IT-Branchen: Ny telefonskat flår danskerne for 5 gange mere, end regeringen siger

Indtægterne ved at beskatte arbejdstelefoner bliver ikke kun 50 millioner kroner, men fem gange så meget. Det mener to organisationer efter at have regnet tallene igennem.

Når regeringen melder ud, at indtægterne fra beskatning af telefon og computere vil falde fra 500 millioner til 50 millioner, er det ramt meget skævt, mener Dansk Erhverv og IT-Branchen, som selv har regnet på indtægterne.

Faktisk vil så mange blive ramt af den kommende telefonbeskatning, at det vil sende 250 millioner kroner i statskassen. Altså halvt så meget, som multimedieskatten giver i dag. Det skriver de to organisationer i en fælles pressemeddelelse.

»Det er et kæmpe selvmål, regeringen er ved at lave,« udtaler Morten Bangsgaard, direktør for IT-Branchen, i pressemeddelelsen.

I et høringssvar om de kommende regler har IT-Branchen også en række andre kritikpunkter og mener blandt andet, at arbejdsgiverbetalte smartphones ikke skal beskattes.

Læs også: Opråb: Nye skatteregler for it-udstyr er alt for gammeldags

I dag er en telefon ikke bare en telefon – for mange er det faktisk også en lille computer, der bliver brugt til at besvare e-mails på vej hjem i toget eller til at læse dokumenter på.

Så mens det er glimrende, at multimedieskatten får kniven, er det tosset, at al arbejdsgiverbetalt telefoni skal beskattes for 2.500 kroner. Dermed vil alle smartphones, der for mange er et vigtigt arbejdsredskab, også blive beskattet, argumenterer IT-Branchen.

Løsningen er at lade samme regel gælde for computere som for smartphones, mener foreningen.

Skal man undgå beskatning af en arbejdsgiverbetalt computer og internet, skal der være mulighed for at koble sig på firmaets netværk, står der i lovforslaget. Og det kan man bare udbrede til også at omfatte telefoner, skriver IT-Branchen i høringssvaret.

Derudover mener foreningen, at 2.500 kroner om året er en for høj vurdering af, hvad det koster arbejdsgiveren, at en medarbejder kan ringe privat fra arbejdstelefonen. I dag har mange firmaer flatrate-abonnementer, skriver IT-Branchen.

Og så bør der være en blødere landing for dem, der var i gang med at bestille udstyr til privat brug gennem bruttolønsordningen, skriver foreningen.

En overgangsordning beskytter alle, der får leveret udstyret inden nytår, mod et skattesmæk. Men den regel bør gælde alle, der bare bestiller udstyr i 2011, men først kan få det leveret efter nytår.

IT-Branchen ser i øvrigt bruttolønsordningen, hvor medarbejderne kunne købe computere og tilbehør med skatterabat, som et vigtigt redskab i digitaliseringen af danskerne. Især dem, der måske ikke bruger en computer til dagligt på arbejdet.

»Disse lønmodtagere mister med lovforslaget den mulighed. Netop disse lønmodtagergrupper har et særligt behov for at få adgang til at tilegne sig kompetencer på et niveau, som forudsættes til at kunne anvende f.eks. de mange offentlige selvbetjeningsløsninger,« skriver IT-Branchen.

Læs også: Panikken er afblæst: Intet skattesmæk for bruttoløns-fryns

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jarnis Bertelsen

Jeg synes grundlæggende at det er fair, at folk, der får fryns i stedet for løn, beskattes af det. Jeg synes også at de definitioner, der afgør om det er fryns eller arbejdsredskab (må telefonen bruges ubegrænset privat, kan internetforbindelsen bruges til at gå på virksomhedens netværk) er nogenlunde fornuftige. Derfor synes jeg også, at der er for meget klynk over den "nye" skat.

2.500 kroner om året er en for høj vurdering af, hvad det koster arbejdsgiveren

Det er da fløjtende ligegyldigt hvad det koster arbejdsgiveren. Spørgsmålet er, hvor meget medarbejderen sparer ved at kunne ringe/gå på nettet på arbejdsgiverens regning. Hvis ikke medarbejderen ønsker at beskattes af kr. 2500 for at få fri telefoni, kan han jo bare have en privat mobil ved siden af og aftale med arbejdsgiveren at han ikke ringer privat fra arbejdstelefonen. Det er naturligvis lidt ufleksibelt for folk, der ikke har en knivskarp grænse mellem arbejdsliv og privatliv, og bl.a. bruger en privat email i arbejdsøjemed (som checkes fra telefonen) men så må man ændre sin rutine eller punge ud.

Det er måske en smule ufleksibelt at man skal have vpn adgang til firmaets netværk for at slippe for beskatning af internet, men hvis medarbejderen faktisk bruger sin internetforbindelse til at arbejde hjemmefra, er det vel ikke et stort problem for de fleste virksomheder at give vpn adgang.

Jeg kan desuden godt forstå at man ikke fritager bruttolønsordninger, der først bliver leveret i 2012. Der er ikke tale om at folk bliver fanget i en skattefælde de ikke kunne forudse; der er tale om folk der lige vil have det sidste fryns med inden lukketid.

Jeg synes at en stor del af kritikken lyder som klynk fra firmaer som Atea, der scorede kassen på høje overpriser på bruttolønsudstyr, der kun kunne betalesig fordi skattefar/samfundet betalte halvdelen af regningen.

PS. Jeg er selv én af dem, der nød godt af bruttolønsordningen. Det betyder ikke at jeg synes at den var rimelig.

  • 8
  • 3
Erik Jensen

Jeg er rimelig enig i det du skriver, men:

Det er da fløjtende ligegyldigt hvad det koster arbejdsgiveren.

er jeg uenig i. Det kan ikke være rigtigt, at man skal beskattes for mere end "frynset" reelt koster. Hvis værdien af fri telefon reelt er mindre end 2500 kr, så skal man ikke beskattes af mere. Det er fair nok, at man sætter en grænse, for at lette det administrative arbejde, men grænsen skal så også være reel.

  • 2
  • 0
Svend Eriksen

»Det er et kæmpe selvmål, regeringen er ved at lave,« udtaler Morten Bangsgaard, direktør for IT-Branchen, i pressemeddelelsen.

Det vil ikke være det første selvmål for regeringen, så det lyder sandsynligt!

  • 5
  • 4
Lasse Buck

De nye regler er lettere at forstå. De giver mindre administration og det er sværere at krybe udenom. Måske svarer skatten ikke helt til den reelle sparede udgift for alle, men det er klynk. Større provenu end forventet - fint!

  • 3
  • 1
Søren Løvborg

"Indtægterne ved at beskatte arbejdstelefoner" ... er nul kr. Arbejdstelefoner beskattes nemlig ikke med de nye regler.

Skatten rammer arbejdsgiverbetalt privattelefon, ikke en dedikeret arbejdstelefon. Og som noget nyt vil SKAT endda se stort på enkelte privatopkald fra arbejdstelefonen, så folk er bedre stillet end før.

Hvis en medarbejder anvender en telefon til erhvervsmæssigt brug, og brugen af telefonen er en nødvendighed for kunne udføre arbejdet, vil den pågældende ikke skulle beskattes af fri telefon. Enkeltstående opkald til hjemmet vil ikke udløse beskatning - i modsætning til reglerne om multimediebeskatning.

http://skat.dk/getFile.aspx?Id=89705

Men ja, hvis du får din nye iPhone 5 til privat brug betalt af arbejdsgiveren, beskattes det. Er det så kontroversielt?

  • 3
  • 0
Torben Nielsen

Regeringens forslag om 2500 kr/ år i skatteværdi af fri telefon afspejler på ingen måder alternativerne for medarbejdere. SKI aftalerne med TDC omfatter flatrate mobilabonnementer for 60 kr/ kvt = 240 kr/ år inkl. fri SMS og MMS.

Der er sikkert en række offentligt tilgængelige abonnementsvilkår der er lignende - og i hvertfald ikke kommer op på den ti dobbelte pris, som skatteministeriet mener er værdien.

Ikke mindst finder jeg det usmageligt at, når vi er to arbejdende i hustanden, skal vi begge betale for de frie telefoner med ialt 5000 kr/år ca 70% over den tidligere multimedieskat :-(

Hvis denne beskatningsregel fastholdes, vil det helt klart kunne betale sig for mig selv at betale al min mobiltrafik.

Er det det der er meningen med forslaget - at minimere virksomhedernes omkostninger til at medarbejderne kan kontaktes udenfor arbejdstiden, arbejder hjemme, og derved minimere CO2 udslippet?

mvh

Torben Nielsen

  • 0
  • 0
Søren Løvborg

Som nævnt ovenfor beskattes fryns i forvejen af hvad det ville have kostet medarbejderen at købe det selv, og ikke af hvad det har kostet arbejdsgiveren. Ideen er at gøre det økonomisk ligegyldigt om arbejdsgiveren betaler regningen direkte, eller blot sætter din løn tilsvarende op.

For arbejdsgiverbetalt privattelefoni (samt fx computere der ikke er til arbejdsbrug, mv.), beskattes det så i stedet med fast 2500 kr., for at simplificere det hele lidt. Og 2500 kr. om året for telefoni er vist ikke urealistisk for mange mennesker.

Ikke mindst finder jeg det usmageligt at, når vi er to arbejdende i hustanden, skal vi begge betale for de frie telefoner med ialt 5000 kr/år ca 70% over den tidligere multimedieskat :-(

For den nye skat gælder samme rabat for ægtefæller som med multimedieskatten. Du kan umuligt skulle betale mere i skat med de nye regler, end med de gamle.

  • 1
  • 0
Knud Larsen

Dansk skattepraksis afviger fra udlandet på netop den måde, at man fastsætter værdierne langt over den værdi, det har for modtageren. Konklusion lad være at modtage det fryns. At det så også er helt tosset i konkurrencen er vel bare typisk for DK. Det får jo en masse til at vælge fra og således ikke være tilgængelige for deres jobfunktion! og for kunderne. det gælder jo også i en lille boligforening!

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Når regeringen melder ud, at indtægterne fra beskatning af telefon og computere vil falde fra 500 millioner til 50 millioner, er det ramt meget skævt, mener Dansk Erhverv og IT-Branchen, som selv har regnet på indtægterne. Faktisk vil så mange blive ramt af den kommende telefonbeskatning, at det vil
sende 250 millioner kroner i statskassen. Altså halvt så meget, som multimedieskatten giver i dag. Det skriver de to organisationer i en fælles pressemeddelelse. »Det er et kæmpe selvmål, regeringen er ved at lave,« udtaler Morten Bangsgaard, direktør for IT-Branchen, i pressemeddelelsen. I et høringssvar om de kommende regler har IT-Branchen også en række andre kritikpunkter og mener bland...