IT-Branchen raser: 420.000 danskere betaler smartphone-skat

13. november 2013 kl. 14:2312
Selvom den stærkt kritiserede multimedieskat blev afskaffet, lever den videre, bare under nyt navn. Antallet af danskere, der betaler den ekstra skat, er langt højere end regeringens forudsigelse.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Efter mange måneders hård kritik blev multimedieskatten aflivet, da regeringsmagten skiftede i efteråret 2011. Men den blev afløst af en skat på telefoner, der blev døbt smartphone-skatten.

Og selvom smartphone-skatten er mindre omfattende end multimedieskatten, viser det sig, at rigtig mange stadig er ramt og skal betale skat af 2.500 kroner ekstra hvert år. Hvor multimedieskatten omfattede 550.000 danskere, har 420.000 skatteborgere siden 1. januar 2012 betalt smartphone-skat.

Det skriver organisationen IT-Branchen, der længe har kæmpet imod beskatning af både computere og telefoner til arbejdsbrug.

Antallet har været nogenlunde konstant siden skatten blev indført - men det er langt højere end det overslag, Skatteministeriet kom med, da smartphone-skatten blev udtænkt og indført.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dengang hed det sig, at 130.000 danskere ville skulle betale skat af deres arbejdstelefon, men i virkeligheden var det altså mere end tre gange flere, som blev ramt.

»Det er udtryk for en forældet tankegang, at medarbejderne skal betale skat af de smartphones, som de bruger til at udføre deres arbejde med. Smartphones er i dag blevet et arbejdsredskab nøjagtigt ligesom computere er det,« udtaler Morten Bangsgaard i pressemeddelelsen.

Ifølge IT-Branchen har den nye skat blot overtaget, hvor den gamle multimedieskat slap. Og ligesom den tidligere skat, er det fleksible medarbejdere, som bliver ramt, hvilket skader produktiviteten, mener organisationen.

Med smartphone-skatten får ægtefæller 25 procents rabat, hvis de begge skal betale skatten. Computere og internetforbindelser til arbejdsbrug er ikke beskattet, kun telefoner.

12 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
17. november 2013 kl. 21:08

Enten efterlader man sin arbejdsmobil på arbejdet. Eller man tager den med hjem og bruger den både til arbejde og privat. Og får vagttillæg under en eller anden form for at stå til rådighed og bliver beskattet.

Ok der kan være specielle tilfælde hvor enkelte kan komme i klemme. Men i udgangspunktet mener jeg ovenstående 2 muligheder dækker langt størstedelen.

13
18. november 2013 kl. 19:52

Eller også bliver man pålagt af arbejdet, at man skal have en arbejdstelefon - med hjem - men man må ikke bruge den privat.

Den model har der tidligere været problemer med, fordi skat havde svært ved at forstå at den ikke blev brugt privat. Men det er forhåbentligt ændret, så tro og love erklæringen og firmaets opkaldskontrol accepters.

Men man skal under alle omstændigheder sørge for at få vagttillæg under en eller anden form. Hvis arbejds telefonen forventes besvaret udenfor arbejdstid.

9
14. november 2013 kl. 11:58

Hvorfor så ophidset? Jeg har betalt indkomstskat af firmatelefon i hjemmet siden jeg i 1971 fik min første egentlige chefstilling. Så vidt jeg husker, endte det året før jeg blev selvstændig med et tillæg til indkomsten på kr. 3.000/år. Derefter kunne jeg, med tre telefonledninger og en faxledning under virksomhedsordningen til kontoret og en privatledning til privatlejligheden, holde telefonen uden for selvangivelsen.

7
14. november 2013 kl. 10:10

Argumenattionen for medielicens er meget tynd. Fakta er jo at medielicens opkræver ca 4 milliarder årligt - det allermeste går direkte i det sore hul kaldet DR. og en pot til TV2.

Sammenholder vi det med det samlede tilskud til alle dagblade på knap 400 millioner, kan man jo let se misforholdet - det er alt for meget til DR og TV2. I tilgift får DR jo indtægter for nogen af sine produktioner, så lad os se et regnskab aflagt som andre selskaber skal aflægge det. Ifølge loven er der krav om public service, hvorfor er det så kodet? - det viser jo bare, at magthaverne ikke mener en pind med sine dårlige undskyldninger. At modtage TV på en mobiltelefon i rigtig dårlig kvalitet er ikke noget værd!- og derfor slet ikke et argument, der har nogen berettigelse.

8
14. november 2013 kl. 11:34

At modtage TV på en mobiltelefon i rigtig dårlig kvalitet er ikke noget værd!- og derfor slet ikke et argument, der har nogen berettigelse.

Nu var det vigtigste for DR ved denne aftale at få løftet loftet på 3mia som var en torn i øjet på den i den gamle aftale. Alle de andre ændringer var bare noget fnidder for at skjule den reelle hensigt.

Deres indhold på nettet bærer tydeligt præg af at være noget de er forpligtet til at levere, ikke noget de har nogen som helst lyst til at levere god kvalitet af. Bare se so-ein-ding's anmeldelser af kanalens egen hjemmeside, det er ærlighed om tingenes reelle tilstand, og ikke bare presseafdelingens rygklappende spin.

1
13. november 2013 kl. 21:15

den er man jo tvunget til betale blot man har en internet forbindelse eller en mobil telefon.

selvom danmarks radio kune kryptere alle deres ting så kun dem der rent faktisk ønskede se det der skulle betale for det.

2
13. november 2013 kl. 23:02

Ja man kunne ennda bruge nemid til at logge ind på DR's side - og det skal alle borgere jo kunne bruge til kommunikation med det offentlige alligevel. Så kan medielicensen lægges i graven for dem der ikke ønsker at logge ind og DR ville spare alle sine årlige / halvårlige brevskrivningsrunder, da alle dem der brugte DR betalte og dem der ikke brugte det... tja dem kunne DR ignorere. Hold da helt fest en effektivisering det kunne være af opkrævnings og registreringssystemet hos DR. Men det er nok for meget at håbe på...

3
13. november 2013 kl. 23:32

Nu skal vi lige huske på at dr er sat i verden af andre årsager end underholdning (selvom det ikke altid virker sådan når man ser deres programflade, selvom den er meget lidt underholdende...)

Der skal være nogen til at levere (næsten) uafhængig public service så vi ikke får amerikanske tilstande, hvor dem der ser Fox News ved mindre om verden end dem, der ikke følger med i nyheder af nogen art.

Der skal også være nogen, der er ansvarlige for at levere oplysninger i tilfælde af katastrofer og ulykker. Tænk på Seest-katastrofen, hvor det var i dr at man kunne følge med i beredskabsmeddelelser og nyheder.

At der så også er meget l... på programfladen skal jeg gerne indrømme og vi kunne alle sikkert nøjes med at betale en brøkdel for det nødvendige indhold - er vi utilfredse med dette må vi jo vælge nogle andre politikere. Desværre har vi de politikere vi har fortjent.

10
14. november 2013 kl. 17:54

i tilfælde af katastrofer samt almindelig offentligt information det kunne jo bare sendes på en ukrypteret kanal. og den kunne så betales af os alle over skatten det vile koste en brøkdel af hvad medielicensen koster, ville samtidigt være en langt mere effektiv måde kome ud til borgerne på med den slags.

5
14. november 2013 kl. 07:36

Fx da "katastrofe alarmen" gik i Odense tidligere i år var TV2 News, tv2.dk og eb.dk hurtigere ude (alle først efter 3-4 gang) end daværende DR Update og dr.dk Nu har de så fjernet den eneste egentlige tv public service DR Update, til fordel for DR4. Faktisk fortalte den kære Trine Bramsen til sidste valg, at der lige var blevet vedtaget en forlængelse af Medielicens aftalen, gad vide hvornår den skal genforhandles igen?