Irans regering kæmper for at lukke internettet

Illustration: tanaonte, BigStock
Ulmende uro har fået Irans regering til at tage hidtil usete midler i brug.

Der flyder kun 7 procent af den normale mængde data ind og ud af Iran. Det skyldes, at Irans regering er gået i gang med at lukke for alle de datasluser, den kan, i et forsøg på at forhindre iranske borgere i at organisere protester.

Det skriver Wired.

Det er ikke nogen nem manøvre, for modsat for eksempel i Kina er Irans internet-infrastruktur ikke bygget med statskontrol for øje.

Derfor er der gået en lang proces forud for den nedlukning, iranerne nu oplever. Den iranske stat har langsomt strammet grebet om alle de små kringelkroge af det iranske internet, der kan kompromittere en nedlukning, skriver Wired.

Læs også: Krypteret PDF og autentisk kodeord i V2-indbakke: »While you were watching the porn ...«

Topembedsmænd strategisk placeret

»To shut down a country's access to the Internet, it takes a lot of preparations. We are talking about software and hardware layers, and also regulatory frameworks,« siger den uafhængige sikkerhedsforsker Lukasz Olejnik, der er forsker på Oxford University.

Han fortæller også, at jo flere netværk og forbindelser et land har til omverdenen, desto sværere er det at lukke for internettet.

For at lukke ned for adgangen har den iranske regering over de seneste år blandt andet arbejdet på at placere tidligere topembedsmænd i spidsen for landets internetudbydere for på den måde at kunne styre adgangen til internettet i landet.

Læs også: Dansk høreapparatproducent kan nu genbruge op mod 90 pct af koden: Android og iOS nærmer sig hinanden

Det kom til udtryk ved, at tre udbydere lukkede ned for nettet synkront, mens flere personer i den iranske regering havde adgang til internettet, herunder eksempelvis Twitter, skriver Wired.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Kofoed

I øvrigt ønsker jeg alle de frihedshigende kræfter i Iran al mulig held og lykke med kampen. Hvis min Tor node på nogen måde kan være en hjælp til facilitiering af dét, så vil det gøre mig meget stolt (om end jeg i sagens natur aldrig kan vide det).

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere