Folkemødet. Det bliver dyrt for alle, der skal implementere den nye og omfattende databeskyttelsesforordning. Men der kan være stor forskel på, hvor dyrt det nødvendigvis skal være.
IT-Branchen mener, at der er hårdt brug for fortolkninger og retningslinjer fra Folketinget i forhold til den kommende databeskyttelsesforordning, der træder i kraft til maj næste år. Ellers kan det ende med at blive dobbelt så dyrt, som det egentlig behøver, kom det frem på Folkemødet i sidste uge, torsdag.
»Vi bliver nødt til at vælge den strammeste tolkning af den nye forordning for at undgå, at virksomhederne om et år står med en bøde på fire procent af deres årsomsætning,« sagde Birgitte Hass, direktør for IT-Branchen.
Hun fortalte, at IT-Branchen allerede gør meget for at oplyse om, hvordan man som virksomhed kan indføre de nye databeskyttelsesregler. Men når virksomhederne følger den strammeste tolkning, er det ofte også de dyreste løsninger, som følger med.
Udgangspunkt i 1.100 sider
Ud over de manglende tolkninger finder IT-Branchens folk det svært, når det, der er at tage udgangspunkt i, er de 1.100 sider, den nye betænkning om forordningen består af, sagde Brigitte Hass.
»Vores kloge folk kan simpelthen ikke producere vejledningerne på nuværende tidspunkt ud fra de givne forudsætninger.«
Lige nu, sagde hun, kan de egentlig kun forklare virksomhederne, at de får en bøde om et år. En bøde på fire procent af årsomsætningen kan potentielt lægge en mindre virksomhed ned.
Karin Gaardsted, MF og IT-ordfører for Socialdemokratiet, lovede, at det snarligt ville blive taget op i Folketinget.
Det offentlige fritaget for bøder
Et andet problem, som blev vendt i debatten, er, at når en privat virksomhed eller forening måske ikke har tolket den nye forordning korrekt, får de en bøde.
Til gengæld er det stadig uafklaret, om det skal være gratis for det offentlige at overtræde forordningen. Det er nemlig i databeskyttelsesforordningen op til de enkelte lande, om der skal indføres bøder for den offentlige sektor.
Birgitte Hass mener, man bør overveje, om det er okay.
Karin Gaardsted (S) mener, at man kan argumentere for, at det offentlige også skal have en bøde, fordi de netop håndterer mange, meget følsomme data.
»For det er selvfølgelig ikke okay, at der er nogen, der sløser med data,« sagde hun.
Til stede ved debatten om beskyttelse af persondata var: Henrik Udsen, professor i IT- og databeskyttelsesret, Københavns Universitet. Karin Gaardsted, medlem af Folketinget og IT-ordfører for Socialdemokratiet. Anette Høyrup, seniorjurist og rådgiver, Forbrugerrådet Tænk. Jørgen Sørensen, partner i Security & Technology, PricewaterhouseCoopers. Birgitte Hass, direktør, IT-Branchen.
