It-bøvl flere steder ved amerikansk valg
I forbindelse med det amerikanske midtvejsvalg, der fandt sted tirsdag, har flere valgkredse meldt om it-relaterede problemer. Det skriver Ars Technica.
IT-problemerne tirsdag inkluderede 11 stemmemaskiner ved stemmestederne Virginia Beach og Newport News i delstaten Virginia. I en udtalelse fra Virginia Department of Elections fremgår det, at maskiner af typen AccuVote TSX Touch Screen ændrede stemmerne til noget andet end det, vælgeren havde i sinde.
I meddelelsen står der også, at de berørte stemmesteder har haft tilstrækkeligt med maskiner i reserve til at de tekniske problemer ikke har påvirket valghandlingen.
»Touch screen-stemmemaskine vælgere har mulighed for at gennemse deres valg og lave endelige rettelser på en opsummeringsskærm inden deres stemme bliver afgivet. Hvis en maskine ikke afspejler vælgerens valg, så bør vælgeren gør en valgtilforordnet opmærksom på det inden stemmen bliver afgivet,« står der blandt andet i udtalelsen ifølge Ars Technica.
Flere andre problemer har ramt midtvejsvalget. Et andet eksempel er fra Connecticut, hvor guvernør Dan Malloy har forlænget flere valgsteders åbningstider som følge af ikke nærmere specificerede it-problemer. Og North Carolina var der eksempler på, at de forkerte lister med stemmeberettigede var blevet læst ind på USB-nøgler.
Ifølge Ars Technica, så er elektronisk stemmeafgivelse i USA på retur, fordi vælgere og valgtilforordnede har dalende tillid til de elektroniske stemmesystemer.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.