Iphone-skærm bliver næppe standard i mobiltelefoner

Den type berøringsfølsomhed, som Apple benytter i Iphone-telefonen, er hverken kompatibel med ældre software eller asiatiske skriftsprog.

Teknologien bag skærmen i Apples Iphone giver mobiludviklerne mange nye muligheder, men det er ikke ensbetydende med, at denne type skærme bliver vidt udbredt i mobiltelefoner.

Det vurderer analysefirmaet ABI Research, som udpeger flere svagheder ved den teknologi, Apple benytter, i forhold til andre skærmtyper. Det skriver InformationWeek.

Apples Iphone og blandt andet også HTC's G1, den første mobiltelefon baseret på Googles Android, benytter såkaldt kapacitiv berøringsteknologi. Det vil sige, at berøringen registrerer det elektriske felt fra brugerens finger.

Det giver mulighed for blandt andet multitouch, hvor brugeren kan interagere med software med bevægelsen af flere fingre på samme tid.

Den mest almindelige berøringsteknologi kræver imidlertid et fysisk tryk på skærmen. Det giver mulighed for at bruge en pen eller stylus til at skrive håndskrift på skærmen. Det er især nyttigt for brugere, som benytter asiatiske skriftsprog.

Det er da også én af de væsentligste begrænsninger, som ABI Research udpeger ved de kapacitive skærme.

En anden væsentlig begrænsning er, at ingen af de mest udbredte styresystemer til mobiltelefoner i dag understøtter teknologien. Det betyder, at styresystemerne skal opdateres til nye telefoner, og ikke mindst skal applikationerne skrives om, så de understøtter den.

Det gælder i hvert fald for telefoner, som kopierer Apples design, hvor der kun findes en enkelt knap. De fleste applikationer til mobiltelefoner er skrevet til at bruge et system med fem navigationsknapper.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Jakob Damkjær

Hver eneste pointe i den artikkel er sluder og vrøvl.

"Det er især nyttigt for brugere, som benytter asiatiske skriftsprog."

for det er helt umuligt at lave et input system der bruger multitouch til dette... oj hov det findes allerede...

Virkeligheden: 1 - ABI research: 0

"En anden væsentlig begrænsning er, at ingen af de mest udbredte styresystemer til mobiltelefoner i dag understøtter teknologien. Det betyder, at styresystemerne skal opdateres til nye telefoner, og ikke mindst skal applikationerne skrives om, så de understøtter den."

? Så symbian og windows mobile er forældede ? og det er et problem for kapacitets touchscreens hvordan ?

Virkeligheden: 2 - ABI research: 0

"Det gælder i hvert fald for telefoner, som kopierer Apples design, hvor der kun findes en enkelt knap. De fleste applikationer til mobiltelefoner er skrevet til at bruge et system med fem navigationsknapper."

Ja der er én fysisk knap... men ABI virker ikke som om de har fanget konceptet i en "berøringsfølsom skærm".... du kan lave lige så mange interaktions felter som du lyster... douh !

Virkeligheden: 3 - ABI research: 0

KO sejr til Virkeligheden.

ABI research = EPIC fail

http://www.laughingmyassoff.com/post/105.html

(eller FUD bestilt af mobil fabrikanter der har spist nogle sure rønnebær)

Version2 så tag jer sammen. Prøv eventuelt at sammeligne et ekstremt synpunkt med virkeligheden inden i referere det.... mm i overlever på trolling og flamebaiting for at få jeres page wievs op.

Ville i måske publisere overskrifter som:

"Hitler kun delvist ansvarlig for Holocaust, jøderne var helt vildt provo"

eller

"Inteliget design er empirisk videnskab"

(alle synspunkter kan der findes en reference for et eller andet sted på internettet, selv de forkerte).

/Jakob

  • 0
  • 0
#5 Jesper Stein Sandal

Hej Jimmi

Hvis du læser videre på de links, der er på den side, du linker til, så kan du se, at der faktisk er en diskussion om, at iPhone er langsom til indtastning af japanske tegn (som endda er mere simple end kinesiske).

Til Lars: Hvad de lærer på Journalisthøjskolen om japanske tegn, skal jeg ikke gøre mig klog på. Jeg er universitetsuddannet (og har i øvrigt flere japanske bekendte). :)

Til Jakob: Jeg ved ikke helt, om jeg orker at svare dig, når du bruger sådan et nedladende tonefald, men jeg vil da alligevel spilde et minut eller to:

Har du selv benyttet en iPhone? I så fald vil du have oplevet, at præcisionen slet ikke er god nok til at kunne lave en genkendelse af håndskrift, som er god nok til at klare kinesisk. Og hvis du har set et japansk tastatur i brug, så vil du også kunne forstå, hvorfor iPhonens skærmtastatur kan blive besværligt.

Dermed selvfølgelig ikke sagt, at japanerne ikke sætter pris på at kunne surfe, tage billeder, spille spil og alle de andre ting, du kan med en iPhone.

Mht. software, så er problemet, at de eksisterende applikationer til især erhvervskunderne skal skrives om for at fungere med en ren berøringsfølsom brugerflade. Det betyder, at der skal være tilstrækkeligt mange fordele for mobilproducenten ved at skifte til en iPhone-skærm til at opveje ulemperne.

Det betyder ikke, at iPhone-skærmen er ubrugelig. Det betyder blot, at den ikke er den bedste skærmtype til alle formål.

Når vi bringer en artikel som denne, så sker det for at nuancere debatten omkring fremtidens mobiltelefon til erhvervslivet. Selvom du foretrækker iPhone-skærmen, er det ikke ensbetydende med, at den kommer til at blive standard i alle mobiltelefoner fremover. Længere er den ikke.

Mvh. Jesper Stein Sandal Version2.dk

  • 0
  • 0
#6 Christian E. Lysel

Jesper, spørg dig selv: "Hvad forhindre en pen i at virke med en kapacitiv berøringsfølsom skærm?"

Jesper, spørg dig selv: "Hvordan laver man knapper i touch så det er kompatibel med ældre software?"

Eksempel på kompatibeltet med ældre software: Nitendo gameboy emulatoren virker på iPhone, selvom der ingen gameboy knapper er tilstedet. De er selvfølgelig lavet via touch.

Rapporten skriver ikke at kapacitiv berøringsfølsomme skærme ikke bliver standard, men at de ikke vil førende blandt touch skærmene i telefoner.

Dette begrundes også i pris forskellen, og her er jeg enig.

  • 0
  • 0
#7 Julian Henlov

@Jakob Damkjær - den tone accepterer vi ikke på Version2.

Nu bliver der svaret på din kritik, hvilket er den eneste grund til, at jeg lader dit indlæg stå.

Det er fint at kritisere artiklen og dens indhold, men hvis du ikke kan tale ordentligt til folk, så er det ikke Version2, du skal debattere på.

Med venlig hilsen Julian Henlov, Community Builder, Version2

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere