Israelsk firma udpeget som FBI’s hemmelige hjælper i Apple-sag

Den hidtil ukendte tredjepart, der skal hjælpe FBI ind i en krypteret iPhone, er israelske Cellebrite, skriver avis.

Det israelske firma Cellebrite er den hidtil ukendte assistent, der skal gøre Apple overflødig i FBI’s forsøg på at åbne en iPhone, der har tilhørt en nu afdød terrormistænkt.

Det skriver den israelske avis Yedioth Ahronoth ifølge Reuters.

Læs også: Sikkerheds-blogger: Her er to bud på, hvordan FBI kan komme ind i iPhone udenom Apple

Cellebrite leverer software til efterforskning og udtræk af mobildata. Hvis hjælpen giver adgang til den låste telefon - uden at slette den data, ordensmagten er ude efter - så er der ikke længere brug for Apples assistance i sagen.

FBI bad mandag den amerikanske domstol om at udskyde et retsmøde med Apple, så man kunne teste et bud på, hvordan telefonen kan åbnes uden Apples hjælp. Det er tilsyneladende det sidste i en lang række forsøg på at skære Apple ud af ligningen.

Læs også: Hollandsk politi-enhed: Vi kan hive krypterede beskeder ud af Blackberrys

»Der har været mange mennesker som har rakt ud til os under denne sag og foreslået alternative metoder, og en efter en er de fejlet af en eller anden grund,« forklarede FBI's repræsentant Tracy Wilkinson til domstolen.

»På dette punkt har vi i det mindste god tro på, at det vil virke. Problemet er, at vi ikke ved med sikkerhed,« forklarede Wilkinson i samtalen, som Mashable har lagt online.

Apple forsøgte i samme ombæring at få hele sagen droppet med henvisning til, at et af FBI’s bærende argumenter netop har været, at det var nødvendigt at få hjælp fra Apple.

Kom gratis med til Danmarks største IT-sikkerhedsevent!

Infosecurity, Europas mest populære IT-sikkerhedsevent, afholdes for første gang i Danmark den 3. og 4. maj 2016. 50 udstillere, 5 konferencesale og mere end 60 seminarer og caseoplæg fra ind- og udland. Læs mere her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (1)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer