IT-Branchen i ekstase over rekordsøgning til it-uddannelser
Rekordmange unge har i år søgt ind på it- og ingeniøruddannelserne.
Det viser sig blandt andet ved en fordobling af antallet af ansøgere til IKT-studiet på Århus Ingeniørhøjskole, rekordmange ansøgere til IT-Universitetet og gode tal fra datalogi ved Århus Universitet, skriver brancheorganisationen IT-Branchen i en pressemeddelelse.
»I IT-Branchen kan vi slet ikke få armene ned. Vi har igennem de sidste år meget målrettet arbejdet med at forbedre branchens image og klæde de unge på med viden om it-uddannelser og ?jobs. Nu ser det ud til at bære frugt,« udtaler konstitueret administrerende direktør, Jane Eis Larsen, IT-Branchen.
I 2007 konkluderede en samlet branche, at de fleste unge svarede 'nederen', når der blev sagt 'it'.
Derfor satte branchen gang i en målrettet treårig satsning med unge rollemodeller på tour på gymnasierne, power-praktikuge for folkeskoleelever fra hele landet, briefing af alle studievejledere og et kampagnesite rettet mod de unge.
»2009 tegner til at blive året, hvor vi får et gennembrud. Vi er kommet godt rundt omkring de unge og de forældre og vejledere, der rådgiver dem. Nu har de unge åbenbart fået øje på it-uddannelserne og de spændende jobmuligheder, der ligger bagefter«, udtaler Jane Eis Larsen.
Sammen med Videnskabsministeriet og Dansk Erhverv har IT-Branchen gennem de sidste år søgt at gøre op med de unges viden om it-erhvervet, som ifølge de tre ofte er begrænset og fejlagtig.
Et website med viden om it-karriereveje - www.choosedifferent.com - er blandt andet blevet oprettet, og sitet er til dato blevet besøgt af knapt 56.000 unge.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.