Intel 3D XPoint rammer skyen først

17. august 2016 kl. 10:541
Caching af tabeller i store databaser samt avanceret virtualisering kan blive de første applikationer på memory-teknologien 3D Xpoint
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Intel Developer Forum, San Francisco: På førstedagen af Intels årlige udviklerkonference løftede firmaet sløret for produkter, der indeholder firmaets 3D XPoint-teknologi, der blev introduceret for godt et år siden og nu anvendes i den nye serie af SSD’er, der bliver kaldt Optane.

3D XPoint er en memory-teknologi, der er op til 1.000 gange hurtigere end flash, samtidig med at den er billigere end DRAM. Den hævdes at være det største gennembrud inden for sådanne teknologier siden 1989.

Intel er indtil videre alene - sammen med samarbejdspartneren Micron - om at fremstille hukommelse på crossbar-teknologi i større mængder.

Intel vil i første omgang gøre XPoint-baserede produkter tilgængelige i skyen, hvor Intels kunder kan få lov til at teste deres applikationer, inden produkterne bliver sat til salg, hvilket forventes at ske i begyndelsen af 2017, fortalt Intel på IDF (Intel Developer Forum), der bliver afholdt i San Francisco.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når Intel i første omgang leverer en cloudbaseret løsning til testformål, skyldes der formodentlig blandt andet, at Intel på den måde kan forhindre konkurrenter i at få fingrene i de fysiske produkter.

Der er mange forskellige applikationer for den nye teknologi. Blandt andet kan nævnes caching af tabeller i store databaser samt avanceret virtualisering.

Traditionelle databaser har anvendt en teknologi med to niveauer til caching. Det første niveau er DRAM, mens det andet er SSD’er, mens selve databasen typisk ligger på et array af traditionelle harddiske.

Med 3D XPoint bliver det nu muligt at skyde et ekstra lag ind mellem DRAM og SSD’erne. Dette lag kan anvendes enten til at mangedoble ydeevnen eller til at reducere den mængde DRAM, der anvendes til caching.

Et andet oplagt område er virtualisering, hvor XPoint vil gøre det muligt at designet virtuelle systemer, der har en hukommelse, der er mange gange større end den fysiske hukommelse, uden at det giver anledning til et større tab i ydeevne.

Intels samarbejdspartner ScaleMP har tidligere demonstreret. Hvordan det kan lade sig gøre at designe virtuelle maskiner med ekstra stor hukommelse ved at anvende traditionelle flashbaserede SSD’er. Nu bliver der imidlertid mulighed for at anvende Optane SSD’er til at få ydeevnen yderligere i vejret, så den begynder at minde om DRAM.

De to forskellige områder, som er beskrevet ovenfor, giver begge et løft af ydeevnen. Hvor den første er den mest effektive til for eksempel databaseløsninger, kræver den også, at der foretages ændringer i arkitekturen, mens den sidstnævnte løsning formodentlig giver et lidt mindre løft til ydeevnen, men til gengæld kræver den ikke ændringer i de eksisterende applikationer.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger