IT-Branchen og Ældre Sagen kræver digitale borgerrettigheder som modydelse for tvangsdigitalisering

Brancheorganisationen IT-Branchen og interesseorganisationen Ældre Sagen har forenet deres kræfter og går nu til Digitaliseringsstyrelsen med seks hovedkrav til fornyede digitale borgerrettigheder som modydelse for digitaliseringen af kommunikationen med det offentlige.

Tvangsdigitaliseringen af danske borgere skal også stille krav til myndighederne. Ligesom danske borgere har måttet lære at bruge NemID og webbaserede selvbetjeningsløsninger, skal myndighederne også rette sig ind efter nogle basale krav fra borgerne, lyder det nu fra IT-Branchen og Ældre Sagen.

Det skriver Berlingske.

De to organisationer har udformet seks krav, som de poetisk kalder ‘vores tids digitale Magna Carta’, der altså skal genvinde lidt af myndighedernes serve-ret på offentlige digitale løsninger.

Læs også: Dansk Erhverv: »Uden brugervenlighed er digitalisering værdiløs«

Blandt andet ønskes den enkelte myndigheds valgfrihed i forhold til at kommunikere med borgeren digitalt eller på papir ændret til, at borgeren fremover kan kræve, at al kommunikation bliver digital, så den enkelte dansker kun skal koncentrere sig om én postkasse. Ligeledes bør danskerne have krav på også at kunne svare digitalt.

Desuden ønsker organisationerne også, at tvungne digitale selvbetjeningsløsninger løbende skal justeres og kvalitetssikres på baggrund af brugertilfredshedsundersøgelser.

Læs også: Teleanalytiker: Ministeren er på afveje - mangel på bredbånd er ikke et særligt udkantsproblem

De i alt seks grundlæggende digitale borgerrettigheder bliver taget med til Digitaliseringsstyrelsen med et krav om, at de skrives ind i den nye offentlige digitaliseringsstrategi, som ventes færdig til marts næste år.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Martin Bernth Editor

Hej Jarnis,

Tak for din kommentar. Artiklen her er en citat-historie, som ifølge gængs skik forsøger at give essensen af et andet medies historie uden at plagiere den fuldstændig.

Samtidig arbejdede jeg under en noget snæver deadline, hvorfor jeg tog et valg og ridsede enkelte af kravene op og håbede så, at nysgerrige læsere ville finde det naturligt at følge linket til original-artiklen for at blive klogere.

Så det er altså forklaringen. :)

Mvh. Martin, Version2.

  • 3
  • 0
#3 Knud Larsen

Det er en skandale som det offentlige fører sig frem. kravene gælder den ene vej men ikke den anden. Åh så typisk for magthaverne. man vælter alle omkostningerne over på borgeren og gør i øvrigt selv sådan som man plejer. Svage brugere bliver i den grad snydt og bedraget ved dette system. Et helt konkret eksempel. Skat sender beskeder via digital post, men breve om særlige andragender. Skat svarer slet ikke på digitalt sendte meddeleser? (så man ved ikke om Skat har fået det - trods det at det kan man jo se at de har) En svag / syg på plejehjem får breve om behandling sendt til hjemadressen trods det at patienten er indlagt langtids på plejehjem! Nogle meddelelser sende digitalt trods det, at patienten slet ikke kan betjene en computer. personer med hukommelses-svigt kan slet ikke overleve i dette morads.

  • 12
  • 0
#4 Niels Christensen

Det næste bliver jo nok, at hjemmehjælpen og ældreplejen bliver digitaliseret, så dette også kan klares via nettet. Det kan jo godt være lidt af en udfordring at blive henvist til at henvende sig hos Borgerservice, hvis man er 90 og blind, så digitaliseringen gør faktisk hverken fra eller til.

  • 0
  • 0
#6 Bjørn Borre

Rune kom først med linket. Så herfra blot en opfordring om at IT-Branchen og Ældresagen gerne læser med på jeres kommentarer til såvel de 6 rettigheder som de 4 pejlemærker.

Vi mener de er principielt vigtige og kan skabe en bedre digitalisering både for de digitalt svage som de digitalt parate .

vh Bjørn Borre/IT-Branchen

  • 3
  • 0
#7 Frithiof Andreas Jensen

digitaliseringen gør faktisk hverken fra eller til.

Jo, den sparer penge. Hvis et gammel menneske dör af vanrögt fordi hun ikke kan logge ind, jamen, så spares mange flere penge.

Hvis det lykkes at kontakte "systemet", så er sagsbehandlingen indrettet så klogt at der er solide ökonomiske incitamenter for at have en höj fejlprocent. Det er ikke bare Nemmere, men nästen en Design Feature at obskure interne processer og sagsgange skides ud over de sageslöse ofre for dette og hint. Det öger fejlraten, hvorved man sparer måneders udbetalinger og samtidigt luges diskret ud blandt "de svage" - ansögere så de penge der trods alt må udbetales dog i det mindste går til De Rigtige.

Ressourcerne som "spares" anvendes på "kommunikations"medarbejdere så enhver kritik eller eftertänksomhed altid kan imödegåes med en fuld-spektrum medie kampagner om hvor Fantastisk et Demokratisk samfund vi har nu hvor det er Digitaliseret.

  • 5
  • 0
#8 Søren Skaarup

Glimrende principper! Jeg vil dog godt lige (endnu en gang) anholde den meget snak om de "ikke digital parate". De ER der, de har det ofte ikke godt med det pres der lægges på dem, og der bør tages gensyn til dem - og deres værdighed, som forslået i principperne.

Men der er masser af "digitalt parate" som bare ikke er "bureaukratisk" parate, eller som i den konkrete situation har behov der går ud over hvad det digitale kan og måske også skal klare.

Så måske man i stedet for "digitalt parate" skulle tale om "dem der i situationen har det fint med at klare sig selv" - knapt så mundret, men mere dækkende - og omfatter også langt flere borgere/situationer.

Ud over (meget) bedre løsninger, vil det der kan gøre en afgørende forskel for disse borgere, være at de altid har adgang til kvalificeret, empatisk hjælp fra nogen der har forstand på det de taler om, tid til at tale med borgeren og kompetence til at gøre det der skal til for at løse deres problem.

Og dette problem vil at mærke i mange tilfælde dreje sig om andet og mere end "tekniske problemer". Det kan handle om forståelsen og fortolkningen af reglerne og om en helhedsorienteret afklaring af situationen. Ikke noget der sådan lige klares i et call-center (og nu karikerer jeg lidt) bemandet af studenter, som læser højt af et vidensstøttesystem!

  • 5
  • 0
#9 Bjarne Nielsen

Det ser i det store og hele ganske fornuftigt ud; det skal IT-brachen som sådan nok kunne lave fornuftig forretning på.

Når jeg ser på offentlig digitalisering, så ser jeg også en tyrkertro på, at vi alle kan presses ned i de samme kasser, hvis bare man presser hårdt nok. Man prøver hårdt at få de sidste procenter med - de skæve eksistenser - og det er både urimeligt dyrt og besværligt, og ofte ydmygende og urimeligt overfor de ramte. Det gælder ikke kun ældre, faktisk er mange ældre overraskende ressourcestærke.

Reglerne for fritagelse er lidt en catch-22: hvis du forstår dem og kan udnytte dem, så er du nærmest per definition selvhjulpen nok til ikke at være omfattet. Der mangler en mulighed for at man med sine handlinger kan vise at man er uegnet: når en person to gange er udeblevet fra en aftale udsendt elektronisk, så bør man overveje om ikke vedkommende bør kontaktes på en anden måde fremadrettet. Når en person ikke har nok styr på sit liv til at have en fast adresse, hvordan kan man så forvente at han har overskud nok til selv at sige fra?

Det offentlige bør udvise rettidig omhu, og udnytte mulighederne som systemerne tilbyder. Når man f.eks. kan se, at digital kommunikation ikke læses inden for rimelig tid, så bør man benytte det til at rykke på anden vis, og ikke bare sidde med hænderne i skødet og vente på at det går galt.

Og der bør være proportionalitet. En rykker for ikke at have læst synsindkaldelse skal ikke være en dummebøde på mange tusinde kroner, men modsvare omkostningerne. Konsekvensen af ikke straks at læse en digital sessionsindkaldelse skal ikke være fængsel, men derimod prisen for et papirbrev.

  • 5
  • 0
#10 Michael T. Jensen

Reglerne for fritagelse er lidt en catch-22: hvis du forstår dem og kan udnytte dem, så er du nærmest per definition selvhjulpen nok til ikke at være omfattet.

Ja, sådan blev det udlagt og eksemplificeret fra Corydon, men da jeg på det tidspunkt, hvor kravet var lige op over, ingen OCES-signatur havde til mit NemID, så jeg mig ikke i stand til at modtage digital post fra det offentlige, hvilket jeg har nydt lige siden. Så vidt jeg husker skal jeg forny undtagelsen om et par år og så må jeg jo se om ikke min OCES-signatur igen er blevet trukket tilbage fra mit NemID...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere