Ipod Classic har fået kniven

En gennemgang af Apples online-butikker afslører, at det ikke længere er muligt at købe den 160 GB store iPod Classic fra ny.

Den var en gave til musiksamlere, der gerne ville have al deres musik med på vejen.

Nu ser det dog ud til, at den største iPod, med det klassiske og prisvindende jog-hjul, er blevet udfaset i ly af lanceringen af de nyeste Apple-produkter som Phone 6plus og Apple Watch, skriver Theregister.co.uk.

Læs også: Ur og phablet til Apples følgere

Theregister.co.uk har tjekket apple.com/ipod i lande som Rusland, Japan, USA, Australien og New Zealand og opdagede, at den store klassiske iPod manglede i sortimentet. Den findes tværtimod her som værende udgået.

Den største Ipod er nu en 64 GB iPod Touch.

Apple har ikke kommenteret den stille udfasning, men en oplagt årsag til bortgangen kan være streamingtjenester som Spotify, Wimp, Pandora og Apples egen Itunes Radio. Med deres nemme og hurtige adgang til millioner af sange har tjenesterne overflødiggjort behovet for at gå rundt med en harddisk i lommen.

'RIP iPod Classic 2001-2014', som Theregister.co.uk skriver.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter H. Rankin Hansen

"Med deres nemme og hurtige adgang til millioner af sange har tjenesterne overflødiggjort behovet for at gå rundt med en harddisk i lommen."

Og hermed overser man så dem i landdistrikterne, dem der prøver at spare på online forbruget, dem der er på ferie og dem der er på vandet, plus sikkert en hel del andre.

Desuden ønsker jeg personligt ikke, at andre skal snage i, hvad jeg interesserer mig for (Apple), eller at de skal kunne spærre for adgangen til mine egne data (amazon.com), så jeg har alt mit off-line

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere