It-chef på Aarhus Universitet dømt for bestikkelse

18. maj 2011 kl. 14:414
It-chef på Aarhus Universitet dømt for bestikkelse
Illustration: Wikipedia.
En nu forhenværende it-chef på Aarhus Universitet har i Vestre Landsret fået stadfæstet sin dom på otte måneders fængsels for at modtage bestikkelse.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Op mod 50 restaurantbesøg, tv-udstyr og vin. Og en rejse til Barcelona for at se Formel 1-løb. En tidligere it-chef på Aarhus Universitet har nu ikke bare byrettens men også Vestre Landsrets ord for, at det var ulovligt at modtage den slags gaver.

Landsretten stadfæstede nemlig byrettens dom på otte måneders betinget fængsel for bestikkelse i 100.000 kroners-klassen. I samme sag har de to anpartshavere i it-firmaet Rådgivningsgruppen Aps. modtaget domme på to års betinget fængsel for at have forsøgt at smøre it-chefen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sagen begyndte at rulle i 2006, da universitetets interne revision fik et anonymt tip. Kort tid efter blev it-chefen fyret, og siden har sagen været turen igennem retssystemet, indtil der mandag blev sat et foreløbigt punktum med Vestre Landsrets dom.

Ifølge Dagbladet Information forklarer statsadvokatassessor Lasse Svensson fra Statsadvokaturen for Nord- og Østjylland , at bedrageriet mod universitetet har kunnet foregå, fordi de to private konsulenter havde to hatte på.

Rådgivningsgruppen skulle blandt andet skaffe kopimaskiner til fordelagtige priser, men i virkeligheden blev maskinerne solgt til et leasingselskab, som de to konsulenter selv ejede. Herefter lejede leasingselskabet kopimaskinerne ud til universitetet, hvilket gav de to en fortjeneste på 14 millioner kroner.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
18. maj 2011 kl. 16:26

Hvis de to konsulenter fik en ulovlig fortjeneste på 14 millioner, er det ret billigt, at de kan slippe med betinget fængsel. Eller har de også skulle betale beløbet tilbage til universitetet?

4
19. maj 2011 kl. 10:27

Torben Mogensen:

Hvis de to konsulenter fik en ulovlig fortjeneste på 14 millioner, er det ret billigt, at de kan slippe med betinget fængsel. Eller har de også skulle betale beløbet tilbage til universitetet?

I artiklen der linkes til, nævnes at de 2 konsulenter er dømt for at bedrage Aarhus Universitet for 12 mio kr.

Mig bekendt plejer man at skulle aflevere penge, man er dømt for at have bedraget sig til.

2
18. maj 2011 kl. 19:01

Det er overhovedet ikke det de er dømt for. De er ifølge artiklen dømt for bestikkelse af IT-Chefen. Hvis Århus Universitet skal gøre krav gældende mod de to konsulenter, skal det netto have kostet universitetet penge (= et tab) at kopimaskinerne blev anskaffet efter den noget alternative forretningsmodel.

3
19. maj 2011 kl. 08:40

Burde overskriften ikke have været "TIDLIGERE it- chef på Aarhus Universitet dømt for bestikkelse", for at ungå forvirring i forhold til nuværende chef? Ofte scanner jeg kun headlines, og denne artikel dykkede jeg kun ned i fordi jeg selv er i universitetsbranchen med relation til bl.a. AU.