Intern modstand: The Internet Society kræver fuld transparens i salget af .org

The Internet Society vil gerne sælge .org-domænerne til inversteringsselskabet Ethos Capital. Men salget møder nu intern modstand, da Chapters Advisory Council, der rådgiver non-profit-organisation kræver mere information, inden man vil gennemføre.

Medlemmer af The Internet Society, ISOC, modsætter sig nu salget af .org-internetregistret til virksomheden Ethos Capital.

Det skriver The Register.

Chapters Advisory Council, CAC, der er den rådgivende myndighed for ISOC-medlemmer, skal i løbet af denne måned stemme om, hvorvidt man skal rådgive ISOC til ikke at gå videre med salget af .org-domænerne, hvis ikke ’en række forbehold bliver mødt’.

Læs også: Internettets nye overlord ICANN har et blakket ry

Forbeholdene ventes i høj grad at handle om transparens og detaljer om, hvorfor ISOC sælger .org-registeret til det relativt ukendte investeringsselskab Ethos Capital – der i vid udstrækning bliver betragtet som kontroversielt.

Ind til nu har hverken ISOC eller Ethos Capital afsløret nogen væsentlige detaljer om aftalen.

Ethos Capital har angiveligt inviteret til et lukket møde den kommende weekend, hvor nøglepersoner fra CAC er inviteret.

Flere parter uenige i salg

Også fra ICANN, der styrer .org-domænernes DNS, er der modstand mod salget.

ICANN har bedt om indsigt i aftalen, og har udtalt, at man vil tage sig god tid til at gennemgå den.

Læs også: Kommende direktører for .org-domænet holdes skjult med sort tusch

Californiens statsadvokat har desuden bedt om indsigt i hele sagen, og der kræves fuld belysning af grundlaget for salget.

Version2 har tidligere skrevet om sagen, der har udviklet sig i løbet af den sidste måned.

Salget af .org-domænerne ventes at indbringe ISOC 1,13 milliarder amerikanske dollars - i omegnen af 9 milliarder kroner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Morten Jagd Christensen

Hvis SAS laver en uskyldig og humoristisk annonce bryder helvede løs. Her sker der sikkert intet.

Men hele 'professionaliseringen' af ICANN (og ISOC) stank langt væk i sin tid. Pludselig sad der karrierejurister i spidsen af hvad der i mange år havde været drevet af ideologiske folk med tekniske kompetencer. Når jeg kikker på the 'board' for ICANN sidder den eneste person jeg kan genkende som teknisk kompetent (Harald Alvestrand) som 'non voting' member.

Nu ser vi konsekvenserne. Gamle Postel må rotere i sin grav.

Jeg undrer mig over at jeg ikke selv havde fanget dette.

Læs evt. en grundig analyse her: https://www.theregister.co.uk/2019/11/20/org_registry_sale_shambles/

In fact there are virtually no controls on ICANN executives despite their ability to set the policies that guide a multi-billion-dollar market. As just one example, it appears that both board and staff members are free to hold shares in companies whose value is closely linked to decisions that they make and that they are not required to disclose such holdings.

Hvis du kender nogle gode kanaler, så brug din indflydelse til at forsøge at stoppe dette korrupte takeover.

  • 10
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere