It-chefer villige til at betale ekstra for grøn it

Europæiske it-chefer er parate til at betale mere for it-udstyr, som bruger mindre strøm.

Lavere strømforbrug er lig med en højere indkøbspris. Det er i hvert fald forventningen hos størstedelen af de europæiske it-chefer ifølge en undersøgelse foretaget af pc-producenten Lenovo og chipproducenten AMD.

Til gengæld er langt de fleste også parate til at betale ekstra for at indkøbe pc'er, som bruger mindre strøm. Ifølge undersøgelsen var 82 procent af it-cheferne i undersøgelsen villige til at betale mere for energibesparende produkter, skriver Techworld.

Ifølge undersøgelsen bruger 60 procent af it-cheferne i dag pc'er, som er fra før lanceringen af nye energimærkningsordninger som eksempelvis EPEAT.

Den type ordninger kan være vigtige til at hjælpe med at vurdere strømforbruget i forskellige pc-modeller, da de komponenter, som ikke normalt bliver oplyst af producenten, kan have stor indflydelse på det samlede forbrug.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Nobel

Jeg har sagt det mange gange, men gentager det gerne:

BRUG DOG FOR POKKER TYNDE KLIENTER.

Der er ingen grund til en almindelig kontorarbejdsplads har en PC med en processor der sluger 85-100W, når en tynd klient med et samlet forbrug på 9-10W kan klare behovet.

Og ja så ryger der lidt ekstra strøm på serversiden, men det kan så stadig så absolut betale sig.

Og så kommer der alle de andre fordele, central styring, lettere udrulning af klienter, længere levetid for klienter osv. osv.

/Christian

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere