IT-Branchen går til kamp mod multimedieskat

Skat på hjemmearbejdspladser skader både miljøet og it-udviklingen, frygter brancheforening. Tredjepart skal ikke betale for en aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager, lyder det fra Skattekommissionens formand.

Både miljøet, it-udviklingen og medarbejdernes trivsel vil blive skadet, hvis Skattekommissionen får politisk opbakning til et forslag om at beskatte hjemmearbejdspladser.

Det mener i hvert fald IT-Branchen med direkte henvisning til det netop offentliggorte skattereformsforslag fra Skattekommissionen.

Her foreslås det, at flere arbejdsgiverbetalte ordninger fremover beskattes. Det gælder blandt andet de stadig mere udbredte hjemmearbejdspladser med pc'er, internet og telefon, hvor Skattekommissionen foreslår, at medarbejderen fremover beskattes af de første 5.000 kroner, kaldet en multimedieskat.

Det vil dog være problematisk på flere områder, lyder det fra IT-Branchens direktør, Jakob Lyngsø, der ønsker forslaget fjernet, når de politiske forhandlinger begynder.

»Fremtidens Danmark skal ikke leve af tung industri, men af vidensarbejdere. Det er den første grund til, at man ikke bør beskatte hjemmearbejdspladser. Desuden skader det den generelle samfundsudvikling, hvor stadig flere netop ønsker den fleksibilitet, som en hjemmearbejdsplads giver mulighed for,« siger Jakob Lyngsø til Version2.

IT-Branchens formand betragter samtidig forslaget som direkte i strid med de politiske ambitioner om et grønnere Danmark.

»Politisk vil man begrænse CO2-udslippet, men samtidig lægges der nu op til, at det skal være mindre attraktivt at arbejde hjemme, selv om det er en oplagt måde at reducere vores kørsel på. Det hænger ikke sammen,« lyder det fra Jakob Lyngsø.

Koch: Det opvejes af skattelettelserne

Skattekommissionens formand, tidligere skatteminister Carsten Koch, kan godt forstå IT-Branchens indvendinger, men opfordrer samtidig til, at man ser reformforslaget som en helhed.

»Beskatningen af arbejdsgiverbetalte hjemmearbejdspladser er ikke et ensidigt forslag, men skal ses i sammenhæng med kommissionens ønske om at mindske både mellem- og topskatten,« siger Carsten Koch til Version2 og henviser til, at hjemmearbejdspladser er mest udbredt blandt højtlønnede.

»Lønmodtagere med arbejdsgiverbetalte hjemmearbejdspladser er generelt kendetegnet ved relativt høje lønninger. Og da forslaget netop har til hensigt at mindske skatten på indkomst, vil en beskatning på hjemmearbejdspladser blive rigeligt opvejet af skattelettelser på lønnen,« siger Carsten Koch.

Skattekommissionens formand understreger samtidig, at en af hensigterne med reform-forslaget er en forenkling af det danske skattesystem. Blandt andet derfor har man indført en lidt firkantet grænse på 5.000 kroner.

»Grundlæggende skal en tredjepart ikke betale for en aftale mellem to andre parter. Så hvis en medarbejder ønsker at få sin hjemmearbejdsplads finansieret af sin virksomhed, må det være en aftale mellem vedkommende og chefen, ikke med en tredjepart,« siger Carsten Koch.

Skattekommissionen vurderer, at den såkaldte multimedieskat vil indbringe et samlet provenu på 750 millioner kroner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Jens Jakob Andersen

Jeg skriver som privatperson - med en stor interesse i at det digitale danmark fortsat udvikles og vi bevarer en førertrøje som digital nation, hvor digital selvbetjening, digital dialog, fleksible arbejdsmuligheder osv er en naturlig del af det moderne samfund.

Så det undrer mig som privatperson at Multimedieskatten stadig er en del af skattereformen.

Jeg kan håbe på at der i de endelige lovforslag sker nogle justeringer, eller der sågar sker politiske justeringer.

Jeg vil henvise til Berlingske leder for en uge siden, http://www.berlingske.dk/article/20090226/ledere/702260135/ - og samtidig undre mig over at ingen politikere har svaret på de mange gode input om Multimedieskatten.

Mht Kochs argumenter om "højstlønnede har hjemmearbejdspladser" savner jeg et modspil om at skolelærere, slagteriarbejdere, sygeplejersker, postbude og mange flere også benytter sig af muligheden for hjemmearbejdspladser, medarbejderbetalt bredbånd, bruttolønsordninger osv - og det altsammen er med til at styrke danmark som et digitalt samfund.

Jeg håber da, som privatperson, at debatten ikke er dør endnu, og skråen bliver vendt endnu engang - og politikerne ser det fornuftige i Lene's udtalelse "Det vi vil have mere af sænker vi skatten på, det vi vil have mindre af hæber vi skatten på".

  • 0
  • 0
#2 Michael Rasmussen

savner jeg et modspil om at skolelærere, slagteriarbejdere, sygeplejersker, postbude og mange flere også benytter sig af muligheden for hjemmearbejdspladser, medarbejderbetalt bredbånd, bruttolønsordninger osv - og det altsammen er med til at styrke danmark som et digitalt samfund.

Nu giver ovenstående et tydeligt billede af, at du ikke har nogen som helst viden om det offentlige arbejdsmarked.

I det offentlige er det mere regelen end undtagelsen, at den slags arbejdsgiverbetalte løntillæg ikke gives, og ej heller tilbydes. For statsansatte er der yderligere den skærpelse, at der er en stående ordrer fra finansministeren, at fryns generelt ikke må anvendes som en del af lønpolitikken i staten, da skattekroner ikke må anvendes til den slags!

  • 0
  • 0
#3 Jens Jakob Andersen

Hej Michael

Min bekymring er ikke økonomien - de penge skal nok komme på plads - min bekymring er det signal der sendes efter at man i mange år har støttet udviklingen af det digitale danmark, og det fleksible arbejdsmarked, gennem udbredelsen af muligheden for at arbejde hjemmefra.

Der er mange offentligt ansatte - og privat ansatte - som gerne tager den bærbare med hjem og yder en ekstra indsats om aftenen efter børnene er lagt i seng, hvad enten bredbåndsforbindelsen er betalt af arbejdsgiver, af konens arbejdsgiver, af boligforeningen eller egen lomme.

Med det nye forslag, som omtalt i CW og EPN idag, bliver man ramt af Multimedieskatten bare man tager en bærbar med hjem fra kontoret een dag, og arbejder hjemmefra.

Så kan man selvfølgelig stille ikke-arbejdsgiver betalt bredbånd til rådighed, og bruge egen hjemmepc - men der er rigtig mange steder hvor it-sikkerheden forskriver at det kun er fra firma-bærbare at der kan kobles op via VPN osv.

Og der er mange steder hvor man skal bruge software (noget så enkelt som Outlook eller Office, eller mere avanceret som udviklingssoftware eller overvågningssoftware) som arbejdsgiveren har tegnet licens til, og det er installeret på den bærbare pc man anvender på kontoret,og skal man arbejde hjemmefra - tjah - så hedder det at tage den bærbare med hjem.

Så på mange måder serden nye Multimedieskat ud til at ramme ved siden af på mange områder.

Hvis vi vender tilbage til det økonomiske - jeg er helt enig i at skatte-betalt fryns skal begrænses. Men så skal man adressere det, og ikke samtidig ramme muligheden for er fleksibelt arbejdsmarked.

  • 0
  • 0
#4 Michael Rasmussen

[..]tager den bærbare med hjem

At tage den bærbare med hjem og udføre arbejde på den, har intet at gøre med en hjemmearbejdsplads.

Definitionen på en hjemmearbejdsplads er en fuldt udstyret arbejdsplads, der efterlever arbejdsmiljølovens bestemmelser, og som er finansieret af arbejdsgiveren. Her ud over skal ansættelseskontrakten indeholde en passus om, at arbejdet i et veldefineret omfang udføres fra hjemmeadressen på en af arbejdsgiveren betalt kontorarbejdsplads.

Ovenstående definition af hjemmearbejdsplads udelukker enhver offentligt ansat, hvorfor din bekymring for skolelæreren og sygeplejersken runger hult! Skal vi ikke blot blive enige om, at du som privat ansat igennem en årrække har fået et skattefinansieret løntillæg, som du må se bortfalde, hvis din arbejdsgiver ikke kan få skatteborgerne til at finansiere, i runde tal, halvdelen af udgiften?

  • 0
  • 0
#6 Peter Mogensen

Er det bare mig, men har den vending ikke været brugt så mange gange efterhånden, at det er værd at regne efter om DET HELE nu også opvejes af skattelettelserne?

Min hjemmearbejdsplads bliver dyrere p.g.a: * "Multimedieskat" * Udhuling af befordringsfradrag * Højere priser på strøm til computer/skærm ca. 1/3 af året timer.

Derudover skal lettelserne opveje øvrige grønneafgifter og de fleste IT-folk får nok ikke nogen grøn check. Så skal lettelserne også opveje dårligere rentefradrag, hvis man er ny på boligmarkedet. Nå ja - og så de øvrige liningsmæssige fradag (a-kasse mv.)

Jeg kan hurtigt se den skattelettelse få ben at gå på.

  • 0
  • 0
#8 Jens Jakob Andersen

Mit argument er ikke økonomisk, hul i det, jeg betaler gerne de 2750 kr om året i mer-skat på fedt, sukker, alkohol eller benzin.

Men jeg finder det beskæmmende at hele visionen om det digitale danmark angribes på den måde - jeg ville da langt hellere lave et lovforslag hvor ALLE fik bredbånd og hjemmepc - de peanuts det ville koste i samfundsomkostninger vil komme LANGT ind igen igennem at skabe et it-parat samfund.

Jamen, jeg har en drøm, at alle børn idag vokser op i et it-udstyret hjem, at der ikke er et digitalt a- og b-hold, at vi gør alt hvad vi kan for at understøtte udviklingen af fremtidens videnssamfund.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere