It-brist i Sundhedsplatformen: Personale døjer med manuel indberetning af vigtige data på tredje år

22. maj 2019 kl. 08:563
It-brist i Sundhedsplatformen: Personale døjer med manuel indberetning af vigtige data på tredje år
Illustration: Hanne Kokkegård.
Vigtige behandlingsdata om komplikationer og overlevelsesgrad efter behandling skal indberettes til de landsdækkende såkaldte kliniske kvaltitetsdatabaser. Det burde ske automatisk fra Sundhedsplatformen - men integrationen er stadig ikke lykkedes.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Tre år efter go-live sender Sundhedsplatformen stadig ikke data til størstedelen af de vigtige kliniske kvalitetsdatabaser, der bruges til at vurdere kvaliteten af behandlinger på danske sygehuse. Det skriver Version2's søstermedie DigiTech.

Kliniske kvalitetsdatabaser

De kliniske kvalitetsdatabaser - der er ca. 80 landsdækkende - indsamler og behandler data om den sundhedsfaglige behandling af en nærmere afgrænset patientgruppe, f.eks. patienter med lungekræft, skizofreni eller diabetes.

Formålet er at måle kvaliteten af den sundhedsfaglige behandling og bidrage til at forbedre sundhedsvæsenets indsats og resultater.

De kliniske kvalitetsdatabaser tager udgangspunkt i det enkelte patientforløb og indsamler relevante informationer om behandlingen af nærmere afgrænsede patientgrupper med specifikke sygdomme (fx hjertesvigt, diabetes og demens) og/eller patientgrupper, der har modtaget specifikke behandlinger.

Informationerne i de kliniske kvalitetsdatabaser bliver registreret og indberettet af aktører i sundhedsvæsenet, herunder fx det sundhedsfaglige personale på de offentlige og private sygehuse.

Eksempelvis kommer data for lungekræft fra de sygehusafdelinger, der behandler patienter med denne kræftform.

Der findes ikke en enkelt målestok for den sundhedsfaglige behandlingskvalitet.

Men til at måle kvaliteten har det sundhedsfaglige personale inden for hvert enkelt sygdomsområde udvalgt en række målepunkter, som regnes for særligt betydningsfulde for, om behandlingskvaliteten ligger på det ønskede niveau.

Det kan være graden af overlevelse et år efter en operation eller dele af behandlingen, f.eks. hvor mange man røntgenfotograferer.

Informationerne anvendes til at udpege, hvor i behandlingen der eventuelt bør ske forbedringer.

Se mere om databaserne, herunder de behandlinger, de dækker, her

Den manglende integration mellem Sundhedsplatformen og databaserne har siden indførelsen af Epic-systemet gjort det sværere at skabe et retvisende billede af behandlingskvaliteten i det østlige Danmark.

»For mange af databaserne foregår det i dag sådan, at når man har fundet ud af, om patienten hører til den pågældende database, så finder man de forskellige elementer, der skal over i databasen. Sådan foregik det også før Sundhedsplatformen. Det skriver man ned på et stykke papir, og så åbner man databasen på en anden computer og fører data over,« siger Annemarie Hellebek, der er vicedirektør på Bornholms Hospital, til Digitech.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den sidste opgørelse viser, at det stadig kun er meget få af de omkring 80 databaser, der får data fra Sundhedsplatformen.

Integrationsprojekt

Region H er nu ved at tage livtag med den penible situation. Annemarie Hellebek er styregruppeformand for et projekt, der skal sikre automatiseret indberetning fra Sundhedsplatformen til 30 af de kliniske kvalitetsdatabaser.

Udfordringen er ifølge hende bl.a. at finde samtlige de indikatorer, der skal indberettes, i Sundhedsplatformen. Det er en udfordring, fordi Sundhedsplatformen ikke altid har de samme dataformater og strukturer, som der er behov for til indberetningen.

Integrationsprojektet i Region H forventes at være færdigt inden udgangen af 2022.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dette er en forkortet udgave af en artikel fra DigiTech. Her kan du læse mere om den tekniske udfordring med at integrere Sundhedsplatformen og de kliniske kvalitetsdatabaser.

3 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
23. maj 2019 kl. 10:46

Jeg kan se, at jeg har 23 sider, i mit linkarkiv, om denne SP-problematik specifikt: De Kliniske Kvalitetsdatabaser.

Problemet er blandt de 3 største (de to andre er medicinmodulet og de ændrede arbejdsgange) og jeg har mange gange undret mig over, at Christiansborg ikke blander sig. Men så længe personalet bare bliver ved at dobbeltregistrere, så er det åbenbart i orden?! Det er meget vigtigt, at man bliver ved at sige det højt – at I sætter fokus på det.

Siden i vinter er jeg dog selv blevet mærkværdigt udmattet, hver gang emnet er Sundhedsplatformen. Ligesom mit relæ slår fra og man bliver helt tom indeni. Jeg tænker, at det er effekten af at have fulgt det tæt siden engang i januar 2016. En affære, der i den grad har været op ad bakke. En lille pause fra det, et pusterum, håber jeg gavner. Måske, hvis jeg orker, til sommer, når valget er overstået, og der falder lidt ro, så kan vi tale om det igen.

Så kan vi tale om, at man, for tiden, er i gang med at indføre talegenkendelse. Et aspekt, som illustrerer, hvor fejlslagent det store forandringsprojekt var.

”Det store forandringsprojekt”, som regionen (med sælgers hjælp) igen og igen har betegnet indførelsen af det nye IT-system. Denne ”store forandring”, som Sundhedsplatformen bringer – nemlig de nye arbejdsgange, den nye arbejdsfordeling, som IT-systemet dikterer. ”Sundhedsplatformens DNA”, har jeg set det kaldt. Det, at lægerne skal gøre sekretærernes arbejde, kort sagt. ”Det bliver en helt ny måde at organisere arbejdet på”, jublede man, ved opstarten, på sundhedsplatform.dk.

En forandring, som har kostet dyrt. Og en forandring, hvormed man har smadret noget meget velfungerende og effektivt til fordel for… (Ja, man orker knapt at sige det alt sammen højt).

En forandring, som man nu, 3 år efter at systemet blev introduceret for første gang, i stilhed er i gang med at rulle tilbage.

Med talegenkendelse, kliniske byggere og en lillebitte taskforce, i forbedringsplanen, som skal se på forbedringsmuligheder for arbejdsgangene, så problemet ikke syner af den fiasko, det reelt er. En proces, som desværre også udstiller, at man ikke har anet, hvad man har gang i, på ledelsesplan i regionen.

2
22. maj 2019 kl. 13:19

Hej Louise,

Det er blot for de 30.

Mvh Adam

1
22. maj 2019 kl. 11:15

Integrationsprojektet i Region H forventes at være færdigt
inden udgangen af 2022.

Er det for samtlige, omtrent 80 databaser? Eller blot de første 30, som Hellebek er i gang med, mon?