IP-adresser forhaler politiets opklaringer af tyveri

Annoncer med hælervarer på den blå avis florerer i fred, fordi politiet ikke får opklaret tyverier i tide.

Der bliver begået indbrud i dit hjem og kort efter ser du dit kæreste eje sat til salg på nettet. Da tyven har skullet bruge en IP-adresse for at sætte tingene til salg på nettet, tænker du, at det må være lige til for politiet at finde frem til en gerningsmand gennem IP-adressen.

Men det er det ikke, skriver DR Nyheder.

I hvert fald ikke i Kenneths tilfælde. Han ringede straks til Københavns Politi, da han opdagede sine bryllupsgaver fra et indbrud i sit sommerhus seks uger tidligere blive sat til salg på Den blå avis. Han oplevede at tyven blev ved med at sælge ud af tingene, mens politiet angiveligt arbejdede på sagen.

»Jeg kan ikke forstå, hvorfor de ikke bare tager ham. Der er ting fra vores bryllup, som vi har fået i gave. Jeg super gerne vil have de ting tilbage,« siger Kenneth til DR Nyheder.

Læs også: Justitsminister: Sessionslogning virkede ikke i praksis

Men det kan være svært for politiet at handle hurtigt nok til at finde stjålne genstande på nettet, fortæller Jan Bjørn, ledende politiinspektør hos Københavns Politi til DR Nyheder.

»Københavns Politi arbejder på at identificere gerningsmanden, som har udbudt varerne på Den Blå Avis, men det er ikke lige til. Der er ikke opgivet telefonnumre eller adresser på annoncen, så vi er nødt til at finde computeradresser, såkaldte IP-adresser og af den vej komme videre. Det tager desværre noget tid,« siger Jan Bjørn, der dog hæfter sig ved, at der i den pågældende sag er gået lidt vel lang tid med at efterforske.

Læs også: Nu stopper sessionslogning: Massesletning af data begynder

Også forsikringsbranchen kan genkende scenariet, hvor det synes lige for, at finde frem til gerningsmanden eller hæleren bag annoncen, men hvor der øjensynligt ikke sker det store fra politiets hånd.

»Vi kender desværre flere andre tilfælde, hvor politiet har afvist at efterforske gode tip, og det er selvfølgelig meget frustrerende for os, og et uheldigt signal at sende til tyvene,« siger Marianne Wier, der er skadedirektør i Topdanmark, Kenneths forsikringsselskab.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (41)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Frithiof Andreas Jensen

Kunne man ikke forestille sig at en ganske almindelig ikke-IT-speciallist betjent svarer på annoncen, aftaler en pris og et mödested, hvorefter man foretager en klassisk, analog, anholdelse når man präsenteres for de stjålne varer?

Man kan ikke bruge IP adresser til ret meget - d.v.s. at man kan bruge dem til at undgå arbejde, det er nyt, men: DET har politiet fundet ud af helt selv ;-)

  • 27
  • 0
Kenneth Andersen

Kunne man ikke forestille sig at en ganske almindelig ikke-IT-speciallist betjent svarer på annoncen, aftaler en pris og et mödested, hvorefter man foretager en klassisk, analog, anholdelse når man präsenteres for de stjålne varer?


Se dette ville jeg jo også forestille mig, var den helt oplagte løsning. Men det er vist for indviklet for politiet.
Så kan man jo gruble lidt over, hvorfor politiet ikke evner så simple gerninger.

Makes you wonder....

  • 15
  • 0
Baldur Norddahl

Jeg må give de øvrige kommentatorer helt ret, men bortset fra det, så er det ikke rigtigt at det tager tid at få den fysiske adresse hvorfra en bestemt IP-adresse har været brugt. Som ISP er man forpligtet til at have en døgnvagt, så at de kan ringe fra politiets operationscenter. Ét opkald for at få den information.

Med andre ord, det er bare tomme undskyldninger.

Der er naturligvis en mulighed for at tyven kan have brugt VPN eller tilsvarende metoder, til at skjule hans egentlige IP-adresse. Men skal vi ikke bare gøre som politiet i CSC sagen og erklære at det lyder ikke plausibelt? Ergo er politiet skyldige i nøl :-).

  • 19
  • 0
Kaj Jensen

Politiet gad ikke engang undersøge DBA hvor min custom design pc og andre af mine genstande var til salg. Betjenten spurgte om ikke min forsikring havde erstattet genstandende, for så var det jo forsikringsselskabets værdier og dermed deres problem. Det er selvfølgelig også korrekt men alligevel synes jeg det er lidt skræmmende at de har så meget at se til, at den slags kriminalitet umiddelbart får frit spil i større eller mindre grad.

  • 7
  • 0
Christian Nobel

.. så er det en søgt bortforklaring for ikke bare at lave almindeligt redeligt politiarbejde.

Som andre også har sagt, hvis tingene er annonceret på DBA, så er der jo også en måde at kontakte sælger, så hvad alverden IP-adresse har med denne sag at gøre er flintrende irrelevant - men det er måske et krampagtigt forsøg på at fjerne fokus fra langt mere alvorlige svigt inden for politiet og anklagemyndighedens rækker?

  • 6
  • 0
Carsten Hahn

Selv hvis politiet troppede op og konfronterede sælger så ville han/hun næppe indrømme at have foretaget selve indbruddet. "Nææææ, det er en ting jeg har fundet på gaden...". Derved har politiet ham/hende kun for "ulovlig omgang med hittegods" og det giver en uanseelig lille bøde :(

  • 1
  • 2
Finn Aarup Nielsen

Ret skal være ret: Politiet siger, at det er IP-adressen der tager noget tid at fremskaffe (fra DBA). Ikke at det er den fysiske adresse ud fra IP-adressen (fra ISP).


DBA burde vel medvirker til at gøre dette gnidningsfrit. Hvis politiet og domstolene havde et tilstrækkeligt flexibelt it-system burde det ikke tage mere end fem minutter efter at en person indgivet en klar anmeldelse på digital form. En dommer skal læse sagen igennem, men derefter kan it-systemer der var passende integrerede sende dommerens ok til DBA, der så sender en IP'en til politiet, der sender sende IP og dommerkendelsen videre til ISP'en, der sende en adresse tilbage til politiet.

  • 3
  • 0
Baldur Norddahl
  • 3
  • 0
Christian Nobel

DBA burde vel medvirker til at gøre dette gnidningsfrit. Hvis politiet og domstolene havde et tilstrækkeligt flexibelt it-system burde det ikke tage mere end fem minutter efter at en person indgivet en klar anmeldelse på digital form. En dommer skal læse sagen igennem, men derefter kan it-systemer der var passende integrerede sende dommerens ok til DBA, der så sender en IP'en til politiet, der sender sende IP og dommerkendelsen videre til ISP'en, der sende en adresse tilbage til politiet.

Er det ikke en fuldstændig ligegyldig teknikalitet, al den stund politiet bare kan ringe til sælger, eller lægge en besked og lave en aftale, for selvfølgelig er der en måde at kontakte sælger på - ellers ville det jo ikke give nogen mening at sætte ting til salg på DBA.

Som jeg ser det er det en stor gang bortforklarende vås, og det ville ikke ændre en tøddel om så DBA for den sags skyld serverede sælger på et sølvfad - så skulle politiet da i hvert fald først ændre generel adfærd.

  • 5
  • 0
Jakob Dahl
  • 5
  • 0
DBA Support

Det er helt uacceptabelt når folk sælger hælervarer på DBA. Derfor arbejder vi også konstant på at sikre et trygt og sikkert handelssted for vores brugere. Hvis vi modtager anmeldelser fra vores brugere, som mistænker salg af hælervarer, vælger vi derfor at lukke profilen og kræve NemID-validering af sælgeren. Vi anbefaler naturligvis også, at man anmelder sin mistanke til politiet. Vi står altid til rådighed, hvis politiet har brug for bagvedliggende data - Disse forespørgsler har høj prioritet hos os, og vil altid blive behandlet indenfor få timer. Læs evt. artiklen i vores Sikkerhedscenter, hvor vi giver gode råd til hvordan man undgår at købe hælervarer http://sikkerhed.dba.dk/artikler/undga-at-koebe-haelervarer-pa-nettet/ eller kontakt os direkte på support@dba.dk

  • 10
  • 0
Bo Albrechtsen

En af mine meget gode venner fik stjålet en dyr laptop ved et indbrud. Han er ganske kompetent så det lykkedes ham kort tid senere at spore tyven, der var i færd med at bruge laptoppen på en bestemt fysisk adresse. Da min ven kontaktede politiet fik han at vide at det kunne de ikke gøre noget ved ! Den slags oplevelser virker ikke ligefrem befordrende for respekt for myndighederne.

  • 8
  • 0
Mads Madsen

Som ISP er man forpligtet til at have en døgnvagt, så at de kan ringe fra politiets operationscenter. Ét opkald for at få den
information.

ISP'en har kun navnet på abonnenten og installationsadressen for routeren.

Og det siger selvfølgelig intet om, hvilken person der faktisk benytter den på et tidspunkt og heller intet om brugerens relation til abonnenten, og heller intet om hvorfra en computer eller telefon fysisk har tilgået internettet.

Man kan jo sidde i sommerhuset og lave en tunnel hjem til sin faste forbindelse og lade som om man er derhjemme.
Man kan selvfølgelig også låne en anden borgers internetforbindelse.

Personligt er jeg da meget glad for, at politiet ikke kan få IP-adresser pr. ekspedition, da de ofte tillægger denne oplysning alt for stor vægt og IP-adresser ofte uberettiget misbruges til at rette mistanken mod uskyldige.

  • Man er ikke kriminel fordi en "varm" telefon har tilgået internettet via ens ISP-tildelte IP-adresse.

Og man er heller ikke forpligtet til at svare på spørgsmål der kan udsætte en selv eller ens nærmeste for forfølgning eller straf.

Som forældre eller nært beslægtede har man ingen pligt til at vidne imod ens nærmeste.

Og man har i det hele taget ingen pligt til at udtale sig til politiet.

Hvis politiet kan finde på at mistænke en person pga. lokaliseringen af en IP-adresse, er det fordi de ikke har fattet at en IP-adresse ikke identificerer en straffeansvarlig person.
Og det er tilfældet, også selv om man udelukker vpn, Tor og åbne trådløse netværk.

Selv hvis det er muligt at afgrænse personkredsen til en familie, hjælper det ikke stort, fordi alle familiemedlemmer lovligt kan dække over hinanden.

  • 2
  • 5
Baldur Norddahl

Alt det der er rigtigt, men en IP-adresse kan være nok til at lave en ransagning. Og hvis de finder tyvekoster med dine fingeraftryk, så har du nok et forklaringsproblem.

Hvis du er uskyldig så finder de ikke noget. Naturligvis er det en urimelighed at blive udsat for en ransagning, hvis man er uskyldig. Men det må man afveje imod politiets muligheder for at fange kriminelle.

  • 6
  • 0
Anders Rosendal

Hvis politiet kan finde på at mistænke en person pga. lokaliseringen af en IP-adresse, er det fordi de ikke har fattet at en IP-adresse ikke identificerer en straffeansvarlig person.
Og det er tilfældet, også selv om man udelukker vpn, Tor og åbne trådløse netværk.


Nu er de fleste tyve jo ikke Neo fra The Matrix.
Man ringer bare og siger man gerne vil købe varen. Møder op og anholder personen. Så er det altså ikke sværere.

Jeg regner med at hvis politiet ville, så kunne de godt fange et par tyveknægte.

  • 4
  • 2
Mads Madsen

For nært beslægtede gælder der særligte regler om selvinkriminering.

Meget enkelt betyder det, at nært beslægtede straffrit kan dække over hinanden, og heller ikke kan straffes for forvanskning af beviser, hvis det gøres for at fritage dem eller deres nærmeste for forfølgning eller straf.

I en sag, hvor flere familiemedlemmer deler en internetforbindelse og det er umuligt at bevise, hvilken person der har benyttet internettet inden for et bestemt tidsrum kan familiemedlemmer nægte at hjælpe politiet og endda slette beviser uden at de kan straffes for overtrædelse af Straffelovens forbud mod bevisforvanskning.

  • Man må altså godt resette routeren, hvis man gør det for at fritage sig selv eller ens nærmeste for forfølgning eller straf, også selv om man ved de er skyldige og man ved, at handlingen obstruerer efterforskningen.

Og i det hele taget har man ingen pligt til at udtale sig til politiet om strafbare forhold, hvis de kommer og spørger, hvem man har givet adgang til internettet.

I en sådan situation gælder reglen om selvinkriminering, og man har som borger en ret til at nægte at svare på alle spørgsmål, der senere kan benyttes imod en selv eller ens nærmeste i en fremtidig straffesag.

Udtaler man sig frivilligt til politiet uden en sigtets rettigheder, risikerer man at inkriminere sig selv eller ens nærmeste, og det har man ingen pligt til, uanset om man er skyldig eller ved at ens nærmeste er den skyldige,.

  • 4
  • 4
Mads Madsen

Hvis du er uskyldig så finder de ikke noget. Naturligvis er det en urimelighed at blive udsat for en ransagning, hvis man er uskyldig. Men det må man afveje
imod politiets muligheder for at fange kriminelle.

Problemet er at selv om de måske ikke finder beviser for den forbrydelse de efterforsker, kan de gøre et tilfældighedsfund og opdage beviser for andre straffelovsovertrædelser.

Jeg mener ikke, at en IP-adresse i sig selv bør være nok til en husransagning, uanset hforbrydelsens karakter.

Selve ideen om at benytte IP-adresser som grundlag for ransagning af en hel husstand uden at man ved andet end at der på et tidspunkt har været en computer med forbindelse til internettet er latterlig, mnår man på forhånd ved at det meste af hvad man finder ikke vil have nogen relevans for sagen.

Men nu har politiet jo andre oplysninger end IP-adresser, da det handler om fysisk tyveri.

Men i de fleste tilfælde er IP-adresser jo ubrugelige til identifikation.

  • 2
  • 4
Henrik Bøgh

Problemet er at selv om de måske ikke finder beviser for den forbrydelse de efterforsker, kan de gøre et tilfældighedsfund og opdage beviser for andre straffelovsovertrædelser.


Vil du venligst uddybe hvorfor du mener, at det er et problem, hvis politiet finder beviser for straffelovsovertrædelser (idet jeg antager at politiet har fået adkomst på lovlig vis)?

Jeg mener ikke, at en IP-adresse i sig selv bør være nok til en husransagning, uanset hforbrydelsens karakter.


Det er vel mere et politisk spørgsmål... Hvis det bliver vurderet at der kan udstedes en retskendelse alene p.b.a. IP-adressen, er der (mig bekendt) intet der forhindre det, og så længe politikerne ikke føler for at ændre dette, er det vel som det er...

  • 3
  • 1
Michael Weber

Man ringer bare og siger man gerne vil købe varen. Møder op og anholder personen. Så er det altså ikke sværere.

Så vidt jeg ved, må man ikke lave en civil anholdelse af en formodet tyv, da forbrydelsen (tyveri) ikke er underlagt offentlig påtale i.e. Politiet ved ikke, hvem der ejer hvad og kan derfor ikke selvstændigt afgøre om et tyveri er fundet sted. Det forudsætter en begæring om offentlig påtale fra en privatperson.

  • 0
  • 0
Jens Jönsson

Man ringer bare og siger man gerne vil købe varen. Møder op og anholder personen. Så er det altså ikke sværere.

Så giver man vedkommende et ordentligt lag tæsk. Det er det man kalder selvtægt og det er ulovligt og ikke noget jeg er tilhænger af.
Men helt ærligt, med politiets tilgang til at opklare sådanne tyverier, så er det jo desværre sådan noget det ender med på lang sigt.

  • 3
  • 0
Mads Madsen

Vil du venligst uddybe hvorfor du mener, at det er et problem, hvis politiet finder beviser for straffelovsovertrædelser (idet jeg antager at politiet
har fået adkomst på lovlig vis)?

Det er et problem, fordi de fleste ikke er klar over, hvilken adfærd som er strafsanktioneret, og omfanget af handlinger der gør en til kriminel er ret stort.

Lad mig som eksempel fremhæve brud på ophavsret.

Man kan straffes for brud på ophavsret også selv om kopieringen sker til privat og ikkekommercielt brug.

De fleste har på et eller andet tidspunkt overtrådt ophavsretten, og med mindre deres boliger er helt rensede for beviser, vil en ransagning helt sikkert resultere i flere tilfældighedsfund.

Det er ikke sandsynligt, at anklagemyndigheden vil bruge resourcer på at forfølge den slags sager, men lov er lov, og hvis man har overtrådt dens bogstav risikerer man at sagen tages op om ikke andet for at politiet ikke skal betragte ransagningen som tidsspilde.

Og hvis man under ransagningen tilstår, at man har overtrådt ophavsretten, er det en ren tilståelsessag.

Derudover er der den mulighed at politiet tilfældigt opdager hackerværktøjer eller andet der pirrer deres nysgerrighed.

Under en sådan politiinteraktion er det derfor ekstra vigtigt at holde på princippet om selvinkriminering.

Hvis politiet mener de har grundlag for at rejse sigtelse, hjælper det ikke at samarbejde, medmindre man med absolut sikkerhed kan få dem til at opgive interessen.

Selv om man tror sig selv uden for mistanke, og betjenten siger at der næppe er kød på sagen, kan det ikke udelukkes at mistanken senere igen kan blive rettet imod en selv.

Derfor er forsikringer om at man ikke længere er af interesse ingen grund til at tale frit fra leveren.

Hvis det stærkeste bevis er en IP-adresse, og man som ejer enten selv kan have begået forbrydelsen eller givet en anden andgang til at bruge internettet, risikerer man at blive sigtet.

Det er derfor klogt ikke at sige mere end højest nødvendigt.

Det er vel mere et politisk spørgsmål... Hvis det bliver vurderet at der kan udstedes en retskendelse alene p.b.a. IP-adressen, er der (mig bekendt) intet
der forhindre det, og så længe politikerne ikke føler for at ændre dette, er det vel som det er...

Næh, og det er sikkert lovligt, men principielt er det da en vanskelig grænsedragning for privatlivet og retssikkerheden, hvis politiet skal have hjemmel til at ransage et helt hus, fordi en hælertelefon en gang har benyttet en IP-adresse.

Vi kan sige, at det er i orden at ransage to rum, hvor der lever to personer for at finde en stjålet telefon, men hvad nu hvis det er ti eller tyve rum og antallet af personer er uvist, og det eneste bindeled er at alle har været tildelt samme IP-adresse?

Ud fra samme logik ville det også være i orden at ransage alle tidligere brugere af en internetcafe, hvis der fra dens IP-adresse var afsendt en bombetrussel.

Hvis man har andet end IP-adressen som det er tilfældet med DBA, er jeg helt tryg, men IP-adresser er altså ikke lig med personer, og det giver sat på spidsen ingen mening at storme en bolig og lægge ejeren i håndjern fordi en hælertelefon en gang har været forbundet til internettet via en tildelt IP-adresse.

Så giver man vedkommende et ordentligt lag tæsk. Det er det man kalder selvtægt og det er ulovligt og ikke noget jeg er tilhænger af.
Men helt ærligt, med politiets tilgang til at opklare sådanne tyverier, så er det jo desværre sådan noget det ender med på lang sigt.

Så må man håbe at personen er den som har stjålet telefonen, og ikke en sagesløs bekendt eller et familiemedlem som har købt telefonen i mellemtiden.

Personen A stjæler en telefon, videresælger den til B, som ikke ved eller har grund til at tro den er stjålet, og B videresælger telefonen, fordi den ikke er tilfredsstillende og indkasserer tæsk, fordi den rette ejer tror at B er den skyldige.

  • 3
  • 0
Mads Madsen

Fordi selvinkrimineringsforbuddet er ret kontroversielt og af mange med urette anses for en urimelig beskyttelse af den skyldige på bekostning af ofret.

Selvfølgelig ikke rigtigt, men mange har den fordom at hvis politiet først har hfat i en må det være fordi man har gjort noget.

I en anden tråd om CSC-hackersagen opsummerede en sin holdning til en anklaget som at han burde dømmes for et eller andet.

  • 2
  • 0
Thomas Jensen

Så giver man vedkommende et ordentligt lag tæsk. Det er det man kalder selvtægt og det er ulovligt og ikke noget jeg er tilhænger af.

Når Anders Rosendal skriver at "Man ringer bare og siger man gerne vil købe varen", så læser jeg det som at Politiet bare kan ringe og sige at de gerne vil købe varen.

I den konkrete sag er det direkte at gå over åen efter vand at begynde at finde frem til tyven/hæleren via IP-adresse. Det er så meget mere oplagt at skrive til sælger at man gerne vil købe tingene, og når man mødes, så anholde vedkommende/starte efterforskning.

  • 2
  • 0
Henrik Bøgh

Det er et problem, fordi de fleste ikke er klar over, hvilken adfærd som er strafsanktioneret, og omfanget af handlinger der gør en til kriminel er ret stort.


Siden hvornår har uvidenhed om loven fritaget for skyld? Jeg har aldrig taget kørekort, så derfor må jeg gerne køre 150 km/t på H.C. Andersens Boulevard?

Lad mig som eksempel fremhæve brud på ophavsret.

Man kan straffes for brud på ophavsret også selv om kopieringen sker til privat og ikkekommercielt brug.

De fleste har på et eller andet tidspunkt overtrådt ophavsretten, [...]


Det fleste har også overtrådt hastighedsgrænsen på et tidspunkt. Derfor skal de vel ikke slippe for at have en fartbøde, hvis de bliver taget i det? Uanset hvordan de bliver taget i det? (måske holder politiet bagved en pølsevogn og er i gang med en frokost, da Palle* pludseligt kommer forbi med 150 km/t.

Og når Palle Gulvballehenter Jupiter Ascending på piratbugten eller får en kopi på en USB-stick af en bekendt, må han vel formodes at være klar over at han overtræder loven, og dermed acceptere de risici der er med det.

Det er derfor klogt ikke at sige mere end højest nødvendigt.


Således som det faktisk gælder i mange af livets henseender...

Vi kan sige, at det er i orden at ransage to rum, hvor der lever to personer for at finde en stjålet telefon, men hvad nu hvis det er ti eller tyve rum og antallet af personer er uvist, og det eneste bindeled er at alle har været tildelt samme IP-adresse?


Nu har (i hvert tilfælde een repræsentant fra) politiet i forbindelse med de stålene telefoner i Sandholm-lejren faktisk udtalt følgende:

Problemet er, at det er meget, meget svært at lokalisere dem præcist. Der er en masse mennesker, der bor tæt sammen. Vi har nogle regler i retsplejeloven, der siger, at det kræver en begrundet mistanke, før vi kan gå ind. Der kan være tale om 15 værelser, der ligger tæt sammen, og så kan vi ikke bare gå ind og ransage alle 15. Det kan vi ikke

Så spørgsmålet er naturligvis hvor lidt der skal til før der er "begrundet mistanke", men det er jo det vi har dommerne til at vurdere.

  • 1
  • 1
Mads Madsen

Siden hvornår har
uvidenhed om loven fritaget for skyld?
Jeg har aldrig taget kørekort, så derfor må jeg gerne køre 150 km/t på
H.C. Andersens Boulevard?

Naturligvis fritager uvidenhed om loven ikke for straffeansvar, og det er heller ikke det jeg siger.

Jeg fremhæver det problem, at uvidenhed om hvad der er strafsanktioneret kan resultere i at folk inkriminerer sig selv og bliver dømt, fordi de tilstår handlinger som ellers ville forblive vanskelige eller umulige at bevise.

Jeg er ligeglad med, om folk er skyldige og af dumhed inkriminerer sig selv, eller om de er uskyldige og alligevel inkriminerer sig selv.

Min pointe er den simple, at det er et problem, hvis folk ikke er bekendt med princippet om selvinkriminering.

Dette princip gælder også i hælerisager, og jeg forstår ikke at den kommentar er blevet nedstemt.

Folk har ingen pligt til at hjælpe politiet, og det er endda ret dumt, hvis man er usikker på, om man senere selv kan blive sigtet.

Jeg nævner brud på ophavsretten, fordi det er et eeksempel på en strafsanktioneret adfærd, som mange anser for en offerløs handling og let vil komme til at tilstå.

  • 1
  • 1
North Anderson

Jeg har nu læst denne tråd og også http://www.version2.dk/artikel/ressourcekraevende-forfoelge-ip-spor-i-ha...
Jeg vil gerne komme med et lille indslag om politi og politiets arbejde i den forbindelse. Jeg er selv i politiet og hvis man vil, så kan man nok tolke indlægget som forsvar/hælde vand ud af øret.

Men fakta er at Dansk Politi er almindelige mennesker ansat på en 37 timers arbejdsuge efter overenskomst. Politiet er underlagt et budget, både for lønninger, men hvad der måske er mindre kendt også for efterforskningsudgifter.

Nå man læser nogle af indlæggene, så kan man få den opfattelse, at ’politiet kan bare’ og hvorfor vente til på mandag med at efterforske SnapChat når det nu var fredag/lørdag.

Det kommer helt an på prioritering, som det også påpeges. Dog tales der mest om prioriteringerne hvor man skriver kolde cyklister eller tage fartkontrol så der kan tjenes penge til statskassen eller cheferne skal have deres bonusser. Disse eksempler findes og selv ryster vi (os på gulvet uden bonusser!) også på hovedet.

Men hvis man tror det er de eneste prioriteringer, så kan jeg for der hvor jeg er påpege at der er væsentlig mere alvorlige prioriteringer. Disse prioriteringer er også langt flere end ovenstående, som trods alt kun udgør en mindre del af politiets tid.

I forbindelse med fx ChatSnap, så er prioriteringen formentlig (jeg har ikke været inde i den eller talt med kollegaerne om det). Efterforskere med IT som speciale, også hos NC3, er ansat på ovenstående overenskomst, det vil sige at udenfor normal arbejdstid altså mellem 17-06 får det 25% ekstra løn, hvis det er i weekenden, så får de yderligere 25% i løn, hvis man indkaldes på sin fridag er der et specielt tillæg for det. Så hvis man havde indkaldt en enkelt IT efterforsker lørdag, så kunne man for de samme penge få 3 efterforskere mandag morgen mellem kl. 0600-1700 (8 af de timer arbejder de til normalløn), omlægning af tjenesten inden for 4 timer er også gratis for embedet.

Politiet foretager så en vurdering, skal der 1 mand på nu elle skal vi bruge 3 på mandag. Fordele/lemper?

I forbindelse med at ’så kan politiet lige’. Der er visse muligheder for at efterforske. Men at indhente oplysninger om ejeren på en IP adresse kan koster kr. xxx. Vi har et efterforskningsbudget, som nævnt, og det dækker al efterforskning, dna prøver, blod prøver, ejer oplysninger på IP adresser og så videre. Så som efterforsker har jeg IKKE frit valg på alle hylder. Jeg må udpege nogle muligheder og få godkendt af min ledelse, inden jeg benytter dem. Selvfølgelig er det ikke altid så stramt, der er sager hvor jeg ’kender min leder godt nok til at vide’ at de ting skal bare gøres og så gør jeg det og får opbakning, men som udgangspunkt er jeg pålagt at prioritere mulighederne mod udgifterne.

Politiarbejde er i høj grad prioritering.

Alle efterforskningsudgifter betales af samme budget. Der er ganske enkelt ikke til, at politiet ’bare kan gøre’.. Nogen gange så prioritere man måske i højere grad udgifter til voldssager end til indbrud, hacking og så videre.

Politifolk er jo også generelt blæksprutter. Det kan godt være at jeg primært efterforsker IT, men jeg har også vagter og skal kunne være politimand i en færdselssag, eftersøgning, bevogtning og mange andre opgaver. Efterforskere ønsker måske slet ikke at være i den afdeling, men man skal ’personale udvikles’, så man bliver også tvunget til at gøre noget man ikke ønsker.

Om det er rimeligt kan man diskutere, men sådant er det.

Det er jo også spændende at kun ganske få politifolk arbejder heltids med et eller andet bestemt område. Der er ikke mange fuldtids IT efterforskere i politiet, de fleste skal deltager i eftermiddags/natte- og weekend vagter til forefaldende opgaver. I den tid kan de ikke efterforske sagerne, så ligger sagerne bare, betjenten skal så have fri en anden dag i stedet for den forefaldende vagt og den dag ligger sagerne også bare.

Så nej ... vi er ikke en amerikansk TV serie, vi er ikke altid på arbejde, der ligger aldrig kun en sag på bordet (jeg er ofte jaloux på de amerikanere, de møder på arbejde og arbejder i en sag til den er færdig), vi deltager i forefaldende vagter, hvor der som hovedregel ikke er mulighed for sagsbehandling af egne sager.

Selv dygtige folk, også indenfor deres fagområde, kan have svært ved at gøre tingene helt som man vil, når man har en 37 timers arbejdsuge, deltager i forefaldende vagter og har mange andre forefaldende opgaver, så skal sagen alligevel være færdig på et bestemt tidspunkt, så det er ikke altid man får lagt den kvalitet og tid i sagen, som man selv kunne ønske. Det er ikke altid et udtryk for manglende faglig viden, men kan tænkes at være et udslag af mange opgaver samtidigt og tidspres.

Om det er rimeligt er en anden debat. Men faktum er, at personale, tid og penge er faktorer i efterforskningen også, ikke kun ’om det kan lade sig gøre’, ’om de er dygtige nok’, desuden henlægges mange sager som kunne være blevet opklaret hvis der havde været personale til det, så alle sager vurderes ud fra nogle kriterier, herunder IT relaterede sager.

Det er en efterforskers almindelige hverdag, som også til dels ligger til grund for at det udefra ikke altid ser optimalt ud … det gør det heller ikke indefra.

  • 4
  • 0
North Anderson

I øvriget er det betryggende at se, at nogle i debatten betvivlker politiet brug af fx IP adresser, e-mails og andet. Det viser ganske klart at de ikke ved noget somhelst om IT efterforskning og derfor ikke har været i vores hænder endnu.

  • 0
  • 0
Bo S. Mortensen

Super god forklaring af nogle af de vilkår Politiets "gulvkanoner" arbejder under.
Som du, måske, kan se af debatten, stiller flere debattører forslag om at Politiet bare kan kontakte sælgeren på DBA vha. sælgerens opgivne kontaktmetode, og agere interesseret køber (ingen IP-adresse nødvendig her), og så lade håndjernene klappe om sælgerens håndled når betjenten møder op for at se på varen - og det kan bekræftes at den er meldt stjålet, f.eks. vha. et serienr. som den retmæssige ejer har angivet i politianmeldelsen.

Mit sp.mål går ikke på Politiets prioritering, men om I har lovhjemmel til at agere interesseret køber for at lokke en formodet stjæler eller hæler i fælden ?

  • 1
  • 0
North Anderson

Hvis politiet agerer på den måde, så er det hvad der kommer under agentvirksomhed.

Agentvirksomhed er ikke noget, som man bare må gøre, der er meget strenge regler for udøvelsen og overvågning af agentvirksomhed. Og det ligger fast, at i sager som disse, må 'jeg på gulvet' ikke bare gå ind og udøve agentvirksomhed.

Det kan forekomme i DBA tilfælde, hvis der er bestemte grunde til det og det bliver godkendt af juristerne. Efterfølgende kan det altid tages op til vurdering retsligt om det holdt sig inden for regler.e

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere