Israelske hospitaler udsat for ransomware-angreb

Illustration: Region Syddanmark
Ukendte hackere angriber israelske hospitaler. Patientjournaler er muligvis tabt for bestandig.

Ti israeliske hospitaler og medicinske organisationer er blevet udsat for ransomware-angreb.

Det skriver Bleeping Computer på baggrund af en fælles pressemeddelelse fra de israelske myndigheder.

Det er ifølge lokale medier kinesiske hackere, der står bag angrebene, men det er ikke bekræftet. Bagmændene har brugt DeepBlueMagic-værktøjet, der deaktiverer sikkerhedsløsninger, som normalt registrerer og blokerer filkrypteringsforsøg.

Blandt andet er Hillel Yaffe Medical Center-hospitalet i den nordlige del af Tel Aviv blevet ramt. Her bruger sundhedspersonalet i øjeblikket angiveligt pen og papir, imens man forsøger at gendanne systemerne. Nogle af patientjournalerne lader til ikke at kunne gendannes.

Da Hillel Yaffe Medical Center-hospitalet er en offentlig institution, forhandler hospitalet ikke med hackerne om at betale løsesummen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere