Intel laver talentshow for computernørder

28. oktober 2014 kl. 12:454
12 it-entusiaster dyster om at bygge den bedst mulige gamer-computer i verdens første tv-konkurrence for computersnedkerere.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Der er en tremand høj jury, tårer for åben skærm og glimmer-konfetti til vinderne. Intels talent-show ’Intel's Kitchen’ er skåret ved samme læst som alskens tv-shows før det. Men deltagerne skal hverken bage eller synge sig til finalen – i stedet skal de 12 deltagere vise deres færdigheder inden for computerbyggeri.

I det timelange online-show, der er optaget i Sverige, konkurrerer en række tomandshold i forskellige discipliner, hvoraf den afgørende er konstruktionen af den bedste gamercomputer. Juryen udpeger efterfølgende en vinder ud fra kriterier som design, pris og performance.

Alle deltagere er i bedste bagedyst-stil udstyret med forklæder, hvor der er påført navn samt kaldenavn.

»Jeg er computerbyggernes Zlatan,« siger Haris Dedic med kaldenavnet BennyZ til kameraet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konkurrencen skydes i gang med, at holdene på tid skal skille en computer ad og derefter samle den igen. Det hold, der bruger længst tid, må med det samme forlade konkurrencen, mens de bedste får fordele i de efterfølgende opgaver.

Vinderholdet får, ud over den store ære, også alt det udstyr, de har bygget vindercomputeren med.

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
28. oktober 2014 kl. 14:46

Vi har også haft en del fornøjelse herhjemme af at se Genikampen på svensk TV: http://www.svt.se/genikampen/

En hold naturvidenskabsnørder af forskellig observans dyster i hold forskellige ingeniørmæssige og intelligensmæssige udfordringer.

Inklusive en 19-årig kvindelig ingeniørstuderende, som er med på det svenske programmeringslandshold. :-)