IT-Branchen: Ny lov gør det lettere for it-iværksættere at vinde offentlige udbud

Offentlige it-projekter er langt fra kendt for at være iværksættervenlige. Ofte vælger myndighederne at sætte gang i mastodontiske projekter, hvor kun de største leverandører har en chance for at vinde udbuddene.

Men nu blæser der omsider nye vinde fra regeringen, der mere end tre år efter, det blev bragt på banen, er kommet med et udspil til en udbudslov, som på mange punkter kan komme it-iværksætterne til gavn.

»Det her er adskillige skridt i den rigtige retning, der gør at flere iværksættervirksomheder kan komme seriøst i betragtning som tilbudsgiver til den offentlige sektor,« siger chefkonsulent i interesseorganisationen IT-Branchen Bjørn Borre til Version2.

Lovudspillet lægger blandt andet op til, at de offentlige myndigheder og it-leverandørerne i højere grad kan indgå i en dialog om it-projekterne, før myndighederne fastsætter alle kravene til løsningerne, og leverandørerne byder ind med deres løsning.

Dette er ifølge Bjørn Borre en af de store udfordringer ved den måde, offentlige udbud fungerer på i dag. Ofte vælger myndighederne slet ikke at tale med de potentielle leverandører op til et udbud af frygt for at overtræde de nuværende regler.

»Det er en barriere for mange af de små virksomheder, hvis man laver firkantede udbud med for meget fokus på kravspecifikationerne. Kravene vil typisk læne sig op ad det, som kunderne allerede kender og vil derfor ikke være åbne over for morgendagens løsninger, som er dem, iværksætterne har det med at bringe i spil,« siger Bjørn Borre og ser en forbedring i regeringens lovudspil:

»Iværksætterne vil kunne indgå en dialog med kunden, om hvilke behov kunden har, og hvordan teknologien kan imødegå behovene på en måde, hvor kunden måske ikke selv har kunnet se det først.«

Iværksætterne kan levere lille brik til stort offentligt it-puslespil

Version2 har tidligere beskrevet, hvordan de to it-iværksættere bag det sociale medie til børnehaver Famly blev fravalgt i et offentligt udbud. Det skyldtes blandt andet, at iværksætternes måde at løse problemer på ikke passede ind i det offentliges udbudsform.

Deres produkt var smalt og fokuseret, mens konkurrenternes løsninger dækkede et større område.
»Kommunerne siger, at de vil støtte iværksætteri, men de tør ikke altid købe ind fra iværksættere. De vil hellere have de store etablerede leverandører,« siger Famlys direktør og medstifter, Anders Laustsen.

Dette bliver der nu lagt op til at gøre noget ved i lovudspillet, som i højere grad gør det muligt for myndighederne at splitte projekterne op i mindre dele, som iværksætterne alt andet lige, har større chance for at vinde mod de store spillere. Og hvis myndighederne alligevel vælger ikke at splitte et projekt op, så skal de ifølge lovudspillet argumentere for, hvorfor de har valgt ikke at gøre det.

»Mange udbud er meget store og klumper ting sammen til en kæmpe opgave. De små spillere på markedet, som ofte er de frække nye drenge i klassen, kan måske favne en del af forretningen, men sjældent dække det væg til væg. Hvis udbuddene er for store med krav til udbyderne om at levere på alle fronter, så kommer iværksætterne til kort,« siger Bjørn Borre og fortsætter:

»Der er positive tiltag i det nye udspil, som betyder, at iværksætterne kan spille en vigtig puslespilsbrik med deres løsning, mens andre spillere kommer med de andre brikker.«

It-iværksættere får større chance for at vinde dyrere projekter

Det kommer til at blive lettere for mindre it-iværksættere og mindre virksomheder at komme med på de større projekter med regeringens nye udspil, lyder det fra IT-Branchen.

I øjeblikket skal et offentligt it-projekt annonceres i udbud lige så snart prisen kommer op over en halv mio. kr., og det kan gøre det meget besværligt for små spillere at have en chance.

»Det har desværre været en tendens, at myndighederne i den nulfejlskultur, som præger den offentlige sektor, kører det fulde udbudsjuristeri i stilling også til de her småopgaver. Det har været en hæmsko for mindre virksomheder,« siger Bjørn Borre og påpeger, at det er de færreste it-iværksættere, der har den juridiske ekspertise, som skal til for at vinde udbuddene. Og de har også sjældent råd til at købe sig til den udefra.

Dermed sætter beløbsgrænsen også en vis barriere for, hvor dyre projekter it-iværksætterne realistisk kan vinde.

»Med en udbudsgrænse på 500.000 kr., får man ikke meget software over fire år,« Anders Laustsen fra Famly.

Nu lægger regeringen dog op til at hæve denne grænse markant. I kommunerne skal projekter således først i udbud, når de overstiger én mio. kr., mens statslige og regionale projekter først starter ved 1,5 mio. kr.

»Det vil komme mange små og mindre spillere til gavn, fordi de kan spille ind med deres løsninger, uden at det bliver låst af meget stive rammer,« siger Bjørn Borre, der dog stadig ser nogle problemer med de nuværende rammeaftaler, hvor staten laver en liste med potentielle leverandører, som myndighederne kan vælge fra.

Rammeaftalerne varer typisk i fire år, hvilket gør det svært for små nystartede virksomheder at komme med på listen.

»Det er interessant at se på, hvilke muligheder der er for at gøre rammeaftalerne mere dynamiske, så vi løbende kan få nye spillere på banen og nye produkter ind i aftalerne,« siger Bjørn Borre og pointerer, at rammeaftalerne i øjeblikket kun kan bruges til de veletablerede fuldmodne produkter, men ikke til de innovative indkøb.

Når udbudsloven bliver vedtaget, vil den være den første af sin slags i Danmark. Hidtil har myndighederne måtte forholde sig til en meget kort beskrevet fortolkning af EU’s udbudsdirektiv, hvilket ifølge Bjørn Borre ofte skabte flere spørgsmål, end det besvarede.

EU har for nylig revideret udbudsdirektivet, der skal være implementeret i medlemslandene inden april 2016.

Det offentlige i Danmark køber årligt varer og ydelser for 300 mia. kr.

Få et overblik over lovudspillet eller læs den fulde tekst.