Islands regering: Nu skifter vi til open source-software

Illustration:
Fremover skal hele den offentlige sektor på Island bruge open source-software. I løbet af et år skal alle myndigheder gøre sig klar til skiftet.

Når de offentlige ansatte på Island fremover skal forfatte et brev, bliver det ikke i Microsoft Word.

I hvert fald ikke hvis de enkelte myndigheder efterlever den udmelding, der nu er kommet fra regeringen på vulkanøen: I løbet af et år skal alle offentlige institutioner være klar til at skifte til open source-software.

Det skriver EU-Kommissionens hjemmeside for open source-software.

Målet er ikke, at alle myndigheder i løbet af et år har skiftet al software med lukket kode ud, lyder det fra lederen af projektet på Island, men der skal være lagt et solidt fundament, som gør det muligt at skifte.

Projektet fremhæver blandt andet de eksempler, der er i dag på brugen af open source-software i det offentlige. For eksempel hos landets nationale hospital, Reykjavik Kommune og alle Islands ministerier.

Arbejdet med at bruge mere open source-software i den offentlige sektor begyndte for fem år siden og har også omfattet skolevæsenet. I dag bruger fem ud af Islands 32 skoler således kun software med fri kildekode.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere