Iphone med 3G før sommer

Amerikanske analytikere spår at Apple sender 3G-Iphone på markedet inden sommer og gætter på en produktion på otte millioner telefoner til efteråret.

Apple skulle være på vej med en 3G-kapabel iPhone inden sommer. Det skriver Reuters.

Gætteriet kommer fra Scott Craig, som er analytiker i Bank of America. Han har fremsat spådommen i en ny rapport om 3G.

Han gætter også på, at Apple kan levere otte milloner iPhones med 3G i det kommende efterår.

»Vores seneste tjek af afsætningskanalerne peger på en væsentlig produktion af iPhones med 3G i juni efter en lille begyndelse i maj,« lyder den meget præcise forudsigelse i Craigs rapport.

Et væsentligt kritikpunkt imod iPhone har været, at telefonen ikke understøtter 3G-netværk, som i modsætning til i USA er meget udbredt i Europa.

Apple vil ikke kommentere gætterierne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere