It-chef: Bredbåndskortlægning er ikke retvisende i min kommune

30. januar 2014 kl. 11:01184
Når staten melder ud om store forbedringer i internetdækningen af Danmark, afspejler det ikke virkeligheden, lyder det fra it-chef i Lemvig Kommune.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

70 procent af danskerne kan nu få 100 megabit-bredbånd, lød budskabet fra Erhvervsstyrelsen, da en bredbåndskortlægning baseret på mere præcise skøn så dagens lys i sidste uge.

Men det glade budskab er mere teori end det er praksis, lyder vurderingen fra Thomas Hyldgaard, it-chef i Lemvig Kommune, efter at have kigget på kortlægningens tal for postnummer 7620 Lemvig. Her fremgår det for eksempel, at mindst 80 procent af borgere og virksomheder kan få internet med 10 megabit download, og at mindst 40 procent kan få forbindelser med 10 megabit upload.

»Det er ikke et billede, jeg kan genkende. Tallene er et skøn, ud fra hvad leverandørerne fortæller, og jeg er ikke så sikker på, at det er helt så retvisende, i forhold til hvis det blev gjort op på adresseniveau. Jeg mener, at det giver et pænere billede, end hvad der reelt er tilgængeligt,« siger it-chefen til Version2.

Som eksempel nævner han en hos Lemvig Kommune, der ifølge TDC kunne få bredbånd på 5/1 megabit. Efter flere udbedringer af kablet, et gammelt aluminiumskabel fra en ældre central, kom der hul igennem, men ikke med den hastighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det var muligt at presse maksimalt 3 megabit download og 366 kilobit upload ud af den. Men hvad værre er - forbindelsen var meget ustabil og dermed i praksis uanvendelig. Så TDC har nok meldt de 5/1 megabit ind, men ét er teori, og et andet er praksis,« siger Thomas Hyldgaard.

For at få en bedre idé om, hvordan bredbånds-situationen i virkeligheden er, og hvor der især er problemer for Lemvig-borgerne, åbner kommunen for tilbagemeldinger fra kommunens virksomheder og indbyggere, der så kan plotte ind på et kort, om der er 'huller' i internet- og mobildækningen. Foreløbigt er mobildækningskortet kommet på kommunens hjemmeside.

Lidt for godt nyt for Samsø

På Samsø, hvor frivillige kræfter siden 2012 har udbredt hurtigt internet gennem en lokal forening, er opfattelsen den samme som i Lemvig. Tallene i bredbåndskortlægningen afspejler ikke virkeligheden.

»At over 99 procent på Samsø kan få 2 megabit-forbindelse, og at over 80 procent kan få 10 megabit - det tror jeg ikke på. De tal tvivler jeg på,« siger Thorsten Arnold, der er formand for Samsø Bredbånd,

Foreningen opstod i protest mod de håbløse internetforhold, og via langtrækkende wifi-teknologi har over 700 husstande eller virksomheder på Samsø nu en 20/20-forbindelse gennem Samsø Bredbånd. Da Erhvervsstyrelsen midt i 2013 indhentede tal til kortlægningen, var tallet omkring 500, og med i alt 2.400 husstande og virksomheder på øen svarer det til en dækning på godt en femtedel af Samsøs indbyggere.

For Thomas Hyldgaard er et urealistisk positivt billede af muligheden for bredbånd for danskerne dårligt nyt. Den slags kortlægninger bliver brugt som beslutningsgrundlag, når tiltag til forbedringer bliver diskuteret politisk.

»Med sådan en rapport får politikerne ikke noget incitament til at gøre noget ved problemet, hverken nationalt eller lokalt. Det er ærgerligt, når billedet er et andet i praksis,« siger it-chefen.

Næste kortlægning fra Erhvervsstyrelsen bliver i øvrigt væsentligt mere detaljeret, hvor data på adresseniveau bliver samlet i ’pixels’ på 100 x 100 meter over hele Danmark.

184 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
180
5. februar 2014 kl. 18:18

Kære Marc og Jan

Kan se at I ikke er enige med mig. Måske skulle i sætte jer lidt ind i dette emne og så vil I se at det er en benhård kamp og at Divisionsforeningen bestem ikke har en ambition om at gå den vej i taler om men at de vil lave forskelige pakker til forskellige TV kanaler og dermed malke TV stationerne der efterfølgende vil malke Kabel TV udbyderne - læs evt denne http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/69319/artikel.html

Det er big business og salg at fobdbpld i løs vægt vil ikke give mange skillinger...

181
5. februar 2014 kl. 19:20

@ John

Burde du som "ekspert" og "analytiker" begge udtryk brugt meget let her kunne læse og forstå?

Det var dig der ville sælge kampe enkeltvis. Jeg skrev at jeg ikke kunne se at det var en god ide og mente at man med fordel kunne skele til NFL gamepass. Altså at sælge alle kampe samlet. Jeg har ikke givet udtryk for at danmark har et stort nok markede til at det kan blive en god forretning.

Du har gang på gang vist at du ikke evner at føre en debet på et voksent niveau. Så jeg gider ikke bruge mere tid på at pille dine "ekspert" udtalelser fra hinanden.

182
6. februar 2014 kl. 01:01

Det var dig der ville sælge kampe enkeltvis. Jeg skrev at jeg ikke kunne se at det var en god ide og mente at man med fordel kunne skele til NFL gamepass. Altså at sælge alle kampe samlet. Jeg har ikke givet udtryk for at danmark har et stort nok markede til at det kan blive en god forretning.

Kære Marc

Tak for din kommentar - kan blot sige at du ingen indsigt har i den branche og du har slet ikke forståelse for hvilke beløb vi taler om og hvor vigtigt langsigtet Cash flow er for en virksomhed der betaler 1 milliard korner for nogle TV rettigheder.

For at putte det ind i et perspektiv som du måske forstår - du går ned i banken og vil låne penge til en bolig (det betyder at du har nogle langsigtede forpligtigelser) og når du vil låne de penge så ser banken på hvilke indtægter du har og om du kan leve op til dine forpligtigelser.

Forstil dig at du siger til bankmanen at du har en indtægt på en million om året og at du sidder i et sikkert job.

Forestil dig at du siger at du tjener 25 kroner pr ordrer og at du ved at hver ordrer skal hives hjem måned efter måned alternativt en gang om året.

Hvilke af de to personer har den største kredit værdighed - den første eller den anden.

Kabel TV udbyderne kan give virksomheder som MTG / Viasat garanti for et bestemt Cash flow over en meget lang periode.

Din indsigt i den branche er ikke eksisterende - tro mig jeg kender den rigtig godt :-)

Hilsen

John Strand

177
5. februar 2014 kl. 17:01

Hvad MTG betaler og tjener er hamrende ligegyldigt, da de vil være ude af billedet hvis Divisionsforeningen engang selv kunne stable en tjeneste på benene.

Hvor cash flow vedr. F1 kommer fra i dag er hamrende ligegyldigt i en debat om fremtiden. Kiggede du på gummimarkedet da Nokia valgte at rode med mobiltelefoner?

Måske du skulle holde dig fra varme lande som Grækenland, for der er gået et eller andet galt.

179
5. februar 2014 kl. 18:10

Hvad MTG betaler og tjener er hamrende ligegyldigt, da de vil være ude af billedet hvis Divisionsforeningen engang selv kunne stable en tjeneste på benene.

Nu er det bare sådan at dem der køber MTG´s produkter køber adgang til en vifte af sportsgrene og at de folk ofte har en bredere interesse end den danske Superliga.

Så er spørgsmålet hvem der kan retfærdiggøre den højeste pris for Superligaen nogle der sælger den i løs vægt eller nogle der sælger den i en pakke med en masse andet sport.

Tror du at dem der køber Superligaen ikke er interesseret i de andre fodbold produkter herunder Champions League .... :-)

161
5. februar 2014 kl. 14:06

Nu er det sådan at vi er nogle der ikke blot har fulgt TV markedet i flere år men som også arbejder med en del af de internationale TV selskaber og har gjort det i mange år.

Der er noget der hedder realtime intertainment - Fodbold, Golf, F1, Tennis etc. etc. og der er nogle virksomheder som har forstået værdien af dette indhold og som ved at det er indhold som selv de troløse unge ikke kan leve uden og det er indhold man skal se live.

Nu er det store spørgsmål hvad der er den bedste business case i at sælge dette indhold i løs vægt og have salg og marketingomkostninger der er forbundet med hver eneste transaktion eller at lave en aftale med store kabel TV udbydere som kan købe og bruge dette indhold til at tiltrække og ikke mindst fastholde kunder.

Spørg lige Dansk Bredbånd hvad det koster at lave en aftale med MTG/Viasat/TV3 og se på hvad det koster at lave den aftale hvis man kun har en kunde.

Spørg lige jer selv hvad I vil gøre hvis i havde købt rettighederne til superligaen i en periode for 1 milliard kroner - ville i så:

A: Satse på at sælge fodbold i løs vægt - og hvordan vil i sætte prisen på kampene FCK mod Brøndby i forhold til Sønderjyske mod FC Vest Sjælland.

B: Satse på at sælge en pakke til to store kabel TV udbydere som Stofa og YouSee hvor de binder sig til at betale et bestemt beløb i hele perioden du har købt rettighederne for.

Inden i svare så skal I huske at i har betalt 1 milliard korner for Superligaen og de penge skal tilbage til jeres aktionærer.

Undersøg lige hvad rettighederne koster til den engelske, spanske, franske og italienske liga etc.

Et lille hint tor i at det er en fed og stabil forretning at sælge pay per view til Mikkel Keslers kampe - hvornår boksede han sidst og hvornår bokser han igen ...

162
5. februar 2014 kl. 14:40

Et lille hint tor i at det er en fed og stabil forretning at sælge pay per view til Mikkel Keslers kampe - hvornår boksede han sidst og hvornår bokser han igen ...

Så du mener at have købt rettighederne til alle hans kampe i X år ville have været en bedre forretning?

Et lille hint: det at en bokser ikke har ret mange kampe er nok netop årsagen til at de sendes som PPV. Mon ikke de har regnet lidt på det? Måske sat en business case op?

Måske det så ikke lige skal sammenlignes med en Superliga-klub med 33 ligakampe om året.

I øvrigt typisk at du altid kun kan se på status quo og tilsyneladende mener at verden aldrig kan ændre sig.

163
5. februar 2014 kl. 15:14

Hvor mange af de 33 kampe som hver af superligaklubberne spiller har en værdi der er så stor at der er god økonomi i dem.

Eller sagt på en anden måde hvor mange af kampene giver underskud når man ser på produktionsomkostninger i forhold til antal seer.

Eller sagt det på en anden måde hvor mange Superliga klubber tjener kassen på at sælge billetter til deres kampe.

Eller sagt det på en anden måde er det nogle få klubber der trækker det store læs i Superligaen.

At sælge superligaen i løst vægt er op af bakke specielt når man har betalt 1 milliard for rettighederne.

165
5. februar 2014 kl. 15:55

Eller sagt på en anden måde hvor mange af kampene giver underskud når man ser på produktionsomkostninger i forhold til antal seer.

Sikkert ca. lige så mange kampe som giver underskud i dag.

Jeg taler ikke om at den enkelte klub skal sælge egne kampe enkeltvis. Det har de en samlet organisation til - samme som har solgt den samlede pakke til tv-selskaberne.

Eller sagt det på en anden måde hvor mange Superliga klubber tjener kassen på at sælge billetter til deres kampe.

Billetter til stadion har intet med sagen at gøre, og der er derudover langt flere seere end tilskuere.

At sælge superligaen i løst vægt er op af bakke specielt når man har betalt 1 milliard for rettighederne.

Prøv lige at hæve snotten et par cm fra papiret og se tingene fra en afstand. Du er jo fastlåst på én model, som du så hakker ned.

Superligaen kan vælge at gøre det selv i stedet for at sælge til tv-kanaler, og derudover er det forkert at sidestille streaming med kampe i løs vægt.

Netflix opkræver heller ikke penge pr. afsnit eller pr. film, og Viasat (for nu at holde os til dem) sælger streaming via abonnement.

Så hvor tror du at de "troløse unge" ser deres F1, fodbold og golf?

Ringer de fluks 70 70 40 40 og bestiller Fuldpakken til 479,- om måneden, eller vælger de et streamingabonnement de måneder hvor deres sportsgren er i gang?

170
5. februar 2014 kl. 16:13

Ringer de fluks 70 70 40 40 og bestiller Fuldpakken til 479,- om måneden, eller vælger de et streamingabonnement de måneder hvor deres sportsgren er i gang?

Det der ikke er gået op for dig er at folk der ser Superligaen også ser andet fodbold herunder den engelske og spanske liga samt en masse andet - se lige hvad det vil koste at købe de pakker i løs vægt.

Spørg Dansk Bredbånd om hvor meget de skulle forpligte til at købe inden de fik en eneste kunde.

171
5. februar 2014 kl. 16:19

Det der ikke er gået op for dig er at folk der ser Superligaen også ser andet fodbold herunder den engelske og spanske liga samt en masse andet - se lige hvad det vil koste at købe de pakker i løs vægt.

Tja, Premier League og La Liga er på selvsamme Viaplay som Superliga, så det koster 0,- ekstra.

Men nu startede du jo også med at skrive at man slet ikke kunne se disse sportsgrene på nettet.

Spørg Dansk Bredbånd om hvor meget de skulle forpligte til at købe inden de fik en eneste kunde.

Hvad har det med sagen at gøre?

173
5. februar 2014 kl. 16:24

</p>
<p>Tja, Premier League og La Liga er på selvsamme Viaplay som Superliga, så det koster 0,- ekstra.

MTG/Viasat har betalt 1 milliard for superligaen og det har også betalt kassen for resten og de penge skal hjem - undskyld men din indsigt i dette er ikke eksisterende :-)

Viasat/MTG har to meget vigtige revenue streams den ene er de satellitter de ligger på og den anden er kabel TV udbydere - den sidste giver faste indtægter i mange år.

167
5. februar 2014 kl. 16:10

Superligaen kan vælge at gøre det selv i stedet for at sælge til tv-kanaler

Det kan de bestemt, stil dig lige op foran divisionsforeningen og sig at du mener at du er bedre til at drive TV forretning, sælge reklamer etc. end MTG/Viasat og at du ikke kan garantere dem en indtægt på 1 milliard kroner de kommende år men du tror at det vil være en bedre butik for dem på sigt.

Hvis de er å nemt så havde Brøndby nok fundet en ny hovedsponsor - hvordan går det lige med at finde en hovedsponsor til en af de mest omtalte superligaklubber - formoder ikke at deres direktør fyring for to dage siden har noget med det at gøre :-)

172
5. februar 2014 kl. 16:21

Hvad i alverden har det med sagen at gøre?</p>
<p>Tag din pille!

Kære Jan

At du ikke en gang har set sammenhængen viser hvor lidt du ved om dette emne.

Jeg ved ikke om du har lagt mærke til det men når TV3 viser superliga så er der en masse reklamer, der er sponsorer og de indtægter sammen med indtægter fra kabel TV udbydere er det som sikre MTG at de får deres milliard kroner med tillæg af profit hjem.

Du kunne måske undersøge hvor nemt det er at sælge annoncer og sponsorater og så kan du overveje om det er nemmere at sælge parker på tværs af alle MTG/ Viasat s produkter end bare at sælge til Superligaen.

Spørg journalisterne på Version2 hvor nemt det er at sælge annoncer og overvej om Divisionsforeningen kan opbygge og drive en annonceafdeling der er lige så effektiv som den MTG står bag.

Måske skulle du undersøge hvem MTG er og hvad de laver og hvad de har lavet i mange år - tro mig Superligaen har masser af gange set på om de kan få mere for deres produkt end de får og tro mig de kan næppe finde en meget bedre aftale end den de har.

Du aner INTET om rettigheder og hvordan det marked fungere - det er meget tydeligt.

Hilsen

John Strand

174
5. februar 2014 kl. 16:31

At du ikke en gang har set sammenhængen viser hvor lidt du ved om dette emne.

Der er ingen sammenhæng mellem Brøndbys søgen efter en hovedsponsor og om Divisionsforeningen selv ville kunne drive en streamingtjeneste med Superliga-kampe m.m. i stil med MLB osv.

Jeg ved ikke om du har lagt mærke til det men når TV3 viser superliga så er der en masse reklamer, der er sponsorer og de indtægter sammen med indtægter fra kabel TV udbydere er det som sikre MTG at de får deres milliard kroner med tillæg af profit hjem.

Øh ja - de har jo brugt 1 mia. på rettigheder, og de skal jo hjem igen - plus overskud, og dem får de ved at sælge tv-kanaler og reklamer.

Spørg journalisterne på Version2 hvor nemt det er at sælge annoncer og overvej om Divisionsforeningen kan opbygge og drive en annonceafdeling der er lige så effektiv som den MTG står bag.

Hvorfor blander du annoncer ind i det her?

Du har jo overhovedet ikke forstået en dyt!

175
5. februar 2014 kl. 16:45

Du har jo overhovedet ikke forstået en dyt!

Ja det har jeg, men det skyldes nok at jeg har arbejdet en del med den slags, kender en del af dem der køber og sælger disse rettigheder og at jeg har arbejdet en del med en del kabel TV udbydere rundt om i verden.

Ja jeg ved temmelig meget om det og glemmer aldrig da jeg sad i en hotel suite på det fineste hotel i Athen i tre dage for at forhandle de mobile rettigheder til F1 hjem sammen med en kunde.

Du burde møde de advokater der arbejder for ham her: http://en.wikipedia.org/wiki/Bernie_Ecclestone og så sige det du siger og så skulle du spørge dem hvor deres Cash flow kommer fra.

Du kan også læse op på http://www.mtg.se/en/annual-report-2012/five-year-business-segments/

164
5. februar 2014 kl. 15:50

Jeg tror ikke på at der er en forretning i at sælge enkelt kampe. Hvis man skal have en chance for at sælge fodboldkampe vil jeg mene at man skal se på hvordan organisationen bag nfl har gjort det.

De sælger adgang til alle kampe i hele sæsonen. Pt kan man købe adgang til følgende for dkr 289,-

"Watch full replays of every 2013 Preseason, Regular Season, and Playoff game. Plus get 24/7 NFL Network live and full replays of any 2009-2012 game through the entire Offseason. Access 3 Feb 2014 through 31 Jul 2014."

Vil man se kampene live er prisen selvfølgelig en helt anden mener det er noget i nærheden af dkr 1.500,-.

166
5. februar 2014 kl. 16:06

De sælger adgang til alle kampe i hele sæsonen. Pt kan man købe adgang til følgende for dkr 289,-

Du burde undersøge hvor stor økonomine er bag NFL og så undersøge hvor stor en andel af indtægterne der kommer fra det produkt.

De indtægter er ikke en gang et supplement til deres indtægter hvis man tror at det er deres strategi så ved man ikke meget om det amerikanske marked. :-)

I USA er det kabel TV og TV stationerne der trækker det marked sammen og så kan du lige se på den kabel TV udbyder der hedder Comcast og prøve at undersøge hvem der ejer de TV stationer der går under navnet CNBC.

Hvad koster TV2, har TDC råd til at købe TV2 (tror ikke det sker) omvendt i USA ejer den største kabel TV udbyder det der svare til TV2.

176
5. februar 2014 kl. 17:00

@John

Nu hvor du påstår at være en fanden karl ude i store verden burde du da kunne læse forstå et indlæg fra en simpel forbruger...

Jeg har på intet tidspunkt givet udtryk for at det er en stor indkomst kilde for organisationen bag nfl. Jeg har heller ikke givet udtryk for at det er vejen frem for superligaen. Jeg ved godt at du når det kommer til stykket ikke er er alt det du påstår at være men selv du burde kunne forstå hvad jeg har skrevet.

125
3. februar 2014 kl. 22:05

Kære Mogens, Erik, Christian og Jens

Jeg vil bare sige at ham Marc i har fået som støtte er en kvik fyr med den store indsigt og en vilje til at sætte sig ind i området.

Jeg er meget imponeret og han er helt sikkert med til at løfte niveauet af debatten - det er godt at han er kommet til, I burde kalde jer for de fem bredbånds musketerer.

Tju hej hvor det går.

Hilsen

John Strand

127
3. februar 2014 kl. 22:18

@ John

Den dag du kan komme med et indlæg med et lix niveau der er højre end det man finder i en pixebog kan du omtale andre som værende sløve. Det eneste di har vist indtil nu er at du er fandens stor i munden men når det kommer til stykket er du lige så meget værd som dine såkaldte ekspert udtalelser...

137
4. februar 2014 kl. 08:52

Jeg har ikke skrevet at du var sløv - læs hvad jeg skrev...

Det eneste der er værre end et lobbyist fjols er et lobbyist fjols, der som dig ikke vil stå ved det, de har givet udtryk for.

Du er et godt eksempel på hvorfor vi formentlig snart vil se at en ungdomsuddannelse bliver et krav istedet for blot 9. klasse som det er i dag. Noget siger mig at du er fra den gang hvor man kunne gå ud efter 7. klasse, hvilket du så gjorde, og så havde man debat teknik i 8. klasse.

80
3. februar 2014 kl. 00:19

I stedet for den håbløse diskussion om kundernes ønsker til bredbåndsforbindelser, burde man på en eller anden måde måle skævhedens udvikling.

Årets rapport siger, at danske kunder medio 2013 brugte bredbånd download med 20,4 Mbit/s og upload med 1,9 Mbit/s.

Hvor mange kan ikke få dette gennemsnit på en stabil forbindelse?

Hvor mange kan ikke få 50% af gennemsnittet?

Hvor mange kan ikke få 10% af gennemsnittet?

Se det ville være tal, der tydeligt viste, om markedet fungerede for alle forbrugere.

51
1. februar 2014 kl. 11:51

Nej men den har noget betydning for dem der regulere branchen. Vi vil ikke debattere branchen, men samfundet og brugerne. Du har svært ved at forstå det. Gå over i special blade hvis i vil debattere jer selv.

Dem der regulere branchen kan ikke tvinge virksomheder ti at investere - på samme måde som at regeringen ikke kan tvinge danske virksomheder til at foretage investeringer og ansætte folk.

Måske skulle du begynde at se lidt på hvordan teleinvesteringerne fordeler sig rundt om i verden - jeg kan fortælle dig at USA over en 10 årig periode har investeret dobbelt så meget i teleinfrastruktur som Europa målt pr. indbygger - der er nogle få lande i Europa der skiller sig markant ud og et af dem er Danmark der ligger på niveau med USA.

Den model vi har I Danmark har været en succes hvis man ser på udbud i forhold til efterspørgsel og hvis man ser på hvad kunderne får for pengene i forhold til mange andre lande.

Kortlægningen er fin nok men den kan ikke bruges til så meget - og den kan ikke bruges til at tvinge selskaber til at investere i infrastruktur.

Det er kun gamle damer og andre folk med begrænset indsigt der kan blive ophidset af den undersøgelse.

23
31. januar 2014 kl. 07:24

Udover regnefejl findes der en anden mulig forklaring på de 99,9 % dækning for 2 Mbit/s download.

TDC har forsyningspligt på visse typer faste kredsløb, herunder 2 Mbit/s fuld duplex faste kredsløb. Så TDC skal kunne forsyne alle i Danmark med sådanne kredsløb.

se §4 i forsyningspligtreglerne:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=120217

Men det betyder jo så også, at alle kan få 2/2 Mbit/s bredbånd via et såkaldt etbenet kredsløb.

Teknikken, der bruges, var tidligere den såkaldte HDB3/AMI, men den bør nu være udfaset og erstattet af SHDSL eller SDLS. For lange linjer kan der indskydes regeneratorer. Så uanset at man ikke kan få normalt bredbånd på grund af en lang linje, bør man i hvert fald teknisk set kunne få det via et etbenet kredsløb.

I enkelte tilfælde kan linjen ikke anvendes, fordi den er for dårlig eller det er til en Ø. Så må man i stedet bruge radiokæde. Teknikken forudsætter desuden, at brugeren har strømforsyning. Og der findes stadig fritidshuse uden strøm.

Så det passer sådan set meget godt med dækning af alle med undtagelse af 2700, svarende til 0,1 %.

Problemet er, at det vil være 5-10 gange dyrere for kunden end normalt bredbånd. Så hvis du ikke kan få bredbånd på normal vis, får du det ikke tilbudt.

Tænk hvis den flinke TDC-dame sagde: ”Du kan ikke få bredbånd på normal måde, da vores linie er for dårlig. Men vi kan tilbyde dig 2/2 Mbit/s med høj kvalitet til en pris, der kun er 5 gange højere end vores normalpris for op til 20 Mbit/s.”

Så vil folk naturligvis kræve det til samme pris som normalt bredbånd. Det ville hurtigt blive et folkekrav.

Udover prisen er der så også det problem, at der nok kun kan bruges en begrænset mængde af trådene i hvert kabel til regeneratorer undervejs.

Den går ikke. Derfor holder TDC muligheden nede i skuffen.

Men det kan da godt være, at de har insisteret på, at den skulle med i bredbåndsdækningen. For det er jo sådan set XDLS.

Men hvorfor er det så ikke med i teknikopgørelsen, hvor XDLS kun er anført med 98% ? Og hvorfor er det ikke forklaret?

Og hvorfor er 2 Mbit/s upload så kun 98% og ikke 99,9% ?

Det sidste kan skyldes, at 2 upload ikke er interessant uden mindst 4 download, og faste kredsløb løsningen kan derfor ikke medregnes.

Det er alt sammen spekulationer.

Men hvis det hænger sammen på ovennævnte måde er det næsten endnu værre end en regnefejl. For så er det direkte misvisende.

9
30. januar 2014 kl. 15:20

Bare vent 8-18 måneder. Sæt eksterne antenner op og køb en 2-3 forskellige mobilabonnementer så er alt godt.

10
30. januar 2014 kl. 15:47

Bare vent 8-18 måneder. Sæt eksterne antenner op og køb en 2-3 forskellige mobilabonnementer så er alt godt.

Ja, det var da et fremragende konklusion, men det med 2-3 forskellige mobilabonnementer behøves de ikke i Lemvig.

Jeg kan allerede på nuværnede tidspunkt se mønsteret i indberetningerne. Langt de fleste klager kommer fra nogle bestemte områder, og det er nogle bestemte teleselskaber, der har problemer. Jeg synes personligt, at Lemvig Kommunes undersøgelse er spild af tid, men de skal selvfølgelig have lov til at komme frem til samme konklusion, som følger her:

Jeg spåer at:

  • Der klages over området omkring og NV for Nr. Nissum. Klagerne kommer primært vedr. manglende 2G/3G dækning hos Telia og TDC. Der kommer også klager over manglende 3G dækning hos Telenor og 3. Problemet med Telias 2G forsvinder så snart TT-netværket bliver lagt sammen senere i år, og datadelen i området bliver løst, når TT-netværket tænder for den LTE mobilmast, der er planlagt i Nr. Nissum. Ligeledes så får TDCs 3G/4G dækning, så snart de opgraderer deres netværk i området. Dog er det ikke sikkert, at de vil give indendørsdækning, da området er kuperet.

  • Der kommer klager over manglende TDC og 3 dækning på Vilhelmsborgvej og i landsbyen Bøvlingbjerg. Ligeledes kommer der klager over dårlig TDC dækning i Rom og områder mod vest til Bonnet. Dette problem bliver minimeret, når TDC tænder for deres LTE800 mobilmaster og opgraderer til UMTS900.

  • I Klinkby kommer der klager over manglende 3 dækning og i området omkring Klinkby. 3 mangler en mobilmast i Klinkby, så den er god nok.

  • Mellem Harboøre og Klinkby ud mod Limfjorden kommer der klager over TDCs dækning. Det bliver nok muligvis løst, når TDC opgraderer til UMTS900. Der er fornuftig dækning fra TT-netværket i området.

  • Sommerhusområdet Gjellerodde, nord for Lemvig, får garanteret også en masse klager over alle teleselskaber, da det er et kendt mobilhul hvad angår indendørs dækning, og det samme sker nok for Klosterhede Plantagen, selvom det er helt urimeligt at forvente mobildækning her. Disse to områder ER kendte mobilhuller.

Jokeren er, hvor mange klager der kommer fra sommerhusområderne omkring Fjaltring, flækken Fjaltring og sommerhusområdet Vejlby. I disse områder er det lidt forskelligt om de enkelte teleselskaber dækker.

Sagen er blot, at ovenstående allerede er kendt af teleselskaberne. De VED allerede, hvor de har dækning, og hvor de ikke har dækning.

Men det bliver da sikkert en fin undersøgelse, så Lemvig kommunes IT-folk endnu engang kan hænge mobilselskaberne ud som de store onde teleselskaber. I stedet for så burde de koncentrere sig om at få en mobilmast sat op omkring Fjaltring, Gjellerodde og Lemvig NØ, så de værste mobilhuller kan blive fjernet.

148
4. februar 2014 kl. 15:36

Ja, det var da et fremragende konklusion, men det med 2-3 forskellige mobilabonnementer behøves de ikke i Lemvig.</p>
<p>Jeg kan allerede på nuværnede tidspunkt se mønsteret i indberetningerne. Langt de fleste klager kommer fra nogle bestemte områder, og det er nogle bestemte teleselskaber, der har problemer. Jeg synes personligt, at Lemvig Kommunes undersøgelse er spild af tid, men de skal selvfølgelig have lov til at komme frem til samme konklusion, som følger her:</p>
<p>Jeg spåer at:</p>
<pre><code>Der klages over området omkring og NV for Nr. Nissum. Klagerne kommer primært vedr. manglende 2G/3G dækning hos Telia og TDC. Der kommer også klager over manglende 3G dækning hos Telenor og 3. Problemet med Telias 2G forsvinder så snart TT-netværket bliver lagt sammen senere i år, og datadelen i området bliver løst, når TT-netværket tænder for den LTE mobilmast, der er planlagt i Nr. Nissum. Ligeledes så får TDCs 3G/4G dækning, så snart de opgraderer deres netværk i området. Dog er det ikke sikkert, at de vil give indendørsdækning, da området er kuperet.

Der kommer klager over manglende TDC og 3 dækning på Vilhelmsborgvej og i landsbyen Bøvlingbjerg. Ligeledes kommer der klager over dårlig TDC dækning i Rom og områder mod vest til Bonnet. Dette problem bliver minimeret, når TDC tænder for deres LTE800 mobilmaster og opgraderer til UMTS900.

I Klinkby kommer der klager over manglende 3 dækning og i området omkring Klinkby. 3 mangler en mobilmast i Klinkby, så den er god nok.

Mellem Harboøre og Klinkby ud mod Limfjorden kommer der klager over TDCs dækning. Det bliver nok muligvis løst, når TDC opgraderer til UMTS900. Der er fornuftig dækning fra TT-netværket i området.

Sommerhusområdet Gjellerodde, nord for Lemvig, får garanteret også en masse klager over alle teleselskaber, da det er et kendt mobilhul hvad angår indendørs dækning, og det samme sker nok for Klosterhede Plantagen, selvom det er helt urimeligt at forvente mobildækning her. Disse to områder ER kendte mobilhuller.
</code></pre>
<p>Jokeren er, hvor mange klager der kommer fra sommerhusområderne omkring Fjaltring, flækken Fjaltring og sommerhusområdet Vejlby. I disse områder er det lidt forskelligt om de enkelte teleselskaber dækker.</p>
<p>Sagen er blot, at ovenstående allerede er kendt af teleselskaberne. De VED allerede, hvor de har dækning, og hvor de ikke har dækning.</p>
<p>Men det bliver da sikkert en fin undersøgelse, så Lemvig kommunes IT-folk endnu engang kan hænge mobilselskaberne ud som de store onde teleselskaber.
I stedet for så burde de koncentrere sig om at få en mobilmast sat op omkring Fjaltring, Gjellerodde og Lemvig NØ, så de værste mobilhuller kan blive fjernet.

Og så har jeg lige checket kortet

Suprise surprise! De to eneste overraskelser er antallet af indberetninger, der er uden angivelse af teleselskab samt antallet af TDC kunder med dårlig dækning i Gudum - og det er faktisk overraskende.

Dels har TDC en UMTS2100 mast placeret klods op af det område med flest klager i Gudum, og dernæst har TT-netværket fremragende indendørs UMTS900/GSM900 dækning i det berørte område, hvilket må betyde, at TDCs dækning nok ikke er så dårlig, at indbyggerne skrifter teleselskab...

I rest my case.

12
30. januar 2014 kl. 16:17

Men det bliver da sikkert en fin undersøgelse, så Lemvig kommunes IT-folk endnu engang kan hænge mobilselskaberne ud som de store onde teleselskaber.
I stedet for så burde de koncentrere sig om at få en mobilmast sat op omkring Fjaltring, Gjellerodde og Lemvig NØ, så de værste mobilhuller kan blive fjernet

Artiklen drejer sig om bredbåndskortlægningen 2013. Er den retvisende?

Styrelsen angiver kun en samlet dækning for mobil bredbånd på 22% landsdækkende. Det gør de fordi kun en stabil altid dækkende forbindelse kan sammenlignes med en fastnettilslutning.

Det kan man så være enig eller uenig i.

Men forudsætningen i bredbåndskortlægningen betyder, at mobil ikke bidrager nævneværdigt til den samlede dækning, og man kan man ikke rokke ved dette med henvisning til planer om nye master mv. Det er på kortlægningens præmisser stort set ligegyldigt.

Igen kan man være enig eller uenig i styrelsens vurdering af mobilt bredbånd. Men det er en anden sag.

Når kortlægningen sammenlignes med virkeligheden må man selvfølgelig lægge samme opfattelse af en brugbar bredbåndsforbindelse til grund.

Ellers bliver det jo nonsens.

14
30. januar 2014 kl. 17:19

Artiklen drejer sig om bredbåndskortlægningen 2013. Er den retvisende?</p>
<p>Styrelsen angiver kun en samlet dækning for mobil bredbånd på 22% landsdækkende. Det gør de fordi kun en stabil altid dækkende forbindelse kan sammenlignes med en fastnettilslutning.

Jeg skal slet ikke deltage i den diskussion, da jeg ikke har noget at tilføje, som er tilnærmelsesvis relevant mht. kortlægningen af fastnet infrastruktur. Jeg mener heller ikke, at Erhvervsstyrelsens kortlægningen af infrastrukturen giver et 100% retvisende billede af virkeligheden alle steder i landet.

Men IT-chefen i Lemvig kommune bør dog have mere skyts at fyre med, hvis han skal så tvivl om Erhvervsstyrelsens rapport. F.eks. får en del af østbyen i Lemvig nu xDSL via en fremskudt central, og der er samtidig gravet kabel-TV i en stor del af byen. Det er alt sammen noget der er sket indenfor de sidste 1-2 år, og det kan bidrage til de høje hastigheder i kortlægningen. Når det er sagt, så har TDC bestemt nogle udfordringer med deres xDSL - speciel "downtown" Lemvig hvor rådhuset sjovt nok også ligger.

13
30. januar 2014 kl. 16:33

Igen kan man være enig eller uenig i styrelsens vurdering af mobilt bredbånd. Men det er en anden sag.

Således står der i kortlægningen:

"Det er beregnet, at knap 22 pct. af alle husstande og virksomheder medio 2013 samtidig kunne have adgang til mobilt bredbånd med en beregnet minimumshastighed på 2 Mbit/s1. En lignende beregning på 2012 datagrundlaget for mobilt bredbånd gav en dækning på knap 17 pct. medio 2012. Kapaciteten er således steget kraftigt i mobilnettet.

Da mobilt bredbånd er en delt kapacitet, jf. boksen ovenfor, kan flere end 22 pct. af husstande og virksomheder godt være på samtidig, men dette kan resultere i langsommere hastigheder for den enkelte bruger."

Og i noten står:

"For bedst at kunne sammenligne den mobile bredbåndsdækning med dækningen af fastnetteknologier, er der udviklet en kapacitetskorrigeret opgørelsesmetode til kortlægningen."

24
31. januar 2014 kl. 08:43

Således står der i kortlægningen:</p>
<p>"Det er beregnet, at knap 22 pct. af alle husstande og virksomheder medio 2013 samtidig kunne have adgang til mobilt bredbånd med en beregnet minimumshastighed på 2 Mbit/s1. En lignende beregning på 2012 datagrundlaget for mobilt bredbånd gav en dækning på knap 17 pct. medio 2012. Kapaciteten er således steget kraftigt i mobilnettet.</p>
<p>Da mobilt bredbånd er en delt kapacitet, jf. boksen ovenfor, kan flere end 22 pct. af husstande og virksomheder godt være på samtidig, men dette kan resultere i langsommere hastigheder for den enkelte bruger."</p>
<p>Og i noten står:</p>
<p>"For bedst at kunne sammenligne den mobile bredbåndsdækning med dækningen af fastnetteknologier, er der udviklet en kapacitetskorrigeret opgørelsesmetode til kortlægningen.

Nu har jeg tænkt mig lidt om, og den måde hvorpå Erhvervsstyrelsen opnår de 22%, det er altså helt galt, hvis tallet er udregnet som beskrevet. Erhvervsstyrelsen går nemlig ud fra, at 22% af husstandene ALLE SAMMEN skal kunne være på nettet PÅ SAMME TID. Det er derfor tallet er lavt.

Det hører jo ingen steder hjemme!

Alle husstande er jo ikke på nettet på samme tid, og på et hvilket som helst givent tidspunkt, så bruger alle husstande jo ikke over 2 Mbit/s. Og internetforbruget ligger jo ikke 100% på mobilt bredbånd, men er også bredt ud over forskellige teknologier (xDSL, fiber osv.)

Hvorfor Erhvervsstyrelsen laver en sådan opgørelse er underligt - man opgør jo ikke talle på samme måde, når vi f.eks. taler om xDSL.

Lad mig forklare; Hvis man skulle bruge samme misvisende metode om kablede forbindelser, så kunne man f.eks. gå ud fra at alle 400 husstande, der er tilsluttet en fremskudtcentral fra TDC var på nettet på samme tid. Den fremskudte central har en 1000 Mbit/s forbindelse til rådighed. Ergo er den gennemsnitlige kapacitet i hver husstand 1000/400 = 4 Mbit/s

Men det er jo misvisende. Ikke alle husstande er på nettet på samme tid, ikke alle husstande har xDSL fra TDC, og ikke alle bruger forbindelsens kapacitet helt ud på et hvilket som helst givent tidspunkt.

Og så kører regnedrengene de 4 Mbit/s igennem deres lille formel for at tage højde for svingende forbindelseskapacitet, og wupti så ligger gennemsnitshastigheden på det halve...

26
31. januar 2014 kl. 10:13

Jeg er da glad for at Johnny Olesen har fået øjnene op for hvor misvisende den kortlægning er som han og hans tro væbner John Strand altid har henvist til som værende endegyldig sandhed.

Det er også forbavsende lidt, faktisk NA DA vi har hørt til John Strand i denne tråd. Man kan kun trække på smilebåndet og sige jow jow....

28
31. januar 2014 kl. 10:45

Jeg er da glad for at Johnny Olesen har fået øjnene op for hvor misvisende den kortlægning er som han og hans tro væbner John Strand altid har henvist til som værende endegyldig sandhed.</p>
<p>

Nej, Jens nu lægger du ord i munden på mig. Jeg har ikke ændret holdning i forhold til andre debatter.

Jeg har aldrig sagt/skrevet, at Erhvervsstyrelsens rapporter omkring bredbånd er den endegyldige sandhed - nærmest tværtimod. Jeg har dog i flere debatter pointeret, at der ikke er belæg for at påstå, at TDC bevidst vildleder myndighederne, som visse debatører har påstået.

Hvis man skal pege fingre, så er det af Erhvervsstyrelsen. Det er "garbage in, garbage out" modellen, som Erhvervsstyrelsen benytter.

29
31. januar 2014 kl. 11:14

Mon ikke der er røget for mange drinks indenbords i Miami?

Kære Christian

Jeg kan se at du holder niveauet - helt ærligt at diskutere en kommunal IT chefs syn på hvordan han mener at tingene er kan ikke hidse mig op.

Det kommunale IT chefer, deres forening og deres medlemsblad har en utrolig evne til at fralægge sig al ansvar og påstå at alle problemer skyldes telebranchen.

Jeg har oplevet borgmestre der troede at 3G kun blev brugt til bredbånd og kommuner der påstår at der er god nok dækning i deres kommune og teleselskabernes ønske om at sætte master op ikke er nødvendigt.

Jeg har også oplevet en kommune hvor et medlem af kommunalbestyrelsen på et møde sagde at de der mobilmaster var grimme og om det ikke var muligt at grave dem ned.

Hilsen

John Strand

34
31. januar 2014 kl. 19:29

Men når du tænker på hvor tåbeligt det er er med sådan en melding, så tænk næste gang på, hvordan vi andre har det med nogle af dine tåbelig meldinger. De passer nemlig nogenlunde fint i tråd med ovenstående...

Kære Jens

Du og andre er velkommen til ikke at kunne lide det jeg siger og skriver men det ændre ikke ved fakta.

I den pågældende sag sad det pågældende kommunalbestyrelsesmedlem i kommunalbestyrelen i en kommune der ikke havde behandlet ansøgninger om mobilmaster i små 4 år.

Jeg har gennem de sidste to år afsløret så meget plat i landet kommuner at den ansvarlige minister og en samled teleforligskreds valgte at gribe ind.

Hilsen

John Strand

31
31. januar 2014 kl. 14:08

Jeg kan se at du holder niveauet - helt ærligt at diskutere en kommunal IT chefs syn på hvordan han mener at tingene er kan ikke hidse mig op.</p>
<p>Det kommunale IT chefer, deres forening og deres medlemsblad har en utrolig evne til at fralægge sig al ansvar og påstå at alle problemer skyldes telebranchen.</p>
<p>

Jeg kan ikke se, at du har fanget IT-chefen i at give urigtige oplysninger.

Derimod har debatten i denne tråd og andre tråde vedr. kortlægningen 2013 vist, at den ansvarlige styrelse videregiver åbenlyst misvisende oplysninger bl. a. vedr. 2 Mbit/s dækning og 100 Mbit/s upload.

Det er rigtig rigtig alvorligt, fordi telepolitikken i høj grad bruger kortlægningen som facitliste.

33
31. januar 2014 kl. 19:23

Jeg kan ikke se, at du har fanget IT-chefen i at give urigtige oplysninger.</p>
<p>Derimod har debatten i denne tråd og andre tråde vedr. kortlægningen 2013 vist, at den ansvarlige styrelse videregiver åbenlyst misvisende oplysninger bl. a. vedr. 2 Mbit/s dækning og 100 Mbit/s upload.</p>
<p>Det er rigtig rigtig alvorligt, fordi telepolitikken i høj grad bruger kortlægningen som facitliste.

Kære Mogens

I Danmark tillægges bredbåndskortlægningen al for meget værdi og det skyldes at en del af dem der blander sig i debatten har en begrænset indsigt i hvilke udfordringer der er på bredbåndsmarkedet.

Problemet i Danmark er ikke udbuddet men efterspørglsen - i langt den største del af landet kan folk få markenat mere båndbrede end de efterspørger.

Når man ser på selve kortlægningen så er den forældet inden den bliver publiceret (med det tempo selskaberne investere) og den kan ikke bruges til at tvinge selskaberne at investere i ekstra infrastruktur,

Hvis man lavede en kortlægning af alle artikler de r blev skrevet om tele i Danmark og man med udgangspunkt i den lavede en liste over de journalister der publicerede flest artikler / blogs med faktuelle fejl så vil det ikke løfte kompetence niveauet blandt dem der skriver om tele.

Alene på det mobile område kan en software opgradering eller at operatørerne vælger at bruge mere af sit spektrum (åbner en ekstra carrier) betyde at der de mobilebredbåndskunder får markant mere båndbrede.

Tilsvarende kan de sammenlægninger og det net swop som TDC er i gang med få stor betydning for hastigheder.

At gå id i hvad den pågældende kommunale IT chef siger er absonst - har du set denne artikel: http://www.version2.dk/artikel/region-syddanmark-kraever-hurtigere-internet-56000 har du overvejet om Region Syd har dokumentation for deres påstande eller om en stor del af deres påstande er fri fantasi.

Beklager kan kun smile af de påstande som en række kommuner kommer med, jeg har gennem mere end to år afsløret hvordan grådige kommuner gør hvad de kan for at forhindre bla. mobilselskaberne i at bygge god mobildækning - det fik den ansvarlige minister til at gribe ind.

Hilsen

John Strand

42
1. februar 2014 kl. 08:42

I Danmark tillægges bredbåndskortlægningen al for meget værdi og det skyldes at en del af dem der blander sig i debatten har en begrænset indsigt i hvilke udfordringer der er på bredbåndsmarkedet.

Ja, du har selv henvist til den når vi har debatteret, så du har ret mht. "begrænset indsigt". Det er vi godt klar over. Men har du selv forstået det ?

Problemet i Danmark er ikke udbuddet men efterspørglsen - i langt den største del af landet kan folk få markenat mere båndbrede end de efterspørger.

Det er så her du kommer med en af dine tåbelig meldinger der er fuldt på højde med "sagde at de der mobilmaster var grimme og om det ikke var muligt at grave dem ned." Men det forstår du bare ikke, vel ?

Når man ser på selve kortlægningen så er den forældet inden den bliver publiceret (med det tempo selskaberne investere) og den kan ikke bruges til at tvinge selskaberne at investere i ekstra infrastruktur,

Det har vi hele tiden sagt, og den giver samtidigt ikke den indsigt selskaberne skal bruge, så de kan se hvor de skal investere, hvilket den burde....

35
31. januar 2014 kl. 20:59

Danmark tillægges bredbåndskortlægningen al for meget værdi og det skyldes at en del af dem der blander sig i debatten har en begrænset indsigt i hvilke udfordringer der er på bredbåndsmarkedet.

@John

Debatten her drejer sig om hvor retvisende styrelsens bredbåndskortlægning er.

Det er et helt nøgternt og objektivt emne.

Du har ikke bidraget med noget som helst bortset fra, at du er klogere end alle dem, der forsøger at bidrage med noget.

37
31. januar 2014 kl. 21:29

Debatten her drejer sig om hvor retvisende styrelsens bredbåndskortlægning er.</p>
<p>Det er et helt nøgternt og objektivt emne.</p>
<p>Du har ikke bidraget med noget som helst bortset fra, at du er klogere end alle dem, der forsøger at bidrage med noget.

Kære Mogens

Læs hvad jeg skriver - jeg siger at den er forældet inde den bliver publiceret.

Der er så mange faktorer der spiller ind og med det tempo som der bliver bygget infrastruktur i Danmark så er den ligegyldig.

Hvad kan du bruge den til - kan du tvinge selskaberne til at investere - NEJ, ændre den på hvad folk rent faktisk kan få der hvor de bor - NEJ og ændre den ved de mange og ofte meget vildledende historier der er i medierne hvor der er eks. virksomheder der siger at de ikke kan få beredbånd men hvor de viser sig at de ikke har undersøgt tingene.

Beklager men den er værdiløs og har nok størst værdi for gamle damer uden indsigt i telemarkedet.

Hilsen

John Strand

38
31. januar 2014 kl. 22:14

Beklager men den er værdiløs

Det eneste der er værdiløst her er det støj du "bidrager" med i debatten på V2. Kan du ikke fortælle hvem du er i lommen på denne måned?

39
31. januar 2014 kl. 22:59

Det eneste der er værdiløst her er det støj du "bidrager" med i debatten på V2. Kan du ikke fortælle hvem du er i lommen på denne måned?

Kære Michael

Jeg synytes at det er en meget grov beskyldning at komme med. Det an godt være at du ikke forstår det jeg skriver men det ændre ikke ved fakta.

Skal vi ikke blive enige om at jeg gennem en periode på mere end to år har afsløret hvordan landet kommuner på den ene side klagede over dårligdækning samtidig med at de gjorde det svært for teleselskaberne at etablere infrastruktur.

Skal vi ikke blive enige om at det fik den ansvarlige minister til at gribe ind til glæde for borgerne og samfundet.

Når det kommer ti kortlægningen så er den værdiløs - den kan ikke bruges til at tvinge selskaberne til at investere og den er forældet inden den er publiceret.

Siden de tal er blevet indsamlet er der investeret et milliard beløb i ny infrastruktur i Danmark, Telia og Telenor har lagt net sammen i store dele af Danmark og TDC er i gang med at udskifte så godt som samtlige basestationer etc. etc.

Det er kun gamle damer og andre folk uden indsigt der kan blive ophidset af de tal.

Dem der påstår at jeg er købt og betalt er i mine øjne folk der ikke ved så meget om dette og som er sure over at jeg siger at tingene er som de er.

Hilsen

John Strand

18
30. januar 2014 kl. 20:44

Jeg elsker simpelthen regnedrengene. De kan få alt ud af intet, og intet ud af en masse.

Johnny, det er jo det vi har sagt talrige gange. Men dig og John har jo ikke ville lytte. Hvor godt synes du selv det går ?

22% er sat alt alt alt for lavt. Et realistisk tal er 3,5-4 gange højere, hvis man forsøger at sjusse sig frem til, hvor mange husstande der reelt kan få en stabil mobilt bredbåndsforbindelse med en downstream på mindst 2 Mbit/s eller højere.

Her er jeg forholdsvis enig med dig. 22% er alt for lavt sat. Men problemet er stadig det gammelt kendte. I byerne er der fin forbindelse, dækning osv. og det bør absolut hive tallet op. Anderledes kniber det ude på landet hvor der er langt mellem masterne, landskabet er bakket og der er træer imellem. Men det er klart at hvis du står i åbent landskab, har frit udsyn til masten og fuldt signal, så bør der ikke være problemer med at få mere end 2 Mbit/s.

20
30. januar 2014 kl. 22:42

Jeg elsker simpelthen regnedrengene. De kan få alt ud af intet, og intet ud af en masse.</p>
<p>Johnny, det er jo det vi har sagt talrige gange. Men dig og John har jo ikke ville lytte. Hvor godt synes du selv det går ?

Det går fint. Der er bare forskel på hvordan man behandler tallene, og hvor retvisende tallene er før de bliver kørt gennem regnedrengenes maskineri.

Som Mogens Ritsholm har forklaret flere gange, så er det næsten trylleri, når man blander forskellige former for kablede forbindelser sammen, og opnår et fantastisk højt tal over danskere, der kan få leveret en bestemt hastighed. Jeg er helt enig med Mogens Ritsholm i, at den slags trylleri ikke viser et retvisende billede af virkeligheden. INGEN TVIVL OM DET.

Dernæst så kan man anklage tallene fra specielt TDC omkring den højest opnåelige xDSL hastighed. Igen og igen så sår folk tvivl om TDC indrapporterer de korrekte hastigheder, og der kan måske være noget om snakken. Jeg har dog ikke set nogle håndfaste beviser for at TDC bevist snyder med indberetningen, og jeg kan heller ikke se, hvorfor de skulle snyde med tallene. TDC kan både måle og føre statistik over deres xDSL forbindelser, så de har muligheden for at indberette nogle konkrete realistisk tal.

Jeg ved ikke, om John Strand deler den holdning, og det er sådan set heller ikke mit problem.

Noget helt andet er dog mobildelen, hvor man ikke opgør tallene på samme måde, men derimod i endnu højere grad sjusser sig frem til et tal... vel at mærke et tal, som er sat så lavt, at enhver med lidt indsigt i tallene, bør kunne se, at det er helt galt.

22% er sat alt alt alt for lavt. Et realistisk tal er 3,5-4 gange højere, hvis man forsøger at sjusse sig frem til, hvor mange husstande der reelt kan få en stabil mobilt bredbåndsforbindelse med en downstream på mindst 2 Mbit/s eller højere.</p>
<p>Her er jeg forholdsvis enig med dig. 22% er alt for lavt sat. Men problemet er stadig det gammelt kendte. I byerne er der fin forbindelse, dækning osv. og det bør absolut hive tallet op. Anderledes kniber det ude på landet hvor der er langt mellem masterne, landskabet er bakket og der er træer imellem.
Men det er klart at hvis du står i åbent landskab, har frit udsyn til masten og fuldt signal, så bør der ikke være problemer med at få mere end 2 Mbit/s.

I rigtig mange områder forholder det sig faktisk lige omvendt. I mange landområder kan man få fint indendørs signal på mobiltelefonen, da der line of sight i et stort område omkring mobilmasten. De store problemer er derimod i storbyerne, hvor høje bygninger skygger for mobilmasten, der ofte er placeret i en lavere højde, og samtidig benytter lave frekvenser.

Når det er sagt, så er næsten indendørs dækning fra mindst ét mobilselskab i alle husstande, sålænge disse er beliggende i byområde, hvilket >80% af husstandene gør. Lægger vi dertil de husstande på landet, der også har indendørsdækning, så kommer vi frem til et endnu højere tal.

Og når vi har sagt A så kan vi lige så godt sige B. Når der er 3G/4G indendørs dækning i husstanden, så er det i >99% af tilfældene også muligt at levere en stabil udendørs trådløs forbindelse på mindst 2 Mbit/s.

Derfor skriger tallet på 22% til himlen. Der må simpelthen være noget galt med den måde regnedrengene kører tallene igennem maskineriet.

På den anden side, så var det også regeringens regnedrenge der udregnede antallet af dagpengepengemodtagere, der ryger ud af system efter to år, så det giver selvfølgelig god mening....

21
30. januar 2014 kl. 23:17

Jeg har dog ikke set nogle håndfaste beviser for at TDC bevist snyder med indberetningen, og jeg kan heller ikke se, hvorfor de skulle snyde med tallene. TDC kan både måle og føre statistik over deres xDSL forbindelser, så de har muligheden for at indberette nogle konkrete realistisk tal.

Tallene er ikke forkerte, men de er teoretiske.

Der er flere systematiske fejlkilder i den metode, der anvendes. Fejl, som betyder, at tallene generelt er for optimistiske i forhold til virkeligheden.

Derfor indrapporterer TDC jo heller ikke højere dækning end 98% for XDSL. Det vil være for useriøst at gå højere op.

Med hensyn til mobildækningen venter vi spændt på, at nogen belyser den metode, der er anvendt. Først da, kan vi sige noget om hvilke områder de 22 % er i. Det er efter min mening temmelig arrogant, at metoden ikke allerede er belyst nøjere i kortlægningen.

Endelig vil jeg for det tredje klart sige, at de 99,9 % ikke kun beror på en fejlagtig metode med antagelse om uafhængighed i dækning. Der er også en regnefejl. For det burde have været maksimalt 99,5 med metoden.

Styrelsen bør fremlægge deres beregninger i alle detaljer.

Men det er godt tilsløret i resultaterne.

F. eks. er dækningen som sagt 99,9 % landsdækkende for 2 Mbit/s. Men for de enkelte områder angiver man kun større end 99% og 90-99%.

De svarer til, at den voksne befolknings højdefordeling blev beskrevet ved to intervaller, over 140 cm og 20-140 cm.

22
31. januar 2014 kl. 07:02

Tallene er ikke forkerte, men de er teoretiske.</p>
<p>Der er flere systematiske fejlkilder i den metode, der anvendes. Fejl, som betyder, at tallene generelt er for optimistiske i forhold til virkeligheden.

Og det er her det er helt galt.

Alle og enhver ved, at for specielt xDSL kan der være stor forskel på teori og praksis.

Og at Erhvervsstyrelsen ikke tager højde for det eller pålægger TDC at indrapportere konkrete målinger for de kabler der er i brug, det er mindre heldigt.

19
30. januar 2014 kl. 22:25

Hvad bygger du dine formodninger på?

At >80% af de danske husstande allerede i dag har indendørs 3G/4G dækning. Nu er signalstyrke ikke lig med kapacitet, men de fleste danske mobilnetværk leverer hastigheder langt over 2 Mbit/s - også i gennemsnit.

17
30. januar 2014 kl. 19:02

Hvad bygger du dine formodninger på?

Når man kan svejse under vand med vekselstrøm, så kan man vel også ophæve naturlovene.

Dog fantastisk at man kan nøjes med kun at gange med en faktor 3,5 til 4 - hvorfor ikke gange med 9-10 stykker, så man kommer langt over 100%

7
30. januar 2014 kl. 12:34

er det ikke noget der burde kunne crowdsources og lave et overlay på openstreetmap.

x reference enheder med og uden ekstern antenna og så plot ind

5
30. januar 2014 kl. 12:22

Prøv at se på dækningskortet og vælg 2 Mbit/s downstream.

http://bredbaandskortlaegningen.erst.dk/bbh/

Hele landet inkl. øde egne og øer er dækket mindst 99% for 2 Mbit/s.

Kun det skarpe øje opdager, at Sejerø som det eneste sted må nøjes med 90-99 %.

Så Lemvig skal ikke klage. Bornholm skal ikke klage. Samsø skal ikke klage. For det største problem er på Sejerø.

Hvad er det dog med Sejerø?

Øen er ret lille og der kan simpelthen ikke være mange rigtig lange linier.

Mine data viser da også, at mindst 98% kan få XDSL med 2 Mbit/s svarende til landsgennemsnittet. Det klarer hverken Lemvig eller Samsø.

Men der er hverken kabel-tv, fiber eller mobildækning til bredbånd på Sejerø ifølge styrelsens egne data.

Styrelsens metode kan derfor ikke løfte den samlede dækning op over 99%, og Sejerø bliver det dårligst dækkede sted i landet.

Det har jeg allerede set spindoktorer og journalister pege på.

De skulle bare vide.

6
Indsendt af Henrik B. Sørensen (ikke efterprøvet) den tor, 01/30/2014 - 12:25

Måske brevduer med SD kort? ;-)

4
30. januar 2014 kl. 12:17

Jeg glæder mig til at se, hvad tilbage meldingerne fra borgerne i Lemvig bliver. Jeg kan i hvert fald se, at de første 3-4 steder er blevet meldt ind, og alle disse steder har endog meget fin mobildækning (udendørs). Og når der er kommet nogle flere tilbagemeldinger så tror jeg, at jeg måske lige kører en tur forbi de indrapporterede steder og selv måler signalkvaliteten.

Sjovt nok er der endnu ikke blevet indrapportet ét af de reelle mobilhuller, der er i kommunen. Og det er også synd, at kortet skæmmes af, at folk ikke indrapporterer hvilket teleselskab de har problemer med, og hvilken telefonmodel, de benytter. Vi må nok bare gå ud fra at alle bruger en iPhone 4.

2
30. januar 2014 kl. 11:55

Problemet er vel, at man kun kender en maksimalt opnåelig hastighed på den enkelte adresse, ikke hvad der rent faktisk kan opnåes på det sidste stykke kobber (eller aluminium) før nogen prøver det.

3
30. januar 2014 kl. 12:08

Problemet er vel, at man kun kender en maksimalt opnåelig hastighed på den enkelte adresse, ikke hvad der rent faktisk kan opnåes på det sidste stykke kobber (eller aluminium) før nogen prøver det.

Ja det er også rigtigt, at man kan tvivle på de grundlæggende data.

Men selv hvis man tror på dem, viser kortlægningen et absurd resultat, som tidligere anført.

Usikkerheden på data kommer altså oven i den metodefejl, som jeg forhåbentlig har belyst tydeligt.

1
30. januar 2014 kl. 11:48

Især for 2 Mbit/s og 10 Mbit/s er ikke alene grunddata usikre. men metoden til at sammenlægger teknologiers dækning er helt vild.

Man antager, at mobil + de to mest udbredte teknologier er statistisk uafhængige i deres dækning.

Ser vi på 2 Mbit/s landsdækkende dækker teknologierne ifølge rapporten følgende:

XDSL: 98% Kabel-tv: 63% Fiber: 41 % Mobil: 22%

De tal kan selvfølgelig diskuteres. Men det er altså rapportens tal.

Hvor mange har så samlet adgang til 2 Mbit/s, når man bruger disse tal?

Det må jo være mindst 98 %, som er tallet alene for XDSL.

Men hvor mange af de resterende 2 % kan dækkes med de øvrige teknologier?

Rapporten når frem til, at 95% af de resterende 2 % kan dækkes med kabel-tv, fiber eller mobil - og så medregner man i øvrigt kun den mest udbredte fastnetteknologi (fiber eller kabel-tv) i hvert postnummer.

Men enhver kan sige sig selv, at alle kabel-tv kunder ligger i byområder, hvor de også kan få 2 Mbit/s via XDSL. Så kabel-tv bidrager i virkelighedens verden overhovedet ikke til at dække restgruppen på 2 %.

Og når man regner med, at mobil dækker 22%, kan det nok ikke være mange blandt de 2 % ude på landet, der hører til disse 22%.

Så resultatet for 2 Mbit/s burde kun være marginalt over 98%.

Alligevel beregner styrelsen den samlede dækning til 99,9 %.

Det svarer til, at ca. 2700 på landsplan ikke kan få 2 Mbit/s

98% dækning svarer til, at 54.000 ikke kan få det.

Men gæt selv det rigtige tal.