iPhone 6S Plus har det dårligste antennesignal

Apples iPhone er bundskraber i ny måling af antennesignal herhjemme. Den nye model 6S Plus er endda ringere end de tidligere iPhone-modeller.

En ny undersøgelse om antennekvaliteten på de 26 mest populære mobiltelefoner i Norden er kedelig læsning for Apple.

På en absolut sidsteplads finder man nemlig deres topmodel, iPhone 6S Plus. Det oplyser Ritzau blandt andet til Den Offentlige.

Bag undersøgelsen, som er lavet i samarbejde med Energistyrelsen og de nordiske telemyndigheder, står professor Gert Frølund Pedersen, der er ansat på Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet. Ifølge ham bør man holde sig fra de populære iPhones, hvis man vil være sikker på at have dækning overalt.

Læs også: Mobildækning indendørs: Snart kan alle hjem få deres egen 'mobilmast'

»Apple har haft problemer, og de bliver ved med at have problemer. Det ser endda ud til at blive værre på nogle af deres nye telefoner - hvilket er ret utroligt,« konstaterer Gert Frølund over for Ritzau.

Målinger med begge hænder

Antennesignalet kan være vanskeligt at måle på. Alt afhænger nemlig af, hvordan man holder telefonen, og derfor kan antennens styrke variere.

Professor Gert Frølund Pedersen har testet mobiltelefonerne ved både at holde dem op mod øret på en dukke fra højre og venstre side. Samlet set scorer Apples iPhone 6S Plus og Huawei P9 dårligst, men kvaliteten varierer også meget i forhold til, hvilken hånd du bruger, når du holder telefonen op til øret.

Læs også: Hjælp til danskere uden mobilsignal: Startup laver lovligt alternativ til GSM-repeater

I test med højre hånd scorer HTC Desire 626 højest efterfulgt af de to Samsung-modeller Galaxy S5 mini og Galaxy J1. Vinderen med venstre hånd blev DORO PhoneEasy 530X, mens de to Nokia Lumia-modeller 640 og 650 henholdsvis indtager anden- og tredjepladsen.

Dårligst i højrehåndstesten blev Huawei P9, mens iPhone-modeller indtager de fire dårligste placeringer i testen med venstre hånd.

Ministeren beder selskaberne bemærke rapporten

Danmarks energi- og forsyningsminister, Lars Christian Lilleholt (V), sætter pris på, at der kommer konkrete målinger på antennesignalet.

»I Danmark har vi i forvejen meget fokus på at få en god mobildækning. Men ud over at vi påvirker selskaberne til at opstille flere mobilmaster, har man altså som forbruger selv mulighed for at påvirke dækningen,« siger Lars Christian Lilleholt til Ritzau.

Ministeren ser gerne, at mobilselskaberne kaster sig over rapporten.

»Jeg håber, at den vil være med til at lægge et pres på dem,« siger Lars Christian Lilleholt.

Læs også: Håndværker står til 10.000 i bøde for at opsætte forstærker til dårlig mobildækning

Professor Gert Frølund Pedersen mener, at en god løsning for gennemsigtighed for forbrugeren ville være en mærkningsordning i stil med dem, man kender fra elpærer og køleskaber.

Men den løsning bider selskaberne ikke på, fortæller han til Ritzau.

»I stedet vil jeg råde forbrugerne til at undersøge telefonens GSM 900-system, inden de beslutter sig,« siger Gert Frølund Pedersen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
Martin Wolsing
  1. Hvorfor listes performance efter GSM-900 båndet når de fleste i praksis altid er på 3G eller 4G? Jeg ved godt er tallene findes i rapporten, men undrer mig bare over at GSM-900 vælges som det relevante, når UMTS er bedre i tråd med folks brug i dagligdagen. Jeg er kunde hos 3/Oister. Hvad skulle jeg dog få ud af at undersøge en telefons GSM-900 ydelse for? De har ikke engang et GSM-net.

  2. Hvorfor fremgår spredning/varians ikke af rapporten? Er der virkelig kun testet én af hver telefon, og er den virkelig kun testet én gang? Hvad er rationalet bag det valg? Rent statistisk er det jo umuligt at sige noget som helst relevant om de testede telefoner. Er der virkelig sådan man gør tingene på det felt? Vælger en tilfældig telefon ud og tester den for et eller andet uden at sikre sig, at den er repræsentativ, og samtidig gør det umuligt at teste statistisk om to givne telefoner adskiller sig signifikant fra hinanden.

Gert Agerholm

Valg af telefon indbefatter i dag mange faktorer. Jeg betvivler ikke undersøgelsen men valg af telefon er ikke udelukkende valg af bedste tale dækning. Måske er taleforbruget i mellemtiden langt fra det største behov.

  1. Gert Frølind fraråder iPhone. OK, men hvad gør jeg når en Android telefon slet ikke passer ind i mit økosystem, hvor en iPhone til gengæld passer perfekt? En ikke helt uvigtig faktor ved valg.

  2. Sjovt nok har jeg i Ukraine oplevet 5 ud af 5 streger i dækning over alt på min iPhone, så der er åben baret også forskel på nettene.

  3. Antenne svagheden i iPhone er måske årsagen til at der kommer et nyt antenne design i iPhone 7 https://9to5mac.com/2016/07/17/new-video-of-purported-iphone-7-shows-lar...

Gert Agerholm

Resultaterne bør få Apple til at tænke mere på antenne "problemet". Årsagen til at jeg aldrig har oplevet problemer er måske at jeg altid har haft et cover omkring telefonen, men det bør selvfølgelig ikke være nødvendigt. Så skulle det jo følge med som standard :-)

Jacob Gorm Hansen

Jeg tror ogsaa at Apple er p....ligeglade med signalet, problemet har jo vaeret kendt i aarevis, og de har ikke gjort noget ved det. De fleste brugere er nok i de store byer, eller i et kontor med wi-fi, og hvis der er problemer med signalet faar teleselskabet som oftest skylden. For nyligt var der en stakkels dansk dame der faldt ned ad en skraent i Spanien, og manden kunne ikke ringe efter hjaelp pga daarligt mobilsignal. Damen doede, men telefonen passede til gengaeld perfekt ind i mandens oekosystem.

Kim Jensen

Intet nyt her.. Apple har i mange år siden Iphone 5 haft dårlige antenner, så man kan da håbe for dem, der stadig køber Iphone, at det bliver bedre. At mange ikke har bemærket, skyldes nok, at de ikke har prøvet andet. I 2014 havde jeg en Iphone 5s som firmatelefon og en Samsung Galaxy S5 som min private.. og der var markant forskel i fastholdelse af signal, når jeg kørte fra Kbh. hovedbanegård til Roskilde med tog... Iphone tabte ofte signalet modsat S5eren... den holdt hele vejen med samme udbyder og samme abonnement. Praktisk og objektiv test.

Gert Agerholm

Du skal faktisk tilbage til iPhone 4, som havde mulighed for at "kortslutte" antenne signalet når man holdt om den på en bestemt måde. De var så godt nok de eneste der havde det problem, samme problem kunne genskabes på andre fabrikater.

Det var derfor at Apple gratis udleverede en bumper til at montere omkring kanten, så at der ikke skete en "kortslutning". Som jeg også nævner er det cover jeg har måske årsagen til at jeg ikke har oplevet problemer med dækningen.

Benny Højvælde

Hej

Selv om jeg er ingeniør så er jeg ofte uden for kontoret. Jeg bor i nordjylland og her en god antenne et must. Især hvis man er i den marime brance.

Jeg var i foråret projektleder på en renovering af styremaskinen på et af forsvarets skibe. Der nede i bunden af et skib er der ikke meget signal og der skiller man virkelig fårene fra bukken.

Den bedste var uden tvivl Cat's B15Q. Den havde signal hele tiden.
2: Samsung Galaxy Note 4
3: Huawei (billig 1000-1200 kr model)
3: iPhone 5S

De 2 sidste var lige dårlige.

Her skal der bemærkes at den alt domminerende mobiltelefon på Orskov er fra Cat og det er både p.g.a. holdbarheden og at den er en af de bedste antenner.

Benny

Dennis Hjorth

Ja, der er måske ting, som Gert Frølund Pedersen gerne vil vise med sin test.

Følgende patent, af Gert Frølund Pedersen http://patents.justia.com/patent/7643853, der er købt af Samsung kan også have lidt med sagerne at gøre. Desuden er det meget misvisende kun at bruge GSM-900 båndet.

Typisk for dette medie, så bringes nyheder som denne, men med garanti ikke iPhone 7 launch senere på ugen, med mindre at der findes et problem.

At spare på batteriet og have tyndere telefoner er noget som Apple går meget op i, og derfor bruges der nok ikke helt så meget strøm til antennen. Jeg syntes personligt selv, at Apple burde selvransage - da de fleste ønsker mere batteri på deres telefon. Der glæder mig dog, at det virker til, at iPhone 7 eller mit gæt iPhone 6 i en eller anden variant, der kommer på onsdag (d. 7. september), forhåbentligt ikke er tyndere, for netop at give mere batteri.

Jens Jönsson

Professor Gert Frølund Pedersen har testet mobiltelefonerne ved både at holde dem op mod øret på en dukke fra højre og venstre side. Samlet set scorer Apples iPhone 6S Plus og Huawei P9 dårligst, men kvaliteten varierer også meget i forhold til, hvilken hånd du bruger, når du holder telefonen op til øret.

Det lyder noget useriøst. Nogen der har en idé om hvad forskellen lige skulle være, altså med mindre masten er på modsatte side af det øre telefonen er mod....

Både hoved og/eller hånd dæmper signalet, så det må da have noget at gøre om antennen skal "sende" igennem hånd/hoved, ellers giver det da ikke mening ?

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 10:31

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017