ISO vil have OOXML-klager afvist

Ledelsen i ISO mener ikke, at der har været noget at komme efter i forbindelse med ISO-behandlingen af OOXML. Derfor bør klagerne også afvises.

Alle procedurer i forbindelse med ISO-godkendelsen af Microsofts åbne dokumentformat OOXML har været fulgt til punkt og prikke, hvorfor klagerne over processen ikke har noget at komme efter.

Det mener ledelsen i ISO, der i en henvendelse til ISO's bestyrelsen har anbefalet, at alle klager afvises. Det skriver Ars Technica og citeres desuden af Newz.dk.

Fire lande har officielt klaget til ISO over behandlingen af OOXML, der tidligere blev tildelt en såkaldt fast-track godkendelsesprocedure. I første omgang kunne ISO'e medlemslande ikke anerkende OOXML som et åbent dokumentformat, men efter endnu en afstemning efter det såkaldte ballot resolution metting (BRM) i Geneve, lykkedes det Microsoft at hente en godkendelse af OOXML hjem. Blandt andet for fordi en række lande heriblandt Danmark ved den sidste afstemning ændrede den oprindelige nej-stemme til en ja-stemme.

Processen blev udsat for betydelig kritik, fordi deltagerne på BRM ikke, som det ellers er sædvane i standardiseringsarbejde, fik lejlighed til at diskutere de enkelte punkter selvstændigt, men måtte acceptere, at indsigelser mod den kommende standard blev samlet i klumper, der så blev sat til afstemning.

Men ifølge Ars technica, så afviser ISO's ledelse, at behandlingen af OOXML har været forkert. ISO's ledelse henviser til, at deltagerne på BRM selv vedtog at fravige de normale procedurer, og at alle efterfølgende har haft mulighed for at tage stilling til processen igen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere