It-årtiet 2000-2009: De 10 teknologier der forandrede os

Det var årtiet, hvor vi blev trådløse og droppede e-mailen til fordel for Twitter. Det var også et årti, hvor vi fik mere båndbredde, som vi brugte til at flytte mere data. Og det var et årti, hvor processorer fik flere kerner, og serverne blev virtuelle.

Version2 kigger tilbage på de begivenheder, teknologier og gadgets, der kendetegnede det første årti i det 21. århundrede. Mandag skrev vi om de begivenheder, der havde forandret it-branchen. Nu er turen kommet til de 10 teknologier, der har formet årtiet.

1) Downloading 99%
Kan du huske, den gang software kom på disketter, cd-rommer eller dvd'er? Det er godt på vej til at blive fortid. I dag er selv Microsoft og spilfirmaerne i færd med at udfase distribution af software på fysiske lagermedier til fordel for downloads.

Det er gjort muligt takket være det seneste årtis udbredelse af bredbåndsforbindelser. Da rådhusuret slog midnat, og vi skød 2000 ind, var ADSL med maksimalt to megabit per sekund downstream, det de fleste kunne håbe på. I dag kan vi få fiber, men de fleste af os er stadig på det gamle telefonnet.

Imidlertid har TDC's gamle kobber fået konkurrence fra radiobølger. Trådløst bredbånd er 2009's hit hos danskerne, og det kommer både mobile medarbejdere og private forbrugere til gode. For blot få år siden blev trådløs internetadgang afregnet i antal kilobytes. I dag er der frit slag. Endnu mangler vi fuld symmetri, så vi også kan lægge HD-film på Youtube med samme hastighed, som vi kan downloade dem.

2) Verden kappede kablerne

Wi-Fi, Bluetooth og 3G. Vi er ikke helt i mål. Trådløs USB lurer stadig om hjørnet, og selvom trådløse opladere er på markedet, så skal der i sidste ende stadig et strømkabel til. Men trådløse teknologier var afgørende i forandringen af både det it-udstyr, vi bruger, og hvordan vi bruger det.

3G-telefonien blev introduceret med fin demonstration af videosamtaler. Dem er det vist i dag kun døve, der har glæde af. Resten af os bruger i stedet 3G til at 'tweete', mens vi venter i lufthavnsbaren på vores øl, eller til at skrive på Facebook, hvor meget vi keder os under chefens Powerpoint-gennemgang af årsregnskabet.

Wi-Fi er formentligt årtiets største landvinding. Uden Wi-fi er det svært at forestille sig, at vi nu foretrækker den bærbare pc frem for den stationære, og hvordan ville det se ud til en konference, hvis alle deltagere skulle finde et netværksstik? I dag findes Wi-fi i printere og mobiltelefoner, og ingen pc bliver leveret uden mulighed for at koble sig på et trådløst netværk. Ikke mere trækken coaxkabler på kollegiegangene.

3) Nu ligger alt i browseren ? farvel til styresystemet?
Mac OS X, Linux, Windows XP. Alle tre styresystemer oplevede en fremgang i årtiet. Men det blev også et årti, hvor det heldigvis blev mindre vigtigt, hvilket styresystem der snurrede i baggrunden. Webapplikationer blev nemlig så udviklede, at du i dag kan køre CRM, e-mail og andre vigtige kontorapplikationer direkte i webbrowseren. Og billedbehandling og kontorpakkerne er lige om hjørnet.

Det betød også et goddag til en ny forretningsmodel: Software-as-a-Service. Nu kan software købes efter behov, og uden du behøver en større udrulning. Det hele kører fra browseren.

4) Open source kom ud fra datastuerne

Open source krævede i begyndelsen af årtiet en vis kvotient af langt skæg og en 'got root?' t-shirt. I dag er åbenhed mantraet hos selv open source-bevægelsens arvefjende Microsoft, som har bidraget med kode til Linux og prædiker åbne standarder.

Der bliver næppe nogensinde en fuldstændig åben Windows, hvor vi kan se hele kildekoden. Det er der simpelthen for mange rettighedshavere og licensaftaler involveret til, at det kunne lade sig gøre. Men open source-software bruges i dag i alt fra mobiltelefoner til harddiskoptagere og fra netværksroutere til databaseservere.

5) Chips med flere kerner

I 2003 havde Intel et problem. Selskabet havde en varm teknologi: Netburst. Pentium 4 bragede derudaf som markedets hurtigste processorer, men det havde sin pris. Processorerne brugte mere strøm og udviklede mere varme, og det begyndte at sætte et loft over, hvor meget Intel ultimativt ville kunne klemme ud af x86-platformen.

Den langsigtede løsning var at gøre chippene mere effektive og yde mere per watt. Den kortsigtede løsning var som ofte før i it-verdenen: Del og hersk. I stedet for én overophedet processor, blev processorerne fra både AMD og Intel delt op, så der sad to processorkerner på den samme chip.

Det førte til forvirring hos kunderne, da clockfrekvenserne pludselig raslede ned fra de omkring fire gigahertz, Pentium 4 havde opnået til mere magelige to gigahertz. Samtidig betød flere kerner problemer med softwarelicenser, som regnede i pris per processor. Men det var en løsning, som holdt Moores Lov i live, og ultimativt gjorde virtualisering meget lettere at sluge i serverrummet.

6) Virtuelle servere blev virkelighed

Ved årtiets begyndelse var det, vi i dag kender som virtualisering, noget der blev brugt til at holde liv i en oldgammel klient-server-model eller på mainframes. Ved udgangen af årtiet er virtualisering måske den vigtigste teknologi i serverrummet.

Virtuelle servere kan dele hardwaren. Det betyder, at vi er gået fra dedikerede 'pizzaæsker' til bladeservere med flere processorer. Det kræver en bunke RAM, og derfor har virtualisering også betydet, at serverrummet nu summer ved 64 bit. Vel at mærke uden Intels Itanium.

Virtualisering vandt ved at afhjælpe pladsmanglen i serverrummet. De mange dedikerede servere optog plads og brugte meget strøm, men de fleste kørte med få procents udnyttelsesgrad. Da it begyndte at tænke grønt, var virtualisering den teknologi, der hurtigst kunne skære ned på strømforbruget. Og i dag skal der slagkraftige argumenter til at vælge en server, der ikke er virtuel. Og med eksempelvis Amazons EC2 og cloud computing behøver det ikke en gang være en server, der står nede i kælderen.

7) Jeg tweeter lige et link til Wikipedia

Geocities lukkede i år, og det samme gjorde TDC's home.inet.tele.dk webservere. Muligvis som et ikon for Web 1.0. Dengang var det også brugerne, der leverede indhold og delte links med hinanden, men det foregik i rå HTML. I løbet af det sidste årti er vi gået fra blinkende GIF'er til AJAX. Fra blogs og podcasts til Facebook og Twitter.

Det er en helt ny internetverden, vi har taget hul på, og det er en verden, hvor alle bidrager. Årtiet har givet os Wikipedia. Et projekt, som burde have været umuligt, hvis man nogensinde har set to personer på internettet forsøge at diskutere. Alligevel fik Wikipedia væltet både Microsoft Encarta af pinden og henvist Encyclopedia Britannica til en fjern andenplads.

De sociale netværk fra Linkedin til Myspace har forandret vores brug af internettet. E-mail er ikke længere de facto-kommunikationsformen, nøjagtigt som mobiltelefoner ikke primært er til at tale i.

8) Fotomani gjorde lynhurtig lagring billigt

Digitalkameraet har gjort livet surt for Kodak og Polaroid. For os andre har det ikke kun betydet, at billeder fra nytårsfesten havner på Facebook og i Googles evige hukommelse få minutter efter midnat. Det har også gjort Flash-hukommelse så billigt, at det i dag er en teknologi, som kan konkurrere med harddisken.

Flash-hukommelse er i dag allevegne. Lige fra mobiltelefonen til serverrummet, hvor Solid State Diske, SSD, er godt på vej til at flytte selv de hurtigste harddiske ned i næste række i storagehierarkiet, nu hvor de første børnesygdomme er så godt som udryddet.

Og der er næppe i dag nogen, der lige har et diskettedrev eller ZIP-drev ved hånden. Selv cd-rom og dvd er på vej til at blive afløst af internettet og USB-Flashlagermedier, hvor de største rummer 32 gigabyte i en enkelt lille nøglering.

9) Dataeksplosionen, der aldrig stopper

Harddiskkapaciteten har siden 1980'erne været eksponentielt voksende i et tempo, der får Moores Lov om transistorer på en processor til at blive efterladt i en elektronstøvsky. I 2000 blev store harddiske målt i omkring 20 gigabytes. I dag har vi diske med to terabytes på markedet. De er altså blevet 100 gange større på ét årti.

Men pladsen bliver brugt i samme tempo, og det er faktisk endnu mere imponerende. Vi skaber som privatpersoner mere data i form at digitale fotos, film og musik, og softwareproducenterne holder sig heller ikke ligefrem tilbage med at lade programmerne fylde mere. Og i serverrummet vokser databaserne og de ustrukturerede data til så store mængder, at bånd stadig er et billigt alternativ til diske, når dataene skal gemmes for eftertiden.

10) Lithium-ion-batteriet satte fut i mobil it

Vi husker måske bedst de spektakulære videoer optaget med mobiltelefoner af bærbare pc'er, der opsluges i glohede flammer. Lithiumionbatterierne har sørget for god underholdning og en masse papirarbejde hos luftfartsmyndighederne. Men de kompakte batterier har også gjort vores liv lettere.

Rent bogstaveligt faktisk. De tidligere nikkelbaserede batterier var tunge og klodsede, og det var så som så med kapaciteten. I løbet af årtiet blev lithiumbatteriet forfinet, så mobiltelefoner og bærbare pc'er blev lettere og kønnere, samtidig med, at vi faktisk kunne arbejde på farten. Nu er lithium-polymer-batterierne på vej til at tage os skridtet videre, men den mobile revolution var aldrig nået så langt, hvis ikke det havde været for lithium-ion-batterierne.

Runner-ups er naturligvis teknologier som smartphones, LCD-skærme og netbooks. Men de kommer i det tredje og sidste afsnit, hvor Version2 udpeger de 10 gadgets, der har kendetegnet årtiet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (16)

Sune Kjærgård

Det er altså beskæmmende at alverdens journalister og andre vil udråbe årtiet til at være slut. Især her på Version 2, hvor man vel kan forvente et mindstemål af viden om hvordan titalssystemet er skruet sammen.
Men altså 00erne begyndte med år 2001, og de slutter med år 2010, altså først om et år. Vi startede jo heller ikke vores tidsregning med år 0, men med år 1. (http://da.wikipedia.org/wiki/0)

Så pak artiklen sammen til næste år. Eller kald den i det mindste noget andet.

Og at alle andre også begår den fejl har jo aldrig været en undskyldning...

Peter Lind

Et årti er ikke det samme som et årtusinde - du har fuldstændig ret i at det nye årtusind først startede med 2001, men årtiet 00'erne startede med 2000 og slutter med 2009 - faktisk kan et årti være en arbitrær række på ti år, men normalt sprogbrug er at det er en "periode på ti år især en sådan periode som indledes med et årstal der ender på nul" (som Den Danske Ordbog siger).

Så du kan roligt fejre udgangen af årtiet "00'erne" her i morgen aften.

Martin Duekilde

Sune Kjærgaard har ret. Eftersom vor tidregning i princippet startede 1. januar år 1, og der ikke har eksisteret en 1. januar år 0 (uagtet at dette først blev defineret flere hundrede år senere), så strækker første årti sig frem til 31. december år 10, og andet årti starter 1. januar år 11. Ligeledes starter alle efterfølgende åtier, århundreder og årtusinder med et årstal, der slutter på 1, og således er indeværende årti altså først forbi om et år.
Jeg forstår ikke helt Jesper Stein Sandals bemærkning "forhøjer med den her" da lænken peger på en artikel, der handler om noget helt andet.
mvh Martin Duekilde

Sune Kjærgård

Peter lind, ud fra den logik kan du jo også sige at et årtusinde kan være en arbitrær årrække på tusind år.

Men hvis vi kigger på de kolde facts, så starter den gregorianske kalender ved år 1, som Martin Duekilde også påpeger, og det betyder altså at et årti i vores kalender går fra år **01 til og med **10. Så kan man ordkløve og synes hvad man vil, men rent matematisk er det sådan, det forholder sig.

Jesper Stein Sandal Journalist

Som Peter Lind ganske rigtigt siger, så har årtier intet at gøre med at tælle år fra 0. Det er blot et begreb, vi bruger til at identificere en bestemt årrække.

1980'erne er således mængden af årstal {1980,...,1989}. Det vil sige år, der indeholder "nittenhundredexogfirs".

Jesper Stein Sandal Journalist

På 3 eller på nu?

Rent matematisk (siden du insisterer), så er det jo et problem, at man valgte at starte ved 1 (men 0 var en ret svær størrelse for paven at arbejde med den gang).

Det vil svare til, at døgnet starter klokken 1, eller at stopuret til mændenes 100 meterløb starter på 1.

I år 1 ville det have givet forvirring, hvis året skulle angives som decimal. 1. juli ville have været år 1,5 - men der ville kun være gået 0,5 år fra tidsregningen begyndte. Så fordi man var i færd med år 1, så ville juli i decimaltal have været år 0,5.

Sune Kjærgård

Jesper Steindal skrev:

Rent matematisk (siden du insisterer), så er det jo et problem, at man valgte at starte ved 1 (men 0 var en ret svær størrelse for paven at arbejde med den gang).

Se det er til gengæld helt korrekt. Og det er også derfor at den Astronomiske kalender starter ved 0.

Derudover har du ret i at man godt kan beskrive 2000-2009 som et årti ud fra en sproglig betragtning. Men det ændrer ikke på at det er misvisende i forhold til den måde vores kalender er skruet sammen på.

David Anker

... At der i perioden fra 2000 til 365 dage inde i år 2009 er gået 10 år, altså ét årti.

Matematisk: [2000,2009[

Det er som at tælle på fingre:
0) Først knyttes begge hænder (for hvergang et tal nævnes tælles der)
1) tæl nu de fingre der er strakte
2) stræk en finger
1) tæl igen
3) stræk en finger mere

Fortsæt indtil alle 10 (hvis du passede på til nytår) fingre er strakte.

Hver Finger der strækkes er et år der SLUTTER.

Sune Kjærgård

David:
Jeg har aldrig påstået andet. Hele diskussionen drejer sig om hvornår årtiet starter... Om det er i år 2000 eller i år 2001. Argumenterne for hver af disse muligheder er vist givet, så dem behøver jeg ikke at remse op igen.
Så i stedet for at være nedladende kan du jo passende læse tråden igennem.

Jens Dalsgaard Nielsen

@Martin:
enig. Man kunne fristes til at sige at årtiet var hvor "flueknepperiet" slog igennem.
og hvor teknologien gav uanede muligheder for selviscenesættelse.

Den allerstørste ændring/foranndring er at verden og en selv er online 24/7. At man altid kan ringe/twitte/facebooke til sine børn selvom de "in midle of nowhere". Og at de understøttende teknologier er baseret på det. Om det så er twtr, FB eller lignende. (samt div clouds, web baseret digt og dat)

Jeg vil dog gerne stadig have min sw og data på min komputer så jeg kan gå i ødrift. For det kommer vi til fremover fra tid til tid.

Men mange <25-30 forstår næsten ikke når man snakker om det :-)

nå der er melodi grandprix. Det ligner trods alt sig selv som da far var dreng. Selv Mylle er med i aften :-)

Eskild Nielsen

Wi-Fi er formentligt årtiets største landvinding. Uden Wi-fi er det svært at forestille sig, at vi nu foretrækker den bærbare pc frem for den stationære, og hvordan ville det se ud til en konference, hvis alle deltagere skulle finde et netværksstik?

Det sker sgu da hver eneste dag, at wifi ikke kan levere varen ved en konference, men man lykkeligvis finder et netstik nedenunder bordet....

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Affecto Denmark reaches highest Microsoft Partner level

Affecto Denmark, a leading provider of data-driven solutions, has reached the highest level in the Microsoft partner ecosystem: Managed Partner.
22. jun 2017

Innovate your business with Affecto's IoT Explorer Kit

Are you unsure if Internet of Things fits your business strategy?
31. maj 2017

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017