Intel: Moores lov er på ingen måde død

Men selskabet efterlyder en fælles målestok for transistortæthed.

Selv om flere aktører i produktionsbranchen har udtalt, at Moores lov er mere eller mindre død, så er Intel ikke blandt disse. Tværtimod mener selskabet, at Moores lov fortsat har stor betydning.

Moores lov handler som bekendt om, hvordan man over tid kan pakke stadigt flere transistorer på det samme område i integrerede kredsløb, en praksis en fordobling hver 24. måned. Dette giver fordele såsom øget funktionalitet og ydelse, bedre energieffektivitet og lavere priser.

Men det bliver stadigt vanskeligere at holde udviklingstakten, og aktører i branchen er derfor begyndt at bevæge sig bort fra denne fortsatte 'krympning' og er begyndt at udforske andre veje, bl.a. ved at udstyre processorer og mikrochips med stadigt mere specialiserede kredsløb.

Store investeringer

Stacy Smith, som er produktionschef i Intel, skriver i en artikel, at en del af årsagen til, at mange nu kigger i andre retninger, er, at de slet og ret ikke har ressourcer til at gå videre med Moores lov.

'I dag kan Moores lov kun efterleves af nogle få selskaber. Det bliver vanskeligere med hver generation af processorer og derfor dyrere. Bare det at etablere udstyret i en eksisterende fabrik koster syv milliarder dollars,' skriver Stacy Smith, som også mener, at halvlederbranchen vil bliver konsolideret yderligere, fordi færre selskaber har råd til at fortsætte udviklingen.

Ifølge Forbes er det kun Samsung, Taiwan Semiconductor og GlobalFoundries, som spiller sammen med Intel i topdivisionen her.

Har arbejdet rundt om fysiske grænser tidligere

Han medgiver, at man en dag vil nå en fysisk grænse, men siger samtidig, at denne grænse endnu ikke ligger ude i horisonten, og at man tidligere er stødt på fysiske grænser som man har arbejdet sig uden om.

Dette skete bl.a. i 1990, da komponenterne på siliciumskiverne var blevet så små, at de havde samme størrelse som bølgelængden på det lys, man benyttede i produktionsprocessen, nemlig 193 nanometer.

' Fysikken var helt klar. Vi kunne ikke komme videre,' skriver Smith.

Men det gjorde man, og i dag producerer Intel processorer med 14 nanometer-teknologi, mens 10 nanometer er lige om hjørnet. Man ser betydelige udfordringer knyttet til både 7 og 5 nanometers procesteknologi, men ifølge Smith er det at løse sådanne udfordringer noget Intel har gjort i årtier, bl.a. ved at identificere problemerne, isolere dem og derefter løse dem.

Smith skriver videre at det, som Moores lov muliggør, ikke er et kapløb. I stedet drejer det sig om et samarbejde mellem forskellige selskaber med ekspertise på forskellige områder. Alligevel hævder han, at Intel har et forspring foran konkurrenterne på omkring tre år i forhold til teknologien på dette område.

Forvirring om målestokken

Ifølge Intels direktør for procesarkitektur og -integration, Mark Bohr, er ikke alle aktører i branchen længere enige om, hvordan man navngiver procesteknologierne.

'Historisk har branchen fulgt Moores lov og navngivet hver efterfølgende procesgeneration ca. 0,7 gange mindre end den forrige, en lineær skalering som antyder en fordobling af tætheden. Derfor var det 90 nanometer, 65 nanometer, 45 nanometer, 32 nanometer – som alle gjorde det muligt at pakke dobbelt så mange transistorer på et givent areal, end det var muligt med den forrige procesgeneration,' skriver Bohr i en artikel.

Men ifølge Bohr har nogle af Intels konkurrenter fortsat opgivet stadigt lavere tal på procesteknologien, uden at det indebærer større transistortæthed.

'Resultatet er, at procesnavnene er blevet en dårlig indikator på, hvor en proces befinder sig på kurven over Moores lov,' skriver Bohr.

Han slår derfor til lyd for, at branchen igen finder en standardmålestok for, hvordan man skal måle tætheden. I artiklen nævner han et par alternativer, men begge har svagheder, som gør dem uegnede.

Vil genindføre tidligere mål

I stedet mener Bohr og Intel, at man bør gå tilbage til et mål, som var normen indtil nogle procesgenerationer siden, hvor man i stedet for at tage udgangspunkt i bl.a. bredden på transistorens gate, baserer den på transistortætheden i to af de mest almindelige logiske celler i dagens chips – NAND-celler med to input og fire transistorer og en scan-flip-flop (SFF).

I et mål for brikkens transistortæthed vægter man ifølge Bohr tætheden i NAND-cellerne med 60 procent og tætheden i flip-flop’en men 40 procent, således at man får en værdi, som fortæller, hvor mange transistorer der er plads til pr. millimeter.

Men Bohr mener, at man også må oplyse størrelsen på SRAM-cellene, men som en separat værdi, siden SRAM/logik-forholdet i forskellige chips varierer en del.

'Ved at bruge disse mål kan branchen rydde op i forvirrringen omkring procesnavngivningen og koncentrerere sig om at drive Moores lov fremad,' slutter han.

En sådan kovending vil især komme Intel til gode. For selv om selskabet har brugt mere end to år fra introduktionen af 14 nanometers procesteknologi til introduktionen af 10 nanometers procesteknologi, så har selskabet opnået en fordobling i transistortætheden på omkring to år, bl.a. ved at forenkle selve cellerne.

Tik-tak

På Intels Technology and Manufacturing Day denne uge udtalte Intel-boss Murthy Renduchintala for øvrigt, at selskabet er i færd med at forlade tik-tak-metaforen og erstatte den med en metafor baseret på innovationsbølger, skriver Forbes.

Dette vil betyde, at når Intel tager en ny procesteknologi med mindre komponentstørrelser i brug, så vil dette over flere år blive efterfulgt at bølger af forbedringer. Dette vil ifølge Intel åbne for et større udvalg af produkter baseret på hver procesteknologigeneration.

Med tik-tak-strategien har Intel hvert andet år indført en ny processorarkitektur for derefter at implementere denne i en ny og mindre procesteknologi året efter.

Denne artikel stammer fra digi.no.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize