It-blodet flyder: Statens it fyrer hver tiende medarbejder i mystisk spareøvelse

Illustration: Statens It
Det er uvist, hvad der konkret er årsagen til organisationsændringen. Version2 følger op.
Direktør i Statens It, Michael Ørnø Illustration: Statens It

På grund af hvad Statens It selv kalder 'en personaletilpasningsproces og organisationsændring i Statens It' lægger det centrale it-organ op til at fyre hver tiende medarbejder.

Det fremgår af en ultrakort pressemeddelelse, Statens IT har udsendt i dag.

»Statens It har i dag orienteret medarbejderne om en kommende personaletilpasningsproces samt en større organisationsændring,« står der nøgternt, og det følges op af et citat fra Statens It's direktør, Michael Ørnø:

»Baggrunden er, at Statens It’s økonomi de kommende år ikke balancerer, og vi har derfor fundet det nødvendigt at foretage en personaletilpasning, så der sikres balance i budgettet for 2021 og fremover.«

»Personaletilpasningen vil forventeligt komme til at omfatte knap ti procent af medarbejderne, og processen vil blive gennemført inden for den næste måned.«

Version2 ikke har kunnet få fat i nogen fra organisationen. Derfor ved vi ikke, om 'ubalancen' skyldes uorden i økonomien eller sparekrav til it-organet, der blandt andet sørger for

»Den nye organisationsstruktur understøtter, at Statens It – i dag og fremover – kan levere på de aktiviteter og services, som kunderne efterspørger,« slutter pressemeddelelsen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Aslak Stage

Vi fyrer 10% af medarbejderne, får mange flere opgaver ind og alligevel:

»Den nye organisationsstruktur understøtter, at Statens It – i dag og fremover – kan levere på de aktiviteter og services, som kunderne efterspørger,« slutter pressemeddelelsen.

hmmm, hvis det kan lade sig gøre, så er der vist en direktør, som har leveret overforbrug af den helt store størrelse igennem længere tid.

En medarbejderskare, som har været 10% større end nødvendigt må jo være konsekvensen af at man kan levere de ting man lover uden de 10%.

Burde direktøren så ikke også fyres for at have brændt en masse penge af på unødvendige medarbejdere?

  • 18
  • 1
#3 Torben Rune

Egentlig mærkeligt, at Staten driver sit eget software udviklings "firma". Ikke at der er noget galt i det - jeg tror egentlig at det sparer Staten for rigtig mange penge, men..

Staten er jo påpasselig med, ikke at forvride konkurrencesituationen på de private markeder. Staten har trukket sig ud af telemarkedet, ud at tøjproduktion (Den Militære Klædefabrik i Usserød som blev lukket i 1981), Statens Seruminstitut, Københavns Lufthavne og en lang række andre aktiviteter som i dag varetages af private virksomheder.

Hvorfor ønsker staten så at drive sin egen software udvikling?

Men OK, hvis man så gerne vil fortsætte, så er det et af de dummeste steder at spare penge. IT koster penge at udvikle, mange penge, og når man spare på det, så går det ud over kvaliteten (og når det sker, kan man se effekten i ekstrem grad, når hver eneste bruger af et "dårligt" system plages af øgede svartider, forkerte oplysninger eller sikkerhedsbrud).

Så var det måske bedre at skille sig af med en statslig katastrofe som Postnord.

  • 5
  • 2
#6 Torben Rune

Hvad er der mærkeligt over det ?

Det mærkelige ligger i, at Staten på en lang række andre områder har haft meget travlt med at privatisere, men på netop Statens IT område har bevaret egne ressourcer. Jeg ser, som jeg også bemærker, ikke noget galt i det - nærmest tværtimod - men undrer mig over at netop nenne funktion ikke er røget i privatiseringsmaskinen for længe siden. Faktisk var mit indlæg ment som en svag spekulation i, hvorvidt det er det som er ved at ske.

  • 8
  • 0
#7 Lars Christensen

Hvorfor ønsker staten så at drive sin egen software udvikling?

Statens IT er ikke et egentligt softwareudviklingsfirma, men tættere på en kombination af:

1) Hostingfirma for statens institutioner, med forskellige niveauer af service - fra IaaS til SaaS, og 2) Storindkøber af standard it-materiel til samme institutioner.

Mig bekendt er der ingen der udvikler software i Statens IT.

  • 15
  • 0
#8 Christian Nobel

Så var det måske bedre at skille sig af med en statslig katastrofe som Postnord.

Det kan faktisk diskuteres om Postnord er en katastrofe.

Postnords problemer kan koges ned til følgende 3 ting:

  1. Man hænger stadig på en lang række tjenestemandspensioner som koster kassen.

  2. Postnord har en kæmpe ejendomsportefølge som er en klods om benet.

  3. Sidst, men ikke mindst, så har ejerkredsen i de gode år trukket hele overskuddet ud som udbytte, i stedet for at vise rettidig omhu ved at sørge for at polstre virksomheden mod nedgange.

  • 7
  • 2
#9 Michael Cederberg

Hvorfor ønsker staten så at drive sin egen software udvikling?

Problemet med det spørgsmål er at software er mange ting. Hvis staten brugte tid på at designe databasse engines, operativsystemer, programmeringssprog, etc. så ville de være på vildspor.

Men der er kun en kunde for et tinglysningssystem. Der er også kun en kunde for skats IT system. Derfor giver det mening (jeg tror i øvrigt ikke disse har noget med Statens IT at gøre ... blot eksempler).

Fejlen er nok at man har en organisation der hedder statens IT. Det burde spredes ud på de enkelte områder ... det er dem der bedst kan vurdere om de har brug for et ekstra system til universiteterne, bedre vedligeholdese af bygningerne eller flere lektorer, etc. Statens IT indbyder til salami-besparelser og hvide elefanter.

  • 3
  • 1
#14 Christian Nobel

... og til listen kan føjes: 4. Mængden af almindelige breve er faldet dramatisk og der er kommet et større antal pakkepost virksomheder som konkurrerer med Postnord.

Det er korrekt, men det opvejes af at Postnords pakkepost faktisk er ganske lukrativ - de helt store problemer er som følge af de 3 punkter jeg anførte.

Herudover, så er mængden af breve som Postnord skal håndtere faldet til ca. en femtedel de sidste tyve år, men til gengæld er portoen steget et sted mellem 2 og 4 gange.

Så lad os i store tal sige at omsætningen i kroner for brevhåndtering er blevet halveret, til gengæld er staben også blevet barberet kraftigt - og så er der stigende indtægter på uddeling af pamfletter.

Så alt i alt er brevdelen altså ikke helt den katastrofe som man vil gøre den til, men det er en behændig italesættelse for at kamuflere de voldsomme udbytter staten trak ud af biksen.

  • 4
  • 2
#15 Jesper Frimann

Så alt i alt er brevdelen altså ikke helt den katastrofe som man vil gøre den til, men det er en behændig italesættelse for at kamuflere de voldsomme udbytter staten trak ud af biksen.

Meget enig, og jeg har svært ved at forstå at du får så mange downvotes, for du stater jo bare noget som enhver kan slå op. Der er ingen tvivl om, at finansministeriet generelt opfører sig som en kapitalfond af værste skuffe, som feks høster besparelser up front, og ikke giver statslige institutioner lov til at spare op til investeringer.

Noget helt andet er, grunden til at man skærer må jo være sammenlægningen med dele af rigspolitiet’s IT.

Så velkommen til datacentralen 2.0

// Jesper

  • 4
  • 0
#16 Lars Christoffersen

Komunne og stat skal da administreres fra østeuropa. Naturligvis. Som skatteborgere er vi vel interesseret i at drive nationens administration billigst muligt - nøjagtig lige som de "dygtigste" private virksomheder.

Hvorfor skulle kommunal og statslig administration ikke også kunne blive MEGET BILLIGERE, ligesom alt andet kan - ved at blive drevet alle andre steder fra - end hér, hvor vi har nogle af verdens dyreste medarbejdere?

Lad stat og kommune få de samme "fordele" som de virksomheder har, som har outsourcet deres arbejde. Hvorfor ikke? Jeg bryder mig faktisk slet ikke om disse nationalsocialistiske tendenser, som tilsyneladende hersker i statsligt- og kommunalt regi. Vi kan reducere lønudgifter med 2/3 hvis vi rykker på det hér. Måske kunne pengene bruges til minimumsnormeringer, hvor man pt. mangler ca. 4,5 mia. Det vil da også være fint, hvis vores børn allerede i vuggestuen kan blive fire-fem sproglige, med en række nye slaviske kompetencer - som de kan få glæde af, senere i livet. Vi har ikke råd til disse mange dyre danske ressourcer. Enten "må vi tilpasse os - eller også må vi lukke". Det plejer at være et gangbart argument.

Det vil også være smart, hvis man sparer de penge man kan - ved, at italesætte "sparerunder" og fyre de allerede ansatte og erfarne ældre ressourcer, og i stedet ansætte en masse studentermedhjælpere og nydimmiterede, vhor man nemt kan sortere alle over 34 fra ved ansøgninsgrunder, som KMD f.eks. blev afsløret i. Sådan opereres stort set alle IT virksomheder i dag. Der har været mange "sparerunder" hvor samme virksomheders ledelser i samme moment har fyldt egne lommer med både to- og tre cifrede millionbeløb. Det er sådan man "sparer" smart.

PROSA er ude nu, og påtale de stadigt mere groteske påstande om, hvor mange it folk vi mangler, som gør at vi "er nødt til" at få en masse udefra - som skal have fordele - for at "vi kan tiltrække dem". Finansforbundet er tavse endnu - men den tavshed er jo naturligvis købt.

Man brækker sig over denne udvikling, men det er vejen frem - tilsyneladende. Hurra for EU! Skod med skod på.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere