Irsk datatilsyn vil stoppe for Facebook-data fra EU til USA: Meta truer med at gå

8. juli 2022 kl. 09:0710
Irsk datatilsyn vil stoppe for Facebook-data fra EU til USA: Meta truer med at gå
Illustration: TeroVesalainen/Bigstock.
Et beslutningsudkast fra det irske datatilsyn, der har til hensigt at forhindre Facebook-moderselskabet Metas dataoverførsel fra EU til USA, er sendt i høring blandt de resterende datatilsyn i EU. Det kan lukke ned for Facebook og Instagram i EU allerede denne sommer.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det irske datatilsyn (The Irish Data Protection Commission) har sendt et beslutningsudkast til høring blandt de resterende datatilsyn i EU, der har til hensigt at forhindre Metas dataoverførsel fra EU til USA.

Dermed er der risiko for, at sociale medier som Facebook og Instagram lukker i EU ned denne sommer, skriver mediet Politico.

Læs også: Nu skal tech-giganter reguleres: EU's to lovpakker stemt igennem i Parlamentet

Mediet har talt med en talsperson fra det irske datatilsyn, der bekræfter, at udkastet er sendt i høring, og at svarfristen er en måned, men derudover vil talspersonen ikke uddybe indholdet af udkastet overfor Politico.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skulle udkastet blive en realitet, vil det sætte en stopper for de standardkontrakter, der har dannet grundlag for overførsel af data mellem EU og USA, siden det tidligere overførselsgrundlag Privacy Shield blev underkendt, som følge af den såkaldte Schrems II-dom fra EU-Domstolen.

EU og USA er midt i forhandlingerne om et nyt overførselsgrundlag, der skal erstatte Privacy Shield, men de forventes ifølge Politico ikke afsluttet på denne side af nytår.

»Hvis et ny transatlantisk dataoverførselsgrundlag ikke vedtages, og vi ikke kan fortsætte med at sætte vores lid til SCC'er (standardkontrakter, red.) eller andre alternative midler til dataoverførsel fra Europa til USA, vil vi sandsynligvis ikke være i stand til at tilbyde en række af vores vigtigste produkter og tjenester, herunder Facebook og Instagram, i Europa,« har Meta tidligere udtalt.

I en ny udtalelse siger en talsperson fra Meta, at »dette udkast til beslutning, der er genstand for gennemsyn af de europæiske databeskyttelsesmyndigheder, vedrører en konflikt mellem EU og amerikansk lovgivning, som er ved at blive løst.«

»Vi hilser EU-US-aftalen om et nyt juridisk grundlag velkommen, der vil tillade fortsat overførsel af data på tværs af grænser, og vi forventer, at dette grundlag vil give os mulighed for at holde familier, samfund og økonomier forbundet.«

10 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
14. juli 2022 kl. 19:14

[...] vil vi sandsynligvis ikke være i stand til at tilbyde en række af vores vigtigste produkter og tjenester, herunder Facebook og Instagram, i Europa,« har Meta tidligere udtalt

Perfekt.

7
11. juli 2022 kl. 09:39

USA får, hvad de vi have - og det gør Rusland og Kina sikkert også.

Love er for borgere - og ikke for stater !

6
11. juli 2022 kl. 09:30

Amerikanerne får, hvad de vil have. Og der gør russere og kinesere sikkert også.

Love er for borgere - ikke for stater.

8
11. juli 2022 kl. 14:33

Jeg vælger også at betragte det som et løfte og ikke en trussel

1
8. juli 2022 kl. 10:56

Tomme trusler - mon ikke Meta/Facebook nok skal finde på et eller andet som tillader dem fortsat at have en stor fed snabel ned i Europæiske persondata selv hvis de ikke kan sende disse data direkte til USA :/

2
8. juli 2022 kl. 12:22

De gør nok ligesom MS og opretter dedikerede datacentre til EU borgere i EU.

At det så er lige meget da myndighederne i USA stadig kan forlange data udleveret. Så længe disse firmaer ikke flytter deres hovedsæde ud af USA og placerer det i et land som EU betegner som "safe haven", samt skifter til en børs i samme land, vil de være underlagt USAs lovgivning.

4
8. juli 2022 kl. 14:10

Svaret er en smule mere kompliceret.

Amerikansk ret har ingen gyldighed i EU, og derfor kan de ikke kræve data udleveret fra europæiske datterselskaber, det er en del af territorialhøjhed, som er en del af folkeretten.

Amerikanerne mener dog, at deres lovgivning vedrørende national sikkerhed alligevel gælder, og selvom dette ikke er tilfældet, så straffer de selskaber, som ikke overholder deres fortolkning af hvad de kan tillade sig.

9
13. juli 2022 kl. 09:36

Amerikansk ret har ingen gyldighed i EU, og derfor kan de ikke kræve data udleveret fra europæiske datterselskaber, det er en del af territorialhøjhed, som er en del af folkeretten.

Det er korrekt som sådan at de ikke kan henvende sig direkte til selskabet i EU, men de kan gøre det til moderkoncernen i USA. Koblet med trusler om kedelige konsekvenser sætter det selskabet i en uheldig situation, for det bliver skidt uanset hvad det gør...

5
9. juli 2022 kl. 20:09

Amerikanerne mener dog, at deres lovgivning vedrørende national sikkerhed alligevel gælder, og selvom dette ikke er tilfældet, så straffer de selskaber, som ikke overholder deres fortolkning af hvad de kan tillade sig.

Hvad andet kan man forvente af et land, som kalder deres nationale (sports) "mesterskaber" for verdensmesterskaber?