IT-Branchen skummer af vrede over multimedieskat-selvmål

Regeringen vil erstatte multimedieskat med en telefonskat, men det er en helt forkert retning at gå, mener IT-Branchen, der kalder skatten forældet.

Den omstridte multimedieskat skal aflives, men den løsning, som regeringen nu har klar i stedet for, bliver ikke modtaget med jubel hos IT-Branchen.

Faktisk er brancheorganisationen stærkt utilfreds med løsningen, hvor man bliver beskattet, hvis man får telefon stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

»Vi var glade, da regeringen sagde, man ville afskaffe multimedieskatten, men glæden varede ikke længe. Nu ser vi en ny skat på smartphones, altså et helt almindeligt arbejdsredskab for rigtig mange, og det er et stort skridt i den forkerte retning,« siger Morten Bangsgaard, direktør for IT-Branchen, til Version2.

Læs også: Ny finanslov: Farvel multimedieskat - goddag smartphoneskat

Med de kommende regler skal man beskattes af 2.500 kroner, hvis arbejdsgiveren betaler telefonregningen. Får ægtefællen også betalt telefon, er der rabat for husstanden. Men i takt med, at firmaer som standard giver de ansatte en mobiltelefon i stedet for en fastnettelefon på skrivebordet, er det meget gammeldags at se det som et skattepligtigt gode, mener IT-Branchen.

»At beskatte smartphones svarer til, hvis man for ti år siden beskattede alle dem, der fik en bærbar computer, mens dem, der havde en stationær computer gik fri. Man har lavet en skat, der er forældet, allerede inden den træder i kraft,« siger Morten Bangsgaard.

I dag er der brug for fleksible medarbejdere, der også kan arbejde uden for firmaets fire vægge. Men ligesom den forhadte multimedieskat vil en ’smartphoneskat’ begrænse Danmarks produktivitet, lyder vurderingen fra it-firmaernes organisation.

»Denne løsning vil hindre øget produktivitet og lysten til at arbejde mere. Det er det modsatte, der er brug for i Danmark. Vi har set, at multimedieskatten har kostet over 60.000 hjemmearbejdspladser, og den nye skat på smartphones vil få samme skadelige virkning,« siger Morten Bangsgaard.

Ifølge Dansk Statistik har en tredjedel af de danske familier en eller flere smartphones i husstanden.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (41)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jette Hartmann

skal vel basalt set kun bruges til arbejde?
Men hvor mange kan ærligt sige at de aldrig bruger den privat?
Hvorfor skal "samfundet" betale for at flere og flere kan ringe til familie og venner gratis? Beskatning af 2500 er vist ikke for meget forlangt.

  • 8
  • 7
Flemming Seerup

I mange tilfælde er det fyringsgrund, at benytte firmatelefonen privat.

Og hvis det er fordi man har muligheden for at bruge det privat, burde håndværkere også betale skat af det værktøj som de har til rådighed.
Men det virker som om multimedie/smartphone skatten primært er en misundelsesafgift.

  • 12
  • 2
Christian Nobel

Hvem repræsenterer "IT-branchen"

Åbenbart ikke nogen der har set hvordan verden udvikler sig.

Telefoni som så ændrer sig jo meget, og hvis man har behov for at have en helpdesk medarbejder siddende hjemme, så kan man jo f.eks. lave noget IP telefoni, så medarbejderen ringer ud via firmaet.

Hvis man har en medarbejder hvor det er pinedød nødvendigt at denne har en telefon man kan ringe til, f.eks. en vagttelefon, jamen så er det nok med en slatten nokia til 200 kr.

Det er en gang ynkeligt vrøvl MB fyrer af, som argumentation for at hans medlemmer skal kunne give deres medarbejdere et frynsegode.

  • 5
  • 3
Jan Lunddal Larsen
  • 6
  • 4
Jesper Lund Stocholm Blogger

Samfundet skal da ikke betale. Det er din arbejdsgiver der betaler.


Og så er det jo også en del af din løn, og så er den skattepligtig.

For de virksomheder/medarbejdere, hvor telefonen ikke må bruges privat, bør det dog være muligt at underskrive sig ud af beskatningskravet - naturligvis med stikprøver fra SKAT og anseelige bøder for både medarbejder og virksomhed, hvis der snydes.

  • 8
  • 2
Magnus Lund

Som jeg har forstået den nye lov - er det at den fungerer som før multimedieskatten. Dvs. at man kun skal beskattes, hvis man må/kan anvende telefonen privat. I gamle dage var det sådan at hvis du havde en privat telefon, skulle du som udgangspunkt ikke betale skat af en erhvervsmæssig telefon.

Det virker da umiddelbart rimeligt nok? Jeg synes det er fantastisk at få en telefon stillet til rådighed, så jeg ikke skal bekymre mig om det - og jeg betaler gladeligt skatten af de 2500,- (svarer vel til en god 100,- om måneden).

  • 4
  • 2
Jan Lunddal Larsen

For de virksomheder/medarbejdere, hvor telefonen ikke må bruges privat, bør det dog være muligt at underskrive sig ud af beskatningskravet - naturligvis med stikprøver fra SKAT og anseelige bøder for både medarbejder og virksomhed, hvis der snydes.

Med multimediaskatten skulle man over for SKAT kunne påvise at f.eks. bærbare ikke havde forladt arbejdspladsen ved at fremvise periodiske kontroltjek, hvis SKAT dukkede op for at lave stikprøve.

Nu skal virksomhederne så til at kontrollere en hulens bunke telefonregninger for at se om medarbejderne ikke ringer privat?

  • 3
  • 4
Ove Andersen

Men det er jo også uheldigt, når det faktisk går ud over samfundet:

I februar sidste år var status, at 550 politimænd havde valgt at lade arbejdsmobilen ligge på skrivebordet, når de gik hjem, fordi de ikke ville betale de 3.000 kroner årligt i multimedieskat. Og det har haft betydning for politiarbejdet, fortæller Jens Jørgen Møller Nielsen:

  • Det har eksempelvis være svært at ringe folk op og få dem til at komme ind i akutte situationer. Det har været yderst betænkelig, at man ikke kan det, siger han.

http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Nordjylland/2011/11/01/094019.htm

  • 7
  • 1
Jan Lunddal Larsen

Det virker da umiddelbart rimeligt nok? Jeg synes det er fantastisk at få en telefon stillet til rådighed, så jeg ikke skal bekymre mig om det - og jeg betaler gladeligt skatten af de 2500,- (svarer vel til en god 100,- om måneden).

Problemet opstår i de tilfælde hvor en medarbejder enten får en mobil i hånden (virksomheden kører måske med en ren mobilløsning, hvilket flere og flere gør), hvor medarbejderen IKKE ønsker at betale skat, eller at virksomheden ikke tillader privat brug.

  • 2
  • 0
Magnus Lund

Problemet opstår i de tilfælde hvor en medarbejder enten får en mobil i hånden (virksomheden kører måske med en ren mobilløsning, hvilket flere og flere gør), hvor medarbejderen IKKE ønsker at betale skat, eller at virksomheden ikke tillader privat brug.

Det var netop det jeg havde forstået at den 'nye' lov tog hensyn til. At man ikke skal betale skat af rent erhvervsmæssige telefoner?

[Edit]
Jeg underskrev før i tiden en erklæring på at jeg ikke brugte telefonen privat for at undgå beskatning - og det blev accepteret, så jeg har svært ved at se problemet.

  • 4
  • 1
Christian Nobel

Du bliver i øvrigt også beskattet af den slatne Nokia, så jeg ved ikke hvorfor det omtales som en smartphoneskat.

Min fejl, havde misforstået reglen, og troede den specifikt var møntet på smartphones, men det er den jo ikke men på telefoni og/eller bredbånd.

Men jeg mener stadig at MB sælger budskabet på en måde der er dårlig/klynkende, og at hive skræmmetal frem er ikke måden at gøre det på.

I stedet bør der være fokus på hvordan firmaer kan benytte deres værktøjer på bedst mulig måde, og det kunne være hvis firmaerne var bedre til at sælge budskabet om at man klart sonderede mellem værktøj og frynsegode - det budskab blev bare kraftigt undermineret af bruttolønsordningen, samt af at nogen virksomheder ikke har nogen skrupler med at give f.eks. smartphones til medarbejdere der ikke har et dyt arbejdsmæssig behov for dem, til skade for dem der har reelt brug for en telefon.

Og problemet er måske slet ikke inden for IT området, men det er et område hvor man traditionelt er glade for at forkæle sine medarbejdere.

  • 2
  • 1
Allan Soll

Enig. Den nye lov er jo bare genindførelsen af den gamle.
Der havde jeg også en vagttelefon hvor man underskriver en erklæring om at den kun må bruges til arbejdsmæssige opkald.
Og det var SKAT der skulle bevise andet.
Og i modsætning til Multimedieskatten var det dig selv og ikke arbejdsgiveren der skulle oplyse om du havde en telefon til privat brug betalt.
Så jeg kan da umiddelbart kun se positivt på at vi går tilbage til den gamle ordning. Min telefon bruges kun til vagt/arbejde, så jeg ville kunne slippe for multimedieskatten helt.
Dem der kan bruge den privat ser jeg da gerne betaler skat for den gode. Er vel kun fair.

  • 5
  • 1
Lars F. Jensen

Eller hvor virksomheden kun bruger mobiltelefoner og ikke tillader 'tro og love erklæringer', men i stedet altid indberetter multimedie/firmatelefon til Skat. Helt slemt er det, hvis man alligevel kun må/kan bruge indenlandske normale samtaler og SMS.

Store firmaer kan man ikke forhandle med - de har faste regler (og det er normalt helt klogt, at de har det)

  • 0
  • 3
Nils Bøjden

Der er tilsyneladende ingen der ved:

Skal man betale skat for at besidde en smartphone eller for at bruge den privat?
Skal man underskrive en erklæring om at man ikke vil bruge telefonen privat?
Skal virksomhed eller SKAT foretage kontrol?
Hvordan skal kontrol beskrives?

Før disse er besvaret famler i alle i blinde.

  • 6
  • 1
Christian Nobel

Ved at firmaet har skattemæssigt fradrag for udgiften til telefonen - ergo mindre skat til staten.

Der er altså ikke noget der som så hedder et "skatte mæssigt" fradrag i et regnskab.

Der er simplificeret sagt indtægter minus udgifter - der er så visse skønhedsmæssige knaster, f.eks. repræsentation som skal gøres op separat da den skattemæssige værdi kun sættes til 25%.

Og så er der forhold omkring aktiver, så som anskaffelse af større aktiver der ikke kan straksafskrives - her skal man i øvrigt passe på den krølle at grænsen for hvornår der kan straksafskrives afhænger af sammenhængen aktivet indgår i.

  • 2
  • 1
Magnus Lund

Der er altså ikke noget der som så hedder et "skatte mæssigt" fradrag i et regnskab.

Jo - det er bare normalt det samme som de driftsmæssigt udgifter for en virksomhed (med de undtagelser som du også nævner). Driftsmæssige udgifter som ikke-realiserede kurstab, ikke-realiserede tab på debitorer, driftsmæssige afskrivninger er der ikke skattemæssigt fradrag for. Man opgør et særskilt skattemæssigt regnskab for en virksomhed, hvorfor det giver fuldt ud mening at snakke om skattemæssigt fradrag for virksomheder.

  • 1
  • 1
Anders Majland

Telefoni som så ændrer sig jo meget, og hvis man har behov for at have en helpdesk medarbejder siddende hjemme, så kan man jo f.eks. lave noget IP telefoni, så medarbejderen ringer ud via firmaet.

Nogen dage er man på kontoret, nogen dage arbejder man hjemmefra, nogen dage arbejder man hos en kunde. Nogen dage når man rundt flere steder eller taler i telefon i bilen mellem lokationer.

Anvender selv primært ip telefoni til at ringe ud når jeg arbejder hjemmefra, men mobil telefonen er svær at undvære. Det er unægteligt nemmest med EN telefon der virker over det hele - ja faktisk i det meste af verden.

Har opgivet at bruge en ip telefoni løsning fra den bærbare i felten da der ofte er spærringer på de tilgængelige netværk så det ikke er muligt.

Jeg har ingen forventninger om at slippe billigere end den nuværende multimedieskat, men når de engang har fået forhandlet reglerne på plads vil jeg da kigge på om jeg skal svare skat af mobiltelfon, laptop eller internetforbindelse eller om jeg kan slippe.

  • 2
  • 0
Christian Nobel

Jo - det er bare normalt det samme som de driftsmæssigt udgifter for en virksomhed (med de undtagelser som du også nævner).

Det var også derfor jeg sagde simplificeret set, for at gøre opmærksom på at man ikke kan sammenligne et firma regnskab og dets driftmæssige omkostninger med hvordan en personlig selvangivelse ser ud - heldigvis, for det ville blive et helvede hvis et firmaregnskab skulle gøres op i bruttoindtægt, hvorfra der så skulle fradrages noget og ikke noget andet, og til forskellige takster og afhængigt af om der er et eller to skudsekunder i året, og hvad middelvandstanden var i Hvide Sande foregående år.

Driftsmæssige udgifter som ikke-realiserede kurstab, ikke-realiserede tab på debitorer, driftsmæssige afskrivninger er der ikke skattemæssigt fradrag for.

De første to er jeg med på, men du må godt lige fortælle hvad du forstå ved driftmæssige afskrivninger ud over det der føres i det almindelige afskrivningsregnskab (jeg er på det rene med at skattevæsnets satser for afskrivning ikke behøver at være koblet på den reelle afskrivningstid).

Man opgør et særskilt skattemæssigt regnskab for en virksomhed, hvorfor det giver fuldt ud mening at snakke om skattemæssigt fradrag for virksomheder.

Hvis man hæver sig op over den direkte sammenligning med personskat, så ja men begrebet fradrag er ikke helt det samme IMO.

  • 1
  • 0
Jesper Hartoft

Men vi havde jo også bruttolønsordninger inden multimedieskatten blev indført, så hvorfor skulle dette falde bort?


Jeg er ikke ekspert, det er derfor jeg spørger.

Da de første pip kom om at multimediaskatten måske ville blive fjernet, kom der samtidig nogle påstande om at udstyret så skulle beskattes som frynsegode = 50% beskatning af nypris pr. år.
Det er disse påstande om "alternativ" beskatning jeg spørger om, men det kan muligvis først besvares når den fulde ordlyd af finanslovsforslaget kendes.

  • 1
  • 0
Jan Ulrich Jensen

Thorning-Schmidt lovede at fjerne den udviklingshæmmende multimedieskat, men glemte at fortælle, at man ville genindføre de endnu ældre udviklingshæmmende skatter.

Hvad med at offentliggøre Folketingsmedlemmernes egne skatteopgørelser (med ulovlige personfradrag) fem eller ti år tilbage? De glemmer jo selv en hel del!

  • 1
  • 1
Magnus Lund

De første to er jeg med på, men du må godt lige fortælle hvad du forstå ved driftmæssige afskrivninger ud over det der føres i det almindelige afskrivningsregnskab (jeg er på det rene med at skattevæsnets satser for afskrivning ikke behøver at være koblet på den reelle afskrivningstid).

Driftsmæssige afskrivninger er udtryk for de værdiforringelser, som virksomheden mener er sket på deres anlægsaktiver. Dvs. de dybest set selv bestemmer logikken - det kan være alt fra linære afskrivninger, over saldometoder med procentvis afskrivning - til genanskaffelsesværdier.

Skat har fuldstændig firkantede regler for hvor meget virksomheden maksimalt må fradrage i afskrivninger (30% af saldoen for alm. driftsmidler). Du må dog gerne fradrage mindre.

Driftsmæssigt (regnskabsmæssigt) kalder man poster det man forstår ved dem (nettoomsætning, udgifter, omkostninger), og der skelnes dybest set ikke om man kalder det det ene eller det andet - i skattemæssig forstand skelner man mellem skattepligtig indkomst og skattemæsssige fradrag. Her er der ikke den store forskel på virksomheder og personer. Det er altså alene et spørgsmål om termer - ikke om indhold.

Det var også derfor jeg sagde simplificeret set, for at gøre opmærksom på at man ikke kan sammenligne et firma regnskab og dets driftmæssige omkostninger med hvordan en personlig selvangivelse ser ud - heldigvis, for det ville blive et helvede hvis et firmaregnskab skulle gøres op i bruttoindtægt, hvorfra der så skulle fradrages noget og ikke noget andet, og til forskellige takster og afhængigt af om der er et eller to skudsekunder i året, og hvad middelvandstanden var i Hvide Sande foregående år.

Det er ikke desto mindre det man gør... Man tager udgangspunkt i det driftsmæssige resultat, tillægger de ting, der ikke er skattemæssigt fradrag for (repræsentation, driftsmæssige afskrivninger, ikke-realiserede tab osv.) og fratrækker de skattemæssigt beregnede fradrag (skattemæssige afskrivninger, medarbejdende ægtefælle (for privatejede virksomheder)) og når frem til et skattemæssigt resultat som der beregnes virksomhedsskat af (for A/S, AmbA og ApS) eller personlig skat (personligt ejet, I/S).

Hvis man så er med i virksomhedsskatteordningen går det helt i skoven :-).

  • 0
  • 0
Morten Kierbye

Blandt de "heldige" ude i det private er det absolut en mulighed. Jeg kan ikke se hvordan det er direkte ulovligt at få kompensation (jeg er absolut ikke ekspert på det område).

Men jeg kan sagtens forstå det kan være umuligt de steder hvor overenskomsterne er meget rigide.

  • 0
  • 0
Jørgen R. Næumann

...fordi dagens regel siger at hvis du tager telefonen med ud af kontoret så skal du betale skat. Dvs. hvis du skal på rejse (hvilket jeg gør meget) tidlig mandag morgen skal du først ind på kontoret for at hente din PC og telefon - for tager du det med hejm i weekenden (og ikke bruger det) skal du betale skat, og vice versa når du lander på Kastrup kl midnat skal du forbi kontoret før du kan tage hjem for at sove. Det er da hul i hovedet!

  • 0
  • 0
Jimmy Christiansen

Men det er jo også uheldigt, når det faktisk går ud over samfundet:

I februar sidste år var status, at 550 politimænd havde valgt at lade arbejdsmobilen ligge på skrivebordet, når de gik hjem, fordi de ikke ville betale de 3.000 kroner årligt i multimedieskat. Og det har haft betydning for politiarbejdet, fortæller Jens Jørgen Møller Nielsen:

  • Det har eksempelvis være svært at ringe folk op og få dem til at komme ind i akutte situationer. Det har været yderst betænkelig, at man ikke kan det, siger han.

http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Nordjylland/2011/11/01/094019.htm

Det er da særdeles forståeligt at de lader telefonen blive på arbejde.
Er det nødvendigt at de skal kunne kontaktes udenfor arbejdstid i nødstilfælde. Så er det kun rimeligt at det kun sker når de har vagt, eller at de evt. får et vagttillæg.

Ellers, hvis det er et større problem for politiet at finde deres ansattes private mobiltelefonnumre i et nødstilfælde ( de står vel i samme interne system ). Så bør vi overveje om de er opgaven voksen.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere