Internettets uafhængighedsdag: USA slipper kontrollen over nettets grundlæggende infrastruktur

USA afgiver kontrollen med DNS-systemet, som fra nu af skal styres af international organisation.

Weekenden markerede et længe ventet skift i magtstrukturen omkring internettets kritiske infrastruktur. Lørdag blev ansvaret for roden af DNS-hierarkiet taget ud af amerikanske hænder - og ind i favnen på en organisation af internationale interessenter.

For den enkelte bruger af internettet betyder det absolut ingenting. Internettet fungerer stadig på samme måde i dag. Men det er ikke desto mindre en skelsættende begivenhed i arbejdet med at fremtidssikre internettets tekniske grundlag.

»Det her handler om, hvordan vi styrer internettet, det handler om at sikre sin infrastruktur« fortæller Jakob Bring Truelsen, der er direktør i DK-Hostmaster.

DNS - eller Domain Name System - har til formål at oversætte et domæne-navn til den ip-adresse, der skal bruges for at finde en given hjemmeside. Fundamentet for hele systemet kaldes roden og har historiske været kontrolleret af den amerikanske organisation IANA - og i forlængelse heraf USA.

Illustration: MI Grafik

Politisk våben

Der er flere grunde til at den ordning ikke har været populær blandt klodens øvrige stormagter.

Kina, Indien og Brasilien har udfordret systemet kategorisk, mens EU blandt andre flere gange har forsøgt at presse USA til at gøre forholdet til internettets overherre klart.

I 2013 smed Edward Snowden imidlertid en bombe ind i den debat med sine afsløringer af ulovlig masseovervågning - afsløringer, der ikke skabte fornyet tillid til USA’s rolle som internettets driftschef.

I oktober samme år mødtes en række af verdens internetmyndigheder i Uruguay.

Resultatet var blandt andet en opfordring til at sætte fart på processen med at få globaliseret IANA’s opgaver så ‘alle stakeholders, inklusiv alle regeringer, kan deltage på lige vilkår’.

Bekymringen var dengang som nu, at DNS i de forkerte hænder kan blive til et politisk våben, forklarer Jakob Bring Truelsen.

»Hvis det her var forblevet under amerikanske interesser, så kunne man forestille sig at amerikanerne i en tilspidset situation vælger, at bruge den magt aktivt,« siger han.

Skal ordnes, mens vi er venner

Med magten over den såkaldte root zone, der er adressebogen for de 13 rodserverne har man en stor del af internettets infrastruktur i sine hænder.

I teorien kan man herfra gå ind og undlade at relegere al trafik på vej mod det russiske top-level-domæne .ru.

Alle opdateringer af root zone har desuden formelt skulle godkendes af den amerikanske telemyndighed, før de trådte i kraft.

Der er ikke en umiddelbar frygt for, at magten skulle blive misbrugt. I stedet handler processen om at lave en løsning, der er principiel.

»Det er vigtigt for os, at det her bliver ordnet, mens vi er gode venner, så det ikke skaber problemer, hvis vi bliver uvenner,« siger Jakob Bring Truelsen, der vurderer at den nye stakeholdermodel er et skridt på vejen mod at sikre et samlet internet tilgængeligt for alle.

»Det lyder måske lidt idealistisk, men det er jo en fantastisk ting, at vi grundlæggende har fri og lige adgang til informationen på internettet. Det ville være et frygteligt scenarie, hvis vi pludselig brød op i parallelsystem, hvor man kun har adgang til en del,« fortsætter han.

Uafhængighed

I weekenden udløb IANAs kontrakt på opgaven med at varetage DNS, og magten over rod-serverne og deres adressebog lander hos non-profit-organisationen ICANN under opsyn fra en multistakeholdergruppe af nationer, interesseorganisationer og tech-selskaber.

Overgangen er resultatet af flere års intens forhandling og 18 års langsommeligt arbejde gennem det amerikanske bureaukrati.

»Der var en vis skepsis overfor, om det nu kunne lykkedes,« bemærker Jakob Bring Truelsen.

I mart 2014 meldte USA imidlertid ud, at regeringen var klar til at træde tilbage og gav ICANN-samfundet indtil 30. september 2014 at blive enige om en erstatning. De endelige brikker faldt på plads d. 10. marts 2016 - en dag, som tidligere ICANN-ansat Maria Farrell har udpeget som internettets uafhængighedsdag.

Illustration: MI Grafik
Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Christian Herreborg

Enten blokerer du et helt top-level domæne, eller også blokerer du det ikke. Hvis du sagde til hele root zone at de ikke måtte svare på forespørgsler efter en bestemt hjemmeside, så kunne du jo bare spørge mere specifikt efter det top-level domæne du er ude efter, hvilket de jo ikke blokerer. Når du ved hvor det ligger spørger du jo bare det top-level domæne om hvor hjemmesiden du leder efter befinder sig.

  • 0
  • 0
#3 Bent Jensen

Hvis du, henviser til et andet top-level domæne, som du selv har kontrol over.

Hvis du vil slå *.dk op, også i stedet for at henvise DK Hostmaster henviser til en kopi som du har styr på. Så kan du jo vælge at "waffe" et domain hen, hvor du har lyst.

Derfor at roden er så vigtigt, og den ikke skal kontrolleres af en enkelt stat. Burde måske høre under FN af den grund.

Det rammer i første omgang så ikke bruger i Danmark, Især hvis det er en fejl eller der er Hacket, da man så manuelt kan sætte det et andet lookup ved IPS. Men udenlandske bruger vil hurtigt mærke den nye henvisning.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere