Intel bygger sikkerhedsmur
Intel lancerede i går både nye processorer samt et nyt chipsæt, som samlet skal give bedre sikkerhed, samtidig med at det bliver nemmere at overvåge og styre de enkelte computere i virksomheden, skriver firmaet i en pressemeddelelse.
Processorerne tilhører Core 2 Duo-familien, mens chipsættet hedder Q35. Sammen danner de ramme om Intels vPro 2007-teknologi, der blandt andet gør det nemmere at afvikle virtualiseret software.
»Virksomhedernes pc'er er med dagens nyhed blevet sikrere,« siger Robert B. Crooke, vice president og general manager for Intels Business Client Group.
»Denne generation af Intel vPro processorteknologi bibringer nye muligheder inden for sikkerhed og styring sammenkoblet med support fra alle førende pc-producenter og softwareudviklere i hele verden.«
En nyhed i produktet er Intel Trusted Execution Technology (Intel TXT, tidligere kendt under kodenavnet LaGrande).
Intel TXT beskytter data i de virtualiserede computermiljøer, hvilket er et stadigt vigtigere element i takt med at IT-administratorer tager computere med virtualiseringsmuligheder i brug, i forbindelse med, at der afvikles flere og flere applikationer, samtidig med at flere desktop bliver virtualiseret centralt.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.