It-advokat: Så dyrt er det at 'låne' andres data

Det kan hurtigt blive dyrt, hvis din app bruger data, der tilhører andre. Dagbøder, ophavsret og erstatning er alle ord, it-advokat hæfter på aktuel sag om datatyveri.

Er det ulovligt, hvis en app stikker snabelen i data fra en anden app?

Det spørgsmål er aktuelt, efter det er kommet frem, at Appen Road-Aid præsenterer data, der i påfaldende grad ser ud til at stamme fra konkurrenten Fartkontrol.nu.

Læs også: Dansk app-succes anklaget for at stjæle konkurrentens data

Den slags sager er langt fra udsædvanlige, fortæller Martin von Haller Grønbæk, der er it-advokat og blandt andet beskæftiger sig med sager om ophavsret på it-produkter.

»Der har været mange sager, hvor virksomheder har taget andre virksomheders data. For eksempel er det set, at ejendomsmægler- og prisdatabaser henter oplysninger hos konkurrenten uden at få lov,« siger Martin von Haller Grønbæk til Version2 og fortsætter:

»Det er set før, at virksomheder piller data ud af andres databaser og bruger det til sine egne databaser, og det er som oftest i strid med ophavsretten til databasen. En af de ting, der kan tale imod en krænkelse af ophavsretten, er hvis man har givet brugerne en indforstået ret til at bruge ens data, eller hvis man stiller åbne API’er til rådighed.«

Han fortæller, at det ikke er en selvfølge, at en virksomhed har ophavsret på data, der stammer fra brugere.

»Hvis data, som kommer fra brugere, indgår i en database hos en virksomhed, vil det ikke være usandsynligt, at databasen er ophavsretmæssigt beskyttet. Hvis en konkurrent uden tilladelse henter data, uanset om det er lidt eller meget, så er udgangspunktet, at man krænker ophavsretten,« fortæller Martin von Haller Grønbæk til Version2.

Dagbøder, erstatning og køb til markedspris

Og det at krænke ophavsretten kan nemt blive en bekostelig affære.

»Hvis en konkurrerende virksomhed krænker en anden virksomheds ophavsret ved at tage data fra en database, kan den krænkede virksomhed gå til fogedretten og få nedlagt forbud mod anvendelse de hentede data. Herefter kan komme et krav på at virksomheden skal holde op med at gøre det. Overholder man ikke den henstilling, kan man få dagbøder,« siger Martin von Haller Grønbæk til Version2 og fortsætter:

»Herudover kan man få et krav om erstatning, der opgøres ved et tab, hvis en virksomhed eksempelvis har solgte færre produkter eller lignende. Oven i den erstatning kan man risikere at skulle betale et rimeligt vederlag, for at have brugt dataene. Vederlagets størrelse afhænger af, hvad dataene ville koste, hvis man skulle købe datasættene på markedet.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Finn Aarup Nielsen

fartkontrol.nu's data må lægge sig til sui generis database rettigheder: direktiv 96/9/EC. Det er dog et spørgsmål om brugergenerede data er dækket. Ganske vist har udviklerne lagt arbejde i programmet, men selve data er genereret ved brugerenes "sweat-of-the-brow". Mig bekendt har der ikke været en sag om kopiering af data fra brugergenerede sites, men jeg er ikke specielt inde i området. Man kan bemærke at von Haller Grønbæk også er usikker: "...vil det ikke være usandsynligt,...".

Beviserne mod RoadAid synes at være overvældende. Moralsk synes jeg det er forkert, så der burde vel nok være sådan at RoadAid kan drages til ansvar.

Er fartkontrol.nu dækket af terms of service?

  • 2
  • 0
Michael Fog

En database kan være ophavsretligt beskyttet og beskyttet efter ophavsretslovens sui generis-regler om beskyttelse af databaser. Og sondringen bliver ikke berørt i artiklen, hvilket jeg synes er ærgerligt, særligt eftersom jeg vil påstå at sui generis-databasebeskyttelsen bliver mere og mere aktuelt at overveje samt forholde sig til:

I det omfang databasen, fx hos Fartkontrol.nu, er ophavsretligt beskyttet, dvs. opfylder kravet om originalitet i udvælgelse og strukturering af data, krænkes denne ophavsret kun i det omfang der "lånes" så meget fra databasen at denne originalitet også er genkendelig hos "låneren", fx Road-Aids. Med andre ord er det ikke data som sådan der er beskyttet men derimod udvælgelsen og/eller strukturen af data, og det er altså ikke tilstrækkeligt blot at konstatere at der "lånes" data, den originale udvælgelse og/eller struktur skal også "lånes". Hvorvidt der skal "lånes" lidt eller meget kan man ikke generelt sige noget om.

Som allerede nævnt (også af Finn Aarup Nielsen) kan databasen også være beskyttet efter sui generis-reglerne i ophavsretsloven. Hvorvidt databasen opfylder betingelserne for ophavsretlig beskyttelse er underordnet, dvs. beskyttelsesreglerne kan kombineres.

En af betingelserne for at opnå sui generis-databasebeskyttelse er at databasen er udtryk for en "væsentlig investering". Den sui generis-beskyttede database krænkes i det omfang der "lånes" så meget data fra databasen at der "snyltes" på den bagvedliggende investering. Dog er der ikke tale om en markedsføringsretlig tankegang, men noget der ligner. Udgangspunktet er at der skal lånes en vis mængde. Og det skal bemærkes at der stadig ikke er tale om en beskyttelse af data som sådan. Men det kan (og bliver) diskuteret om der er tale om en indirekte beskyttelse af data.

Jeg er overbevidst om at von Haller Grønbæk er bekendt med denne sondring. Desværre har journalisten valgt nogle udtalelser som ikke viser hvordan reglerne fungerer. Uanset hvilke regelsæt der bringes i spil er der ikke beskyttelse af data, dvs. databasens indhold. I dag er databaser at finde i alle former for software, herunder apps, og derfor er spørgsmålet meget aktuelt. Det er min påstand at en ophavsretlig beskyttelse af sådanne databaser er uinteressant. Til gengæld er sui generis-reglerne uhyre vigtige. Særligt når der kan "lånes" fra disse databaser via scripts eller lign. som i løbet af kort tid kan "høste" en hele database. I sådan et tilfælde er vi enige; da har "låneren" efter al sandsynlighed krænket databasen – forudsat den var beskyttet efter sui generis-reglerne. Bemærk også at der er tale om en krænkelse af sui generis-databasen uanset hvordan de "lånte" data anvendes og/eller struktureres i den nye database. Med andre ord er det også en krænkelse hvis du som privat person "høster" en sui generis-database!

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere