Irakere bruger Firechat besked-app for at komme uden om netblokade

Irakere bruger en app, som giver dem mulighed for at sende gruppemeddelser mellem forskellige telefoner, uden at de har brug for en internetforbindelse, for at navigere uden om statens restriktioner.

Omkring 40.000 brugere i Irak downloadede Firechat i sidste uge mod 6.600 over de seneste par måneder, skriver firmaet bag app'en, Open Garden, ifølge BBC News.

Grunden er, at de irakiske myndigheder lukker eller begrænser internetadgangen, og at man via Firechat fortsat kan benytte telefonerne til at kommunikere med.

Firechat giver nemlig brugerne lov til at tage del i gruppechats med mellem 2 og 10.000 personer uden at gøre brug af en internetforbindelse.

Meddelelse hopper fra telefon til telefon

Ved brug af teknologi kendt som 'mesh networking' kan meddelelser sendes til personer i umiddelbar nærhed, så længe de også har app'en installeret. Men samtalerne er ikke private og kan ses af alle i området.

Softwaren er tilgængelig til både Android og iOs og kan række op til 70 meter. Men hvis nok personer bruger app'en, kan meddelelser rejse over større afstande ved simpelthen at hoppe fra enhed til enhed som en slags kæde.

App'en har tidligere i år været flittigt brugt i Taiwan, da protesterende studenter, som ville besætte parlamentet, blev truet med internetrestriktioner og begrænset mobildækning.

Internettet har været blokeret i nogle irakiske provinser, da autoriteterne forsøger at forhindre militante i at kommunikere.

Adgangen til sociale medie-sider er også blevet stærkt begrænset.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere