IP-telefoni belaster netværket

Op mod 40 procent af de virksomheder, der bruger IP-telefoni, oplever problemer med netværksydelsen.

Når al kommunikation bliver samlet på det samme netværk, kan det skabe problemer med ydelsen. Op mod 40 procent af de virksomheder, der benytter IP-telefoni sammen med andre IP-baserede kommunikationstjenester på datanetværket, oplever således problemer.

Det fremgår af en undersøgelse foretaget af netværksfirmaet Network General, skriver InformationWeek.

Mens problemer med ydelsen på et hårdt belastet netværk først og fremmest er tydelige, når det gælder video og telefoni, så kan belastningen fra kommunikationen også få andre applikationer til at reagere langsommere, fordi der enten opstår flaskehalse, eller fordi eksempelvis trafikken fra IP-telefoni prioriteres højere.

Ifølge undersøgelsen svarede tre ud af fire firmaer, at en fjerdedel af deres netværkstrafik udgøres af kommunikation som IP-telefoni.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Peter Makholm Blogger

Det virker selvfølgelig meget trivielt at det koster øget belastning på IP-netværket at flytte teletrafikken over på dette netværk. Men når 40% oplever problemer er det muligvis ikek så trivielt endda.

Det interessante er dog hvorfor så mange oplever problemer? At det fordi man ikke rådgiver sig med relevant ekspertise, er den tilgængelige ekspertise ikke kompetente nok eller er det simpelt for svært at fremskrive datavæksten?

Nu har vi fået påpeget problemet. Nogen der vil overveje hvad grundet er og hvordan vi løser problemet?

  • 0
  • 0
#3 Dennis Krøger

Mon ikke problemet er at belastningen er højere end de regner med? Jeg mener 66.7 kbit (Hvis de kører G.711) er jo umiddelbart ingenting, men hvis der er mange som ringer samtidigt, bruges der hurtigt en masse båndbredde.

Derudover bruger VOIP UDP, dette gør at netværket bliver ramt MEGET hårdere ved congestion, eftersom UDP ikke følger de congestion regler der er lavet for TCP, og generelt har højere prioritet.

Således kan DNS opslag og routing pakker pludselig også blive ramt af et travlt netværk. Normalt ville de kunne udnytte den højere prioritet, men når den trafik der skaber congestion også er UDP, har man et problem.

  • 0
  • 0
#4 Deleted User

At det først nu er kommet frem som en "Top News" kan undre mig. Har været ansat ved TDC og har sat rigtig mange ip-tele systemer op, og de virksomheder jeg installerede hos, kendte godt til risikoen og valgte barer at øge båndbredden, men problemet ligger opfte i routerne der skal fordele dette, det er der jeg har oplevet problemet, de kan simpelthen ikke kapere så store mængder tele trafik.

Har den ide at man har givet tele dfelen i router alt for lidt af den samlet kapacitet.

Dog skal det siges at ved de private kunder jeg har sat ip-tele op hos, virkede det upåklageligt. MEN MEN! - Man skal huske at når man bestiller iptlf, så skal man bestille en hastighed 1 eller 2 gange højere en man plejer da uden man overhovedet bruger tele delen godt kan opleve sløve tider, dog er det jo generelt.

  • 0
  • 0
#5 Kristian Larsen

Regel nr. 1 er dimensionering ift. behov. De fleste steder kan man i princippet køre 1gbit istedet for 100mbit hvilket vil hjælpe. IP telefoni kan smides ind på sit eget vlan så det kun i begrænset omfang har en effekt på andre ting. I det tilfælde at telefonien ydermere smides ud til en udbyder istedet for eksempelvis isdn conversion så vil det selvfølgelig ramme den eksterne netværkstrafik, men der må man, som altid, dimensionere linjen efter behovet.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere