It-chefens yndlings-argument punkteret: Myte at lønnen ikke stiger

De it-professionelle er de seneste 12 måneder steget 3,7 procent i løn. Det viser tal fra fagforeningen Prosa, der dermed skyder chefernes argument 'Jamen de andre får heller ikke noget' i sænk

Du skal ikke lade dig spise af med et rundt nul til lønforhandlingen.
Det er essensen af nye tal fra it-fagforeningen Prosa, der har opgjort den gennemsnitlige lønstigning fra januar 2009 til januar 2010 til 3,7 procent.

Selvom de 3,7 procent er langt fra den nul-løsning, mange it-chefer med henvisning til finanskrisen forsøger at spise medarbejderne af med, er det stadig et godt stykke under forrige års stigning på 5,2 procent. Det skriver Prosa.dk.

I de 3,7 procent er dog også indregnet såkaldt anciennitetsstigning, og hvis den trækkes fra, er stigningen kun på 1,8 procent.

Prosa anbefaler, at man generelt bør stå fast på sit lønkrav, ligesom man bør huske på, at man for hvert år i branchen også øger sin erfaring og sine kompetencer ? og dermed gør sig fortjent til flere kroner i lønposen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Rasmus Kaae

jeg ved ikke hvor mange it-udviklere der er underlagt en overenskomst, men i mange tilfælde dikterer en overenskomst en generel lønstigning hvor der kan tilføjes et personligt tillæg.

måske dette scenarie kan have indflydelse på ovenstående?

  • 0
  • 0
#2 Erik Klausen

Hej Rasmus.

En overenskomst vil normalt beskrive hvordan en lønforhandling skal foregå, men det er ikke givet at forhandlingen absolut skal resultere i en stigning. Arbejdsgiverne meldte faktisk ud med en 0-stigning i foråret, da de store forhandlingsrunder skulle i gang.

Af de medregnede i PROSAs lønstigning (stigningen beregnes kun for privatansatte) er godt en tredjedel ansat under overenskomst.

Med venlig hilsen Erik Klausen Forbundssekretær, PROSA

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere