Investeringsmedie: Push-beskeder i Chrome kan være en gamechanger for Android-enheder

Illustration: Android Logo
Med den seneste opdatering af sin webbrowser åbnede Google op for, at websteder kan sende push-beskeder til Chrome på både desktop og mobilenheder.

Google har med den sidste opdatering af Chrome gjort det muligt for alle smartphone/tablet-optimerede hjemmesider at sende push-beskeder direkte til browseren på både desktop og Android-enheder. Og specielt det sidstnævnte kan blive helt essentielt i Googles kamp mod native apps.

Det skriver investeringssitet The Motley Fool.

Mange virksomheder og sites udvikler native apps udelukkende med det formål at kunne det levere push-beskeder, og det kan være til skade for Google, hvis Android-brugere benytter disse apps i stedet for eksempelvis Chrome-browseren eller Google Search.

Google har brug for at hive reklameindtægter hjem fra sin søgemaskine og indsamle data fra brugernes besøg i Chrome.

Og derfor mindsker Google altså incitamentet til at udvikle native-apps ved at give mulighed for at sende notifikationer til Android-enheder via Google Chrome. Selv når browseren ikke er aktiv.

Google får sine brugere tilbage, og virksomheder slipper for at drive både et mobilsite og en applikation. Tiltaget går hånd i hånd med, at Google for nylig besluttede at rangere westeder, der ikke er optimeret til smartphones, lavere.

Notifikationer i Chrome bliver ikke tilgængelige på iOS-enheder.

Læs også: Officielt: EU drager Android ind i sin monopolsag mod Google

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Baldur Norddahl

Google har brug for at hive reklameindtægter hjem fra sin søgemaskine og indsamle data fra brugernes besøg i Chrome.

På hvilken måde skulle det gøre en forskel, om reklamer vises som in app reklamer eller på en hjemmeside?

Chrome er i sig selv helt uden reklamer.

Det er en mærkelig fokusering på reklamer. Historien handler om en ny feature i Chrome browseren og har intet med reklamer at gøre.

  • 6
  • 0
Christian Nobel

I det hele taget kan man undre sig over at V2, som "Danmarks it-medie, der henvender sig til de mange, der arbejder professionelt med it" begynder at bruge et investeringssite som troværdighedsvidne.

Derudover kunne korrektur på artiklen hjælpe svært.

  • 0
  • 1
Rune Jensen

men skal en browser ikke også kunne bruges til at surfe med?

Google har endnu ikke opdateret deres scroll. Den hakker og hikker når man scroller op/ned.

Firefox er meget mere flydende, og selvom FF er ulidelig langsom, så bruger jeg stadig den browser bla. pga. flydende scroll.

Mine øjne får ganske enkelt mere ro i Firefox end i Chrome.

Mht. APPs, så kunne jeg forestille mig Chrome's og WebKit motorens hastighed som en fordel, man skal bare lave en APP hvor man ikke skal scrolle.

  • 1
  • 6
Jesper Nielsen
  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere