Ifølge chipgiganten Intel er multicore-processorer i Android-enheder mere marketing, end det er nyttigt. For ifølge virksomhedens egne undersøgelser er Android slet ikke optimeret godt nok til at benytte flere processorkerner. Det skriver The Inquirer.
Meddelelsen kommer samtidig med, at Intels egen singlecore-processor, Atom, træder ind på mobilmarkedet, hvor konkurrenterne lige nu fokuserer på dual- og quad-core. Men Intel mener, at chip-producenter i stedet skulle bruge nogle kræfter på at optimere Android systemet til at gøre brug af de mange kerner.
For dårlig implementering af trådskedulering gør, at flere kerner ikke giver en mærkbar forbedring, og i nogle tilfælde svækker det ligefrem Android. Historien melder dog ikke noget, hvilke chips Intel har testet.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.