It-chefer: Teknisk gæld truer innovationen i vores virksomheder

Illustration: Maxxyustas/Bigstock
Over halvdelen af it-chefer i undersøgelse peger på anvendelse af for mange sprog og frameworks som kilden til teknisk gæld.

69 procent af it-ledere over hele kloden identificerer teknisk gæld som en stor trussel mod deres virksomheds evne til at innovere.

Det fremgår rapporten 'The Growing Threat of Technical Debt,' som er udarbejdet af virksomheden Outsystems.

Blandt tendenserne i rapporten er som nævnt at to trejdedele af it-lederne siger, at teknisk gæld udgør en grundlæggende begrænsning for deres evne til at innovere. Heraf siger 61 procent, at den påvirker deres virksomheds præstationer, mens 64 procent er enige om, at det fortsat vil have stor indflydelse i fremtiden.

Teknisk gæld er en stor omkostning for virksomhederne. I gennemsnit bruger virksomheder ca. en tredjedel af deres it-budget til teknisk gæld, og op til 41 procent for større firmaer.

Der er ikke en enkeltstående årsag til teknisk gæld, men over halvdelen, mere præcist 52 procent, peger på anvendelse af for mange sprog og frameworks. Andre årsager er udskiftning i udviklingsteams (49 procent) og accepten af kendte mangler i produkterne for at overholde deadlines, på 43 procent.

Virksomheder nøler med at adressere behandlingen af ​​teknisk gæld, hvilket forværrer problemet. Kun 20 procent siger, at teknisk gæld er noget, de i øjeblikket forvalter godt, selvom 36 procent rapporterer, at de vil være i stand til at styre teknisk gæld i fremtiden.

Teknisk gæld vokser tillige i takt med, at virksomheder vokser. Virksomheder bruger 41 procent af deres it-budget på teknisk gæld, mens små virksomheder bruger 27 procent.

Resultaterne i rapporten bygger på en global undersøgelse af 500 it-ledere, der spænder over store og små virksomheder verden over, indenfor en lang række brancher.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#3 Ditlev Petersen

man genudvikler eller moderniserer, så er det hele lidt bedaget, når man engang er færdig. Og de nye folk er rejst videre.

Måske skal jeg genopfriske COBOL, JES, JCL og alle de andre klassikere?

  • 1
  • 0
#4 Henrik Dalsager

Alt hvad vi skriver, lad det være bøger, artikler, tekniske rapporter, eller software har een ting til fælles.

De gode bliver aldrig færdige, de bliver afleveret.

Og som det gælder med alle de andre skrevne produkter dør de enten en stille død, fordi de simpelthen ikke passer i den tid vi lever i mere, eller de genudgives med diverse opdateringer af sproglige vendinger, ordvalg, etc. Nogen gange ryger hele kapitler ud og andre kommer til.

Software er lidt speciel, idet at det altid skal betragtes som et fremmedsprog, så lige præcis den slags materiale skal man regne med at lave nye oversættelser til, hver gang kulturen eller sproget har ændret sig. Den første oversættelse bliver simpelthen langsomt uforståelig for læserne, alene fordi sproget ændrer sig.

Software er"trykt" på er medie, som kræver et specielt miljø omkring sig før det kan "læses", og det miljø er i konstant forandring, så forældelsen går ikke kun på indhold og sprog, men ofte på den kontekst vi skal forstå det i.

Desto flere bøger du har, desto dyrere er det at udskifte dem med nye eksemplarer... Big surprise

Desto flere du har, desto færre af dem kan du huske hvad gør.. wouw

Enkelte giver ikke mening uden dem de referer til, skifter du een ud, eller smider een ud, kan den anden være ubrugelig..

  • 5
  • 0
#6 Ditlev Petersen
  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere