IPv4-tørke kan skabe sort marked for IP-adresser

De sidste IPv4-adresser bliver formentlig fordelt til de regionale registre inden udgangen af 2010. Derefter kan IPv4-afhængige virksomheder blive tvunget til at købe dem på det sorte marked.

Der er nu blot 20 af de såkaldte /8 adresserum tilbage for internetprotokollen IPv4. Det betyder, at de sidste IPv4-adresser vil blive fordelt til de regionale registre inden udgangen af 2010.

Men selvom det længe har stået klart, at IPv4 levede på lånt tid, så er det stadig ikke muligt at skifte til den nye udgave IPv6. Det kan betyde, at der opstår et sort marked for handel med IPv4-adresser.

»Sandsynligheden for et sort marked vil afhænge af, hvordan de regionale registre håndterer manglen på IPv4-adresser. Hvis din virksomheds overlevelse er afhængig af at kunne få IPv4-adresser, så vil du være villig til at betale for dem, også selvom det betyder, at du må bøje reglerne,« siger internetingeniør R. Kevin Oberman til Network World.

Asien mærker IPv4-tørken først

Da internetprotokollen først blev designet, var det i princippet meningen, at alle computere koblet til internettet skulle have en unik IP-adresse. IPv4 er baseret på en binær talværdi på 32 bit, og derfor er antallet af IPv4-adresser begrænset til lige omkring fire milliarder.

I praksis er en del af adresserne reserveret til private netværk eller andre særlige formål, og det er ikke alle de regionale registre, som står for administrationen af IP-adresserne, der historisk set har fået tildelt lige mange IP-adresser i forhold til antallet af internetbrugere.

Derfor vil det formentligt være i Asien, at kunderne først kommer til at mærke, at registrene ikke længere har flere ledige IP-adresser.

Det skyldes en kombination af, at antallet af internetbrugere i Asien er kraftigt stigende, samtidig med at regionen har fået tildelt relativt færre ip-adresser sammenlignet med den vestlige verden.

IPv6 er baseret på en 128 bit talværdi, hvilket skulle være nok til at forsyne alle planeter i hele universet med IP-adresser.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Anonym

Jeg hørte også denne nyhed i morges i radioen.

Så tænkte jeg. "Tja det er løst, videre til næste udfodring."

Men kan nu godt lide at ikke tech-medie bliver rusket op med nogle katastrofe scenarier engang i mellem :-)

Så er det bare at vente på at der er en politker der foreslår at man tvinger ipv6 ned over hovdet på folk.

  • 0
  • 0
#2 Erik Cederstrand

Jeg synes allerede, at nogle ISP'er tager sig så rigeligt godt betalt allerede. I går så jeg en pris på 100 kr/md alene for at have en fast IP-adresse!

Er der nogen, der har e godt link til, hvordan jeg kommer i gang med at bruge IPv6 hjemmefra? Er jeg SOL hvis min udbyder ikke er med på vognen?

  • 0
  • 0
#3 Thomas Ammitzbøll-Bach

TFA:

Men selvom det længe har stået klart, at IPv4 levede på lånt tid, så er det stadig ikke muligt at skifte til den nye udgave IPv6.

Og grunden til at det ikke er muligt at skifte til IPv6, er at alle venter på Godot. Alle styresystemer er klar, alle routers er klar, alle backbone providers er klar, MEN INGEN AF DE STORE ISP'ere ER Fµ©&ing KLAR! Hvorfor, fordi kunderne ikke spørger efter IPv6, og kunderne ved ikke, at de skal forholde sig til det.

De fleste harmonikasammenstød på motorvejen sker, fordi alle venter med at bremse til alle andre også bremser.

Thomas

  • 0
  • 0
#4 Poul-Henning Kamp Blogger

MEN INGEN AF DE STORE ISP'ere ER Fµ©&ing KLAR!

Det er faktisk ikke rigtigt.

I USA er Comcast f.eks en stort set ren IPv6 butik på backbone nu, fordi de løb tør for RFC1918 addresser...

Men ja, hvem sender man email til, for at få IPv6 på Stofanet og TDC ADSL ?

Jeg har ikke lige kunnet finde noget på deres hjemmesider...

Poul-Henning

  • 0
  • 0
#6 Ove Andersen

Ja det er jo den gamle historie med underestimater inden for IT. Den evige quote

640kb ought to be enough for anybody.

spøger igen og igen..

Det hele havde været ganske meget nemmere, hvis man havde valgt 64 bit adresser fra starten, men..

Kan der være noget positivt ved disse tvingende nødvendige overgang også? Tænker ikke kun på IP adresser, men generelt. Det giver jo en god mulighed for at redesigne et system og måske lave forbedringer som ikke nødvendigvis er mulige i et veletableret system.

  • 0
  • 0
#7 Baldur Norddahl

Det er langt fra sikkert at det er Asien der løber tør først. Det bliver lidt af et tilfælde hvilken region der løber tør. De 20 /8 net bliver fordelt løbende efterhånden som regionerne får brug for dem. Undtagen de sidste fire blokke som automatisk bliver tildelt til de øvrige når den femtesidste blok bliver tildelt.

Den region der beder om den femtesidste blok vil kun have en /8 blok at dele ud af. Andre regioner kan afhængig af omstændighederne, have op imod to /8 blokke.

Dertil kommer at regionerne forbruger adresser i forskellig tempi, og Asien bruger dem godt nok hurtigt, men det gør andre regioner også.

Afrika er dog ikke helt med på vognen, så hvis man skal lave en forudsigelse, så er det at Afrika bliver de sidste til at løbe tør. Det er muligt de aldrig løber tør, fordi skiftet til IPv6 forlængst er gennemført før det bliver aktuelt.

  • 0
  • 0
#8 Baldur Norddahl

Der er 2^63 sandkorn på alle verdens strande, så de 2^128 adresser i IPv6 burde kunne række, selv med enormt spild til routing.

Husk at det kun er de øverste 64 bit der bruges til routing. Tilmed er det meningen at alle får tildelt et adresserum på 80 bit. Det vil sige det kun er 48 bit som identificerer dig.

Hvis det mest almindelige er at hver forbruger kun har 1 IPv4 adresse, så går vi faktisk kun fra 32 bit adresser til 48 bit.

Resten af bitsne går til formål som at kode din MAC adresse ind i IP adressen og give den enkelte forbruger 16 bit til at implementere subnets inden for hjemmet.

  • 0
  • 0
#9 Henrik Kramselund Jereminsen Blogger

Faktisk skyldes det nok at vi idag har haft et hyggeligt møde, hos IT- og Telestyrelsen omkring netop dette emne :-)

og der er oprettet en gruppe på http://digitaliser.dk/group/374895

Det vil være rart hvis flere vil arbejde på at udbrede IPv6, det er slet ikke så svært endda.

Min præsentation fra idag: http://files.kramse.org/projects/security-courses/ipv6-intro-print.pdf

Ja, den indeholder både logo og marketing!!11gisp - men faktisk må I stjæle alt hvad I lyster fra denne præsentation til egne IPv6 præsentationer :-) I kan også få LaTeX source til denne præsentation.

Dernæst så læs om IPv6 på følgende link http://www.ipv6actnow.org/

Selv bruger jeg tunnelbroker http://www.sixxs.net/

  • 0
  • 0
#11 Henrik Kramselund Jereminsen Blogger

who cares ...

Der har været snakket om det fra tid til anden, men i det store billede ER 32-bit bare ikke nok. Så alt hvad vi kan finde på for at udskyde skiftet koster mere.

Det eneste som giver mening er at man skifter aggressivt nu, hvor de fornuftige HAR haft IPv6 som krav ved indkøb af hardware og software - og derfor er klar.

Jeg forventer inden længe, formentlig allerede i år - at gøre enkelte netværk IPv6 only - for at mindske administrationen, ved at undgå begge protokoller over det hele. Det kunne eksempelvis være vores management og backup netværk.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere