Microsoft er alt for ivrige for at få Windows 8 langet over disken, og de har ikke gennemtestet det korrekt. Udtalelserne stammer angiveligt fra Intels topchef Paul Otellini, da han holdt en møde med virksomhedens ansatte i Taiwan tirsdag. Det er en anonym kilde fra det private møde, som har gengivet topchefens ord, skriver Bloomberg.com.
De udtalelser har Intel dog senere fjernet fuldstændig fra deres officielle udlægning af, hvad der blev sagt på mødet. Firmaet skriver ifølge Microsoft-bloggeren Mary Jo Foley sådan her:
»Windows 8 er en af de bedste ting, der nogensinde er sket for Intel - med henvisning til betydningen af touch interface kommer til mainstream computere og den enorme bølge af spændende nye Ultrabooks og tablets,«.
Intel og Microsoft har historisk set et meget tæt samarbejde, hvor Intel har leveret microprocessorer til de facto-standarden inden for styresystemer Windows. Otellinis bemærkninger kommer i forlængelse af den kritik fra analytikere, som Michael Cherry hos it-mediet Directions on Microsoft.
Han mener, at Windows grundlæggende er sundt og fremtidsholdbart, men at Windows 8 mangler en bred vifte af robuste applikationer, og at pc-producenterne ikke har haft tid nok til at fremstille drivere, som eksempelvis forbinder software til printere, skriver Bloomberg.com og refererer til Michaels Cherrys vurdering.
Alex Gauna, analytiker hos JMP Securities LLC i San Francisco, udtaler også:
»Vi er bekymrede over omfanget af fejl og finjusteringer, der synes nødvendigt for at få de endelige produkter målrettet Windows 8 klar til prime time.«

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.