Den amerikanske telegigant Verizon overvejer angiveligt at sætte samtlige af selskabets datacentre til salg. Rygterne om et salg er kommet frem flere gange, og Verizon skulle nu være i færd med en auktion af datacenterforretningen til mulige købere. Det skriver Data Center Knowledge.
Verizon ejer også flere datacentre i Europa gennem blandt andet opkøbet af Terremark.
Motivet bag et salg skulle være, at det har vist sig at være vanskeligere for de traditionelle teleselskaber at få datacenterforretningen til at have den forventede positive effekt på kerneforretningen. Derfor har eksempelvis CenturyLink tidligere solgt sine datacentre.
Verizon har dog i højere grad forsøgt at videreudvikle en traditionel hosting- og serviceforretning i datacentrene til en decideret sky. Det er dog et marked, hvor især Amazon og Microsoft er dominerende.
Ifølge Data Center Knowledge kan det mest attraktive i et eventuelt salg af Verizons datacentre være de datacentre, der fungerer som vigtige internetknudepunkter. Det gælder eksempelvis et stort datacenter i Miami, som fungerer som knudepunkt for en lang række teleselskabers forbindelser mellem Nord- og Sydamerika.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.