International topforsker vender hjem til ITU: København skal være førende på it-projekter

6 kommentarer.  Hop til debatten
International topforsker vender hjem til ITU: København skal være førende på it-projekter
Illustration: It-Universitetet/PR.
Bent Flyvbjerg forlader Oxford til fordel for et professorat på ITU.
30. juni 2021 kl. 10:35
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Den danske topforsker Bent Flyvbjerg forlader Oxford University for at vende hjem til IT-Universitetet i København.

Det skriver ITU selv i en pressemeddelelse.

Bent Flyvbjerg har gennem mange år været en af verdens førende forskere i store projekter, og med en bevilling på 30 millioner kroner får han på ITU titel af Villum Kann Rasmussen-professor.

»Et Villum Kann Rasmussen-professorat er det ypperste i min verden. Det er derfor med stor ydmyghed og ære, jeg takker VILLUM FONDEN og IT-Universitetet for denne enestående mulighed for at videreføre min forskning i Danmark,« udtaler Bent Flyvbjerg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På Oxford University har Flyvbjerg blandt andet forsket i store it-projekters performance, og en af ideerne med at rekruttere ham til ITU er netop at gøre København til centrum for forskning i it-programledelse.

»Bent Flyvbjergs Villum Kann Rasmussen-professorat ved ITU er helt i tråd med ITU’s vision og mission om at skabe værdi for samfundet gennem internationalt banebrydende forskning og undervisning. Flyvbjergs forskning i IT-projekter er et fremragende eksempel på interdisciplinær forskning, der både giver fundamental indsigt og har stor samfundsmæssig betydning,« siger Martin Tvede Zachariasen, rektor ved IT-Universitetet.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
5. juli 2021 kl. 17:02

Stærk “signing” ITU har gjort sig.

5
30. juni 2021 kl. 21:58

Mon ikke man skulle starte med at kigge på hvad eksterne konsulenter (altså managements konsulenter koster). McKinsey er bestemt ikke billige, de og deres kollegaer har jo egentlig ikke interesse i at et projekt bliver leveret til tiden ... så tjener de jo ingen penge ;-)

4
30. juni 2021 kl. 14:43

Det lyder egentlig spændende (og hård kost for nogle).

1
30. juni 2021 kl. 11:09

Lidt links til "ting han har lavet" - ville hjælpe til en større forståelse af hvad professoren laver? :)