IT-Branchen: Dårlig idé at styrke Datatilsynet

6. juni 2014 kl. 14:5812
To folketingsudvalg har i dag pålagt regeringen flere tiltag om datasikkerhed. IT-Branchen bakker op om en bred undersøgelse, men advarer mod mere lovgivning og hastereaktioner fra politikerne.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Regeringen skal styrke datasikkerheden i Danmark. Blandt andet i kraft af en større bevilling til Datatilsynet samt samt styrket lovgivning. Dette er budskabet i fælles og enstemmige beretninger fra rets- og kulturudvalget i Folketinget, som har sendt regeringen på arbejde.

I en reaktion på udvalgenes oplæg skriver brancheorganisationen IT-Branchen, at den bakker op om en bred undersøgelse af datasikkerheden i Danmark, men advarer mod forhastede tiltag som flere nye regler og endnu mere tilsyn fra Datatilsynet.

»Vi har i it-branchen et ansvar for at lave folkeoplysning om datasikkerhed. Den opgave skal vi påtage os sammen med relevante offentlige myndigheder. Vi har ikke brug for flere regler, men tryghed og forståelse for, at data er en grundsten i vores samfund, uanset om man er borger, virksomhed eller myndighed,« siger Morten Bangsgaard.

IT-Branchen vurderer ikke, at der er brug for ny lovgivning. I stedet bør Danmark arbejde for i højere grad at bruge internationale sikkerhedsstandarder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvem skal sikre, at reglerne bliver overholdt, hvis ikke det er Datatilsynet?

»Vi mener, at myndighederne selv skal tage ansvaret for, at datasikkerheden lever op til reglerne og best practise. I mange tilfælde mener vi, at Digitaliseringsstyrelsen vil være bedst til at varetage tilsynet i nogle af de store offentlige digitaliseringsprojekter«, siger Morten Bangsgaard i et opfølgende interview med Version2.

Men er det ikke netop pointen med Datatilsynet, at den er en uafhængig tilsynsmyndighed og ikke part i det den er sat til at føre tilsyn med?

»Der kan være mange måder at gøre det på. Finanssektoren har eksempelvis sin egen tilsynsmyndighed, og jeg synes det er et godt eksmepel på, hvordan man kan skrue det sammen.«

Men hvad er der galt i at styrke Datatilsynet. Pointen er vel ikke at svække tilsynet?

»Altså vi mener, at det er et forkert håndtag at skrue på, og at det kan give en falsk tryghed at styrke Datatilsynet. Vi advarer også mod forhastet lovgivning på området. Vi vil gerne være med til at vurdere, hvordan tilsynsopgaverne varetages bedst, og mener, at der er andre modeller end Datatilsynet. Jeg tror ikke, vi kommer det nærmere nu,« siger Morten Bangsgaard.

12 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
7. juni 2014 kl. 12:54

Der var engang at faglighed var den den bedste profitmaksimering. Nu er det profitmaksimering for lobbyister og afledte. Det dur kun for dem. Problemet er at faglighed stadig er den bedste profitmaksimering. Men det kræver at fagligheden kommer i højsæde. Så er der ikke så meget plads til bling, fup og hundekunster, som det er nu. Så mere faglighed tak.

8
7. juni 2014 kl. 11:55

IT-Branchens fornemmeste opgave for deres medlemmer, er at profitmaksimere og så længe de kan gøre det uden at tabe omdømme, er alt andet underordnet.

Fra IT-Branchens perspektiv handler det alene om jo mindre ansvar og forpligtelse til medlemmerne, desto bedre.

3
6. juni 2014 kl. 15:36

Hvornår har vi sidst hørt "IT Branchen", en lobbyorganisation for store IT-virksomheder, sige noget der ikke var 100% forudsigeligt ud fra et simpelt profit-perspektiv ?

Alt hvad der ligner højere mål, læringsprocesser, tilsyn, kontrol og kvalitetscheck mener de altid, per rygmarv, er helt unødvendigt.

Faktisk er vi efterhånden nået dertil, at hvis politikerne gør det præcist modsatte af hvad "IT-Branchen" lobbyer for, så er de stort set per automatik på rette spor...

2
6. juni 2014 kl. 15:12

"Finanssektoren har eksempelvis sin egen tilsynsmyndighed og jeg synes det er et godt eksmepel på hvordan man kan skrue det sammen."

5
6. juni 2014 kl. 18:36

"Finanssektoren har eksempelvis sin egen tilsynsmyndighed og jeg synes det er et godt eksmepel på hvordan man kan skrue det sammen."

Nej han har vist en dårlig dag, med for lidt maskinkraft øverst oppe... her ryger han også af sporet..

..Vi har i it-branchen et ansvar for at lave folkeoplysning om datasikkerhed... siger Morten Bangsgaard.

Morten har samme problem som Bramsen, enten forstår han ikke eller også er herlighederne (betalingen) for ikke at forstå mere lukrativ.

IT-Branchens ("Sælgernes") ønsker om at opdrage folk er at lade ulven vogte får - skam dig Morten.

http://www.computerworld.dk/art/216507/saadan-skaerer-tdc-s-cio-it-fedtet-helt-vaek

1
6. juni 2014 kl. 15:11

... der gav os implementationen af Infosoc direktivet, logningsbekendtgørelsen og "nej"'et der blev til et "ja" til softwarepatenter i ministerådet. (*)

Baggrund
Morten Bangsgaard var tidligere (2002-2009) generalsekretær for Det Konservative Folkeparti. Desuden har han været direktionssekretær i Danmarks Idræts-Forbund (DIF), og medlemssekretær i Folketinget for Bendt Bendtsen og Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti.

En lang stolt tradition for IT-politisk magtfuldkommenhed.

*: http://www.b.dk/danmark/bendtsen-kunne-ikke-finde-fra-til-b

6
6. juni 2014 kl. 18:38

<a href="http://www.b.dk/danmark/bendtsen-kunne-ikke-finde-fra-til-b">http://www…;

Det gør ondt helt ind i hjertet at læse den artikel. Jeg kan INTET huske om at ministerens karriere kom i fare ved at trodse folketinget og jeg trorikke at det er min hukommelse det er galt med…

Et par underbukser og skjorter, luksusforhold under rejser eller ægtefællers skatteforhold (samlet set langt under en krone per dansker) har åbenbart langt større konsekvenser end at snyde folketinget (artiklen), afskaffe vigtige muligheder for borgerne at holde øje med staten (offentlighedsloven) og at lave en bait and switch efter valget.

7
7. juni 2014 kl. 11:18

Det er fordi du kan sælge nyheden omkring 150.000 kroner i tøj til den almindelige borger. Så træder janteloven i kraft, via misundelse: "Det kan ikke være rigtigt når jeg ikke også får tøj af staten!". Det er simpelthen et stort dejligt, rødt tal, der kan males på forsiderne!

Pyt med de dybereliggende politiske problemer, og hvad der ellers foregår af sjusk, på Borgen og ude i samfundet. Det kan du ikke sælge, fordi det kræver du sætter læseren ind i problematikken, og desværre har folk efterhånden en koncentrationsevne som en spyflue..

10
8. juni 2014 kl. 08:39

Så træder janteloven i kraft, via misundelse

Måske. Eller måske er rimeligt mange mennesker grundigt trætte af at konsekvenserne for den samme opførsel, hvis de havde gjort det samme, havde været økonomisk ruin. Godt hjulpet på vej af en helt uhyrlig nidkærhed i de offentlige og private systemer som især partiet Venstre har kæmpet for at få indført. Så må de jo søbe den kål de selv har spyttet i, men - det kan de jo ikke engang klare uden at klynke over hvor uretfærdigt og misundelsesagtigt de bliver behandlet.

På det rent tekniske plan, så er det en total fiasko at en mand som man vil sælge som kommende statsminister, enten bliver snigløbet af sine kollegaer eller at organisation bag overhovedet ikke har styr på en skid - hvilket naturligvis burde tiltrække SKATs opmærksomhed og lede til revisionspåtegninger. Men det bruger vi ikke hos Venstre?!

I enhver anden forretning kan man svare, hvis man bliver spurgt om hvad man har fået og hvad der er betalt i skat: "Det ved jeg faktisk ikke, men hvis i ringer til bogholderiet så kan de hjælpe jer".. Men det kan man heller ikke finde ud af hos landets kommende statsminister?

11
8. juni 2014 kl. 09:43

På det rent tekniske plan, så er det en total fiasko at en mand som man vil sælge som kommende statsminister, enten bliver snigløbet af sine kollegaer eller at organisation bag overhovedet ikke har styr på en skid - hvilket naturligvis burde tiltrække SKATs opmærksomhed og lede til revisionspåtegninger. Men det bruger vi ikke hos Venstre?!</p>
<p>I enhver anden forretning kan man svare, hvis man bliver spurgt om hvad man har fået og hvad der er betalt i skat: "Det ved jeg faktisk ikke, men hvis i ringer til bogholderiet så kan de hjælpe jer".. Men det kan man heller ikke finde ud af hos landets kommende statsminister?

At jeg nogensinde skulle komme til at forsvare Venstre i et offentligt forum havde jeg nok aldrig forestillet mig, men…

Som sagen foreligger er der styr på skatteforholdene. Der er i hvert fald ikke noget som helst dokumentation for noget andet og på den måde er sagen skatteteknisk set ikke anderledes end at vi heller ikke er oplyst om Socialdemokratiets medlemmer betaler skat af de kuglepenne, mobiltelefoner og computere de bruger privat. Genstanden er anderledes, men hvis forargelsen ALENE kører på de skattetekniske forhold, hvorfor vælter det ikke ind med spørgsmål om folketingsmedlemmernes brug af mere trivielle ting?

Så hvad bliver genstand for dybe analyser i pressen og har for alvor rykket vælgerne i meningsmålinger siden valget? Har det været

a) Forskellen i partiernes syn på hvor stor del af økonomien staten skal udgøre, forskel i synet på hvordan man kan bruge finans- og pengepolitik på at afbøde krisen, forskel i opfattelsen af hvor grænsen imellem statens beskyttelse imod borgerne og borgernes beskyttelse imod staten skal gå eller blot rent lavpraktiskt, hvor mange midler vi skal bruge på sundhedssystemet,

eller

b) Rejser på første klasse, billeder taget ved begravelser, ægtefællers skatteforhold og rygning på hotelværelser

?

For et halvt år siden var jeg desværre på Næstved Sygehus kræftafdeling sammen med min far imens hele 3GI sagen kørte. Og hvad hørte jeg i frokoststuen? Mennesker der i forargelse over Løkkes rejseforhold proklamerede at de ville skifte parti. Vi er altså kommet dertil hvor vi som vælgere hellere vil bruge vores stemme på at markere hvem der “fortjener” opbakning ud fra god opførsel end hvem der vil arbejde gennemføre de beslutninger, som vi er enige i. Selv vælgere, hvis liv i den mest bogstavelige forstand er afhængige af de beslutninger der tages og er taget af de folketvalgte.

Det er borgernes eget ansvar, men de hjælpes godt nok ikke særligt meget på vej. På grundlovsdag, hvor der faktisk var stor uenighed blandt de ansvarlige politkere om demokratiets tilstand (Thorning synes det går strålende, Barfoed så stor krise), hvad er så Deadlines vinkel? Det rent formsmæssige, hvor tre retorikere fremhævede som vigtigt hvor mange gange Løkke sagde “jeg” i forhold til de andre talere…

12
13. juni 2014 kl. 10:06

hvor grænsen imellem statens beskyttelse imod borgerne og borgernes beskyttelse imod staten

Her mener jeg at du har fat i noget centralt. Jeg tror at dette skred skyldes en opfattelse af, at der gælder andre regler for centralmagten end for borgerne.

Man vil jo overvåge "de andre". Man vil sandelig ikke selv overvåges.

Derfor er det relevant at kritisere Løkke. Det må aldrig blive accepteret at nogen på den måde føler sig hævet over de regler som de kræver at andre mennesker underlægger sig. Det udmønter sig netop i mere eller mindre undertrykkelse af befolkningen.

Det var så bedre at debatten handlede direkte om det, istedet for prisen på underbukser, men det lader ikke til at det sælger aviser.