Internet-truslerne eksploderer

Mængden af onde programmer er fem gange større i 2007 i forhold til året før. De nye metoder er drive-by-angreb og målrettede angreb, som misbruger Facebook og andre sociale tjenester.

Tirsdag udgav Symantec sin seneste rapport om trusselsbilledet på internettet, og det ser sort ud for brugerne.

Rapporten viser en kraftig forøgelse af sikkerhedstruslerne fra nettet. Symantec registrerede 711.912 nye trusler i 2007, op fra 125.243 i 2006.

En stor del af forsøgene på at inficere brugernes pc'er er såkaldte drive-by-angreb, der kommer fra helt legitime sites, som virus-gangsterne benytter som platform.

Det er især sociale tjenester som Facebook og Myspace, som er populære mål for sådanne angreb.

»Dagens kriminelle fokuserer på at kompromittere legitime websites for at starte angreb på slutbrugere, og det understreger vigtigheden af at fastholde en høj sikkerhedsprofil, uanset hvor man går hen og hvad man gør på internettet,« siger underdirektør Stephen Trilling fra Symantec til The Register.

De it-kriminelle benytter sig af en veritabel undergrundsøkonomi. Kreditkort-oplysninger står for 13 procent af vareudbuddet på det sorte marked, og priserne ligger mellem 1,90 kroner til 95 kroner per styk. Europæiske kreditkort er dyrere end amerikanske.

Bankoplysninger er den største gruppe, som står for 22 procent af de kriminelle varer. Her starter priserne ved 48 kroner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 jørgen andersen

Sådan kunne det sagtens se ud, for Vi er jo alle helt vilde med, at komme i disse nye sociale kontakt stede, som De så pædagogisk kaldes for? Ja, Jeg vil kalde disse steder, vor tids nye Esomheds trøster. Og, det også her, De nye smarte får Deres ildåb og ligesom Vores Statsminister, får nye venner,og måske lige så mange som Han fik nemlig 400. Men Jeg kan godt indrømme, at Jeg ikke er en af disse nye Venner!tværimod, jeg har bestemt ikke brug for en Ven som Ham, næ lad mig heller få Ham som Uven, så ved Jeg hvor Jeg har Ham? Hvad der til tider er svært. For tilsyneladene er Han alle vejne, Vi får Ham vel også, at se til Olympiaden i Folkes Kina, Velbekommen siger Jeg bare? Hvad siger I? Mvh.(jørgen andersen) Jama

  • 0
  • 0
#2 Carsten Sonne

Jeg ved nu ikke om man kan sige at Facebook er for de ensomme. Jeg har selv en profil på Facebook og har fundet mange gamle venner og bekendte derigennem. Igen af dem virker ej heller som specielt ensomme. Måske at et segment af brugerne på disse sider, kan betragtes som egentlige stakler, der blot søger trøst. Mit indtryk er dog, at det ikke er denne typer mennesker som repræsenterer flertallet af brugere.

Der findes andre typer netværk, som f.eks. LinkedIn. Dette er mere rettet mod folks professionelle side. Dog vil jeg mene det stadig går under betegnelsen 'et socialt netværk'. Her er i hvert fald ingen tvivl om at brugerne ikke er stakkels ensomme mennesker.

Pointen er: Jeg vil mene, man skal være lidt påpasselig med at dømme brugere af sociale netværk på nettet, som stakkels ensomme mennesker, eller folk der vil være berømte i 15 minutter. Der er faktisk masser af mennesker der bruger disse sider til præcis det som de er designet til: sociale netværk, som supplement til ens eksisterende netværk. Det være sig af personlig eller faglig/professionel karakter.

Mvh Carsten Sonne Larsen

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere