IT Branchen vil have grønne krav i offentlige udbud: Digitaliseringsstyrelsen tøver

27. april kl. 04:002
Digitaliseringsstyrelsen
Illustration: Digitaliseringsstyrelsen.
Næste år frem vil SKI og Digitaliseringsstyrelsen begynde at implementere grønne indkøbskrav, når de sætter IT-opgaver i udbud. Ifølge IT Branchen er kravene så lave, at flere leverandører allerede nu imødekommer dem.
Artiklen er ældre end 30 dage

Digitaliseringsstyrelsen vil have de it-indkøb, som det offentlige hvert år smider milliarder af kroner efter, til at være grønnere.

Derfor anbefaler styrelsen i en ny rapport, som omtalt på Version2, at myndighederne skal teste de såkaldte GPP-kriterier over det næste år. GPP er kort sagt en række EU-definerede krav, man kan skrive ind i et udbud for at sikre, at opgaverne løses med klima og miljø for øje. 

På leverandørsiden byder man den grønne satsning velkommen, men blandt andet mener interesseorganisationen IT-Branchen (ITB) godt, at man på den offentlige side kunne være mere ambitiøs, når der stilles krav til virksomhederne. De danske it-leverandører er nemlig gearede til mere end bare GPP, lyder det.

»Skulle man finde en sten i skoen, så kunne implementeringsplanen godt have været en smule mere ambitiøs. Det virker til, at der skal tages nogle interne proceshensyn i det offentlige,« har Troels Johansen, der er chefkonsulent hos ITB for nylig sagt til Version2 med henvisning til, at styrelsen ikke anbefaler at gøre GPP obligatorisk i offentlige it-udbud. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vicedirektør ved Digitaliseringsstyrelsen, Mette Lindstrøm Lage, ser branchens udmelding som en god nyhed. 

»Vi vil nødigt stå med umoden konkurrence på feltet, så det er da gode nyheder, at markedet er klar på at imødekomme GPP-kriterierne,« udtaler Mette Lindstrøm Lage til Version2. 

Muligheden for at indskrive GPP-kriterierne i udbudsmaterialet bliver i første omgang frivilligt, så afprøvningen skal lede frem til en beslutning om, hvorvidt kravene skal gøres obligatoriske.

»Derudover har vi selvfølgelig for øje at blive klogere på, om kravene har den ønskede effekt på klimaet. Det er et komplekst felt, så vi skal have gjort os nogle konkrete erfaringer sammen med markedet i den her fase,« siger hun. 

Det virker lidt forsigtigt at ville bruge et år på at teste kriterier, som markedet i forvejen har skrevet under på fungerer – og som de ovenikøbet mener kunne være mere ambitiøse. Hvorfor følger I ikke branchens anvisning og formulerer nogle strammere krav til bæredygtighed? 

»Vi er i første omgang afsøgende for, hvad krav til bæredygtighed vil betyde for bundlinjen. Vi vil gøre tingene bedre, billigere og grønnere – og det skal gerne gå hånd i hånd. Derfor undersøger vi først og fremmest, hvilke løsninger markedet er i stand til at byde ind med.« 

Ifølge Mette Lindstrøm Lage forventer både SKI og Digitaliseringsstyrelsen selv at afprøve kriterierne i kommende udbud. 

Branchen ønsker så universelle udbudskrav som muligt

En af de primære grunde til at afprøve GPP-kriterierne på markedet som løsning på bæredygtige, offentlige indkøb, er ifølge Mette Lindstrøm Lage den universalitet, en fælles-europæisk løsning kan bidrage med på udbudsmarkedet. 

Ønsket om bredt anvendte standarder bekræftes af Henrik Bruun-Pedersen, ansvarlig for IT-indkøb i Mærsk, i en artikel på ShippingWatch

»Jeg efterspørger, at branchen laver nogle standarder for at måle, hvor bæredygtig (IT-løsningen) er, så vi som kunder har et bedre sammenligningsgrundlag. Så undgår IT-leverandørerne også, at vi stiller forskellige krav, som det bliver både mere dyrt og tidskrævende at levere data på,« udtaler Henrik Bruun-Pedersen.

 

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
27. april kl. 07:05

"Det virker til, at der skal tages nogle interne proceshensyn i det offentlige,« har Troels Johansen, der er chefkonsulent hos ITB for nylig sagt til Version2 med henvisning til, at styrelsen ikke anbefaler at gøre GPP obligatorisk i offentlige it-udbud. "

Hvad er mon SKI's og Digitaliseringsstyrelsens motiver til at være fodslæbende på dette område?

Kan nogen oversætte, hvad "interne proceshensyn" betyder her? Er det politikere, som skal overtales, eller har man ikke mandskabsressourcer, eller er der nogle storspillere på området, som bag kulisserne, i det skjulte, trækker Forstyrrelsen i ærmet (i stil med de uskønne forhold i Landbrugsforstyrrelsen, som jævnligt kommer for en dag), eller hvor ligger disse hensyn?

"»Vi er i første omgang afsøgende for, hvad krav til bæredygtighed vil betyde for bundlinjen. Vi vil gøre tingene bedre, billigere og grønnere – og det skal gerne gå hånd i hånd."

Når man svarer sådan, så har man simpelthen stadig ikke fattet klimakrisen! Grønne løsninger skal ikke betinges af, at det også skal være "billigere". Det er rendyrket fodslæberi, grænsende til direkte modstand, som viser, at Digiforstyrrelsen ikke er opgaven voksen, og har sine prioriteringer et helt forkert sted. Hvem har stillet de betingelser op for DIGIforstyrrelsen, at det både skal være bedre og billigere, inden vi skal redde klimaet? Er det fra politisk hold, eller er det nogle digiforstyrrede direktører i Forstyrrelsen, som ser disse krav som sten i skoen ift. at fortsætte med at tækkes Silicon Valley? Frygter de, at kravene vil skabe problemer for fyldførelsen af de strålende digitale visioner, man har hjemført derfra, til udplastring over hele landet, uden hensyn til landets borgere?

2
27. april kl. 11:40

Hvad er mon SKI's og Digitaliseringsstyrelsens motiver til at være fodslæbende på dette område?

Hvis man ser på historikken for styrelsen, så kunne man forestille sig at det handler om afdækning af muligt ansvar.

Hidtil er man jo dygtigt lykkes at ændre lovgivningen, så man er garanteret fri for ansvar, uanset hvordan styrelsen og det offentlige iøvrigt måtte te sig.