iPhone-brugere får adgang til at sagsøge Apple for monopolmisbrug med App Store

Illustration: bigtunaonline/Bigstock
Den amerikanske højesteret har med en afgørelse åbnet for et sagsanlæg for overtrædelse af konkurrencelovgivningen med App Store.

En forbrugergruppe af iPhone-ejere, der mener, at Apple overtræder den amerikanske konkurrencelovgivning som følge af App Stores monopol, har fået grønt lys fra den amerikanske højesteret til at sagsøge selskabet. Det skriver CNN.

Højesteretsdommer Brett Kavanaugh, har til CNN udtalt, at når »detailhandlen bedriver ulovlig konkurrencebegrænsende virksomhed, der skader forbrugerne,« har kunder, der køber produkter fra sådanne firmaer, ret til at stille dem til regnskab.

»Det er derfor, vi har en konkurrenclovgivning,« fastslår Kavanaugh.

Konkret er borgerne utilfredse med at Apple tager et gebyr på 30 procent af prisen på en app App Store, og at selskabet forhindrer iPhone- og andre brugere af Appleprodukter i at downloade apps fra andre steder end i App Store.

Afgørelsen i Højesteret er truffet med et flertal af dommere på fem mod fire.

Det er vigtigt at holde sig for høje, at den amerikanske højesterets afgørelse ikke stadfæster, om Apple har overtrådt konkurrencelovgivningen.

Den åbner alene for, at forbrugerne har ret til at stævne selskabet for monopoldannelse.

Afgørelsen kan dog få store konsekvenser for andre teknologivirksomheder, der har lignende lukkede onlinebutikker som App Store, mener Gene Kimmelman, der formand for forbrugergruppen Public Knowledge og tidligere embedsmænd i den amerikanske konkurrencestyrelse.

»Det bør helt sikkert få tech-virksomhederne til at overveje, hvordan konkurrencelovgivningen kan blive anvendt mod online-platform,"« siger Kimmelman.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Povl H. Pedersen

Så mener Apple ikke at de prissætter software. Det er heller ikke dem der handler med brugeren.

Handlen indgåes mellem sælger - der sætter prisen - og kunden. Og jf tidligere domme så kan man ikke sagsøge forhandleren. Så det er en kompliceret sag.

Det er også sjovt, at man kan sagsøge en virksomhed med en markedsandel ca. 15% for at være et monopol. Så har vi mange monopoler rundt omkring.

Kig på steam og mange andre, 30% fee er standarden. Men Apple kunne vel også vælge et lavere fee for dem er ikke ønsker at dukke op på top-lister. Man kunne også fjerne dem fra søgningen hvis de ikke vil betale, så de kun får kunder gennem direkte links, og så sænke gebyret til eks, 15% + evt noget per megabyte. (tror det er et dårligt bytte).

Apple kan sagtens skrue ned for de service udviklerne får for pengene.

  • 1
  • 4
Thomas Christensen

Jeg har et hav af måder, jeg kan købe og installere et spil på min PC på. Jeg har et hav af web baserede, app baserde samt fysiske og virtualle butikker. Det er markedspladser direkte fra spilduviklere, spilddsitributører og tredjeparts distributører.

På iOS har jeg App Store. Om du er spiludvikler eller spildistributør eller måske et tredje firma, som vil distribuere indhold på, så er det et no go på iOS. Der er App Store, og kun App Store.

Værdien ligger ikke i de services App Store tilbyder dem som leverer indhold, for den tilbyder ikke særlig meget. Værdien ligger i brugerne, og dem har Apple skærmet af for konkurrence via App Store.

  • 4
  • 0
René Pagh

Hvis man sælger en digital vare som e-bøger, musik, streaming abonnementer mm. så tager Apple/Google også et cut på 30% det første år og 15% efterfølgende år.

Det er selvfølgelig lige meget hvis man sælger et virtuelt bær i et spil, så er det ok at andre stiller betalingsløsning og infrastruktur til rådighed, men det er noget andet med firmaer der skal betale for den vare de sælger.

Det betyder blandt andet at firmaer som Netflix stopper med at tilbyde den service og de fleste e-bogssælgere ikke kan konkurrere med Apple/Google da de selvfølgelig ikke skal levere 30% af omsætningen til sig selv.

Da Apple har lukket ”100%” for installation fra andre kilder, er resultatet en dårligere oplevelse for brugeren, da de skal ud i en browser for at købe abonnementer, bøger mm. Hvis man anvender Android, kan man installere en anden app store og på den måde undgå Google, eller man kan bede folk om at installere via en .apk fil som Fortnite gjorde, ikke at det på nogen måde er optimalt men hvis Valve ønskede det kunne de lave deres egen Steam for Android og på den måde ”udkonkurrere” Google.

Derfor bliver det spændende at se hvilke konsekvenser denne sag kommer til at have.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere