Internet Archive udgiver samling af 900 klassiske arkadespil til browseren

Illustration:
I et fremstød for at bevare vores digitale fortid har internetarkivet relanceret en bunke historiske spil, så de nu kan spilles direkte i browseren.

Nu behøver man ikke gå på museum for at få et indblik ind i fortiden.

I stedet kan man gå ind på siden The Internet Arcade, der har konserveret over 900 klassiske arkadespil lige fra det sort-hvide Sprint 2 fra 1976 til 1990’ernes Street Fighter II. Det skriver teknologi-sitet Ars Technica.

Læs også: Pengemangel lukker dansk spilmuseum: Spil er ikke kulturarv

Spillene bliver emuleret ved hjælp af javascript og kan derfor spilles direkte i browseren.

The Internet Archive, der har genudgivet spilsamlingen, er normalt kendt for at gemme tidligere versioner af hjemmesider, så man kan se, hvad der historisk har stået på internettet. I skrivende stund tæller arkivet 435 mia. hjemmesider.

Ligesom på et museum har The Internet Arcade også haft en kurator til at arkivere spillene, så de fungerer i javascript-kompatible browsere.

Spilsamlingen er bygget oven på JSMESS, som er en version af Multi Emulator Super System-projektet, og hele processen var »meget, meget let« at gå igennem ifølge kuratoren Jason Scott.

Selvom flere af spillene stadig er beskyttet af copyright, har The Internet Archive offentliggjort dem ved at gøre brug af »vores ret til at huske«.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Jens loggo
  • Emulatoren kører for langsomt.
  • Den fanger ikke piletasterne ordenligt, så når man spiller med piletasterne, scroller de websiden samtidig.
  • Emulatoren holder ikke aspect ratio i fullscreen, men strækker billedet til at fylde skærmen.
  • Det er besværligt at søge gennem listen af spil.

Men det er da en god start og bliver nok forbedret.

  • 0
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere