It-brist i Sundhedsplatformen: Personale døjer med manuel indberetning af vigtige data på tredje år
Tre år efter go-live sender Sundhedsplatformen stadig ikke data til størstedelen af de vigtige kliniske kvalitetsdatabaser, der bruges til at vurdere kvaliteten af behandlinger på danske sygehuse. Det skriver Version2's søstermedie DigiTech.
De kliniske kvalitetsdatabaser - der er ca. 80 landsdækkende - indsamler og behandler data om den sundhedsfaglige behandling af en nærmere afgrænset patientgruppe, f.eks. patienter med lungekræft, skizofreni eller diabetes. Formålet er at måle kvaliteten af den sundhedsfaglige behandling og bidrage til at forbedre sundhedsvæsenets indsats og resultater. De kliniske kvalitetsdatabaser tager udgangspunkt i det enkelte patientforløb og indsamler relevante informationer om behandlingen af nærmere afgrænsede patientgrupper med specifikke sygdomme (fx hjertesvigt, diabetes og demens) og/eller patientgrupper, der har modtaget specifikke behandlinger. Informationerne i de kliniske kvalitetsdatabaser bliver registreret og indberettet af aktører i sundhedsvæsenet, herunder fx det sundhedsfaglige personale på de offentlige og private sygehuse. Eksempelvis kommer data for lungekræft fra de sygehusafdelinger, der behandler patienter med denne kræftform. Der findes ikke en enkelt målestok for den sundhedsfaglige behandlingskvalitet. Men til at måle kvaliteten har det sundhedsfaglige personale inden for hvert enkelt sygdomsområde udvalgt en række målepunkter, som regnes for særligt betydningsfulde for, om behandlingskvaliteten ligger på det ønskede niveau. Det kan være graden af overlevelse et år efter en operation eller dele af behandlingen, f.eks. hvor mange man røntgenfotograferer. Informationerne anvendes til at udpege, hvor i behandlingen der eventuelt bør ske forbedringer. Se mere om databaserne, herunder de behandlinger, de dækker, herKliniske kvalitetsdatabaser
Den manglende integration mellem Sundhedsplatformen og databaserne har siden indførelsen af Epic-systemet gjort det sværere at skabe et retvisende billede af behandlingskvaliteten i det østlige Danmark.
»For mange af databaserne foregår det i dag sådan, at når man har fundet ud af, om patienten hører til den pågældende database, så finder man de forskellige elementer, der skal over i databasen. Sådan foregik det også før Sundhedsplatformen. Det skriver man ned på et stykke papir, og så åbner man databasen på en anden computer og fører data over,« siger Annemarie Hellebek, der er vicedirektør på Bornholms Hospital, til Digitech.
Den sidste opgørelse viser, at det stadig kun er meget få af de omkring 80 databaser, der får data fra Sundhedsplatformen.
Integrationsprojekt
Region H er nu ved at tage livtag med den penible situation. Annemarie Hellebek er styregruppeformand for et projekt, der skal sikre automatiseret indberetning fra Sundhedsplatformen til 30 af de kliniske kvalitetsdatabaser.
Udfordringen er ifølge hende bl.a. at finde samtlige de indikatorer, der skal indberettes, i Sundhedsplatformen. Det er en udfordring, fordi Sundhedsplatformen ikke altid har de samme dataformater og strukturer, som der er behov for til indberetningen.
Integrationsprojektet i Region H forventes at være færdigt inden udgangen af 2022.
Dette er en forkortet udgave af en artikel fra DigiTech. Her kan du læse mere om den tekniske udfordring med at integrere Sundhedsplatformen og de kliniske kvalitetsdatabaser.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
