Integration på vej: Opret og gem Google-dokumenter direkte i Dropbox

Det skal være muligt at lagre dokumenter fra Google Docs direkte i Dropbox-tjenesten.

Dropbox og Google har offentliggjort et nyt samarbejde.

Det kommer ifølge en meddelelse fra Dropbox, som The Register har fået øje på, blandt andet til at betyde, at brugere fremover vil kunne oprette, åbne, redigere, gemme og dele Google Docs, Sheets og Slide direkte fra Dropbox. Og det vil også være muligt at gemme dokumenterne ned til Dropbox-kontoen.

Det er meningen, samarbejdet også skal omfatte Gmail og chat-applikationen Hangouts, så Dropbox brugere eksempelvis kan vælge filer fra Dropbox-kontoen og sende dem direkte via Gmail.

The Register bemærker, at ingen af selskaberne er gået i detaljer med, hvordan setuppet mere præcist kommer til at fungere, så det er uvist, hvordan der vil blive autentificeret på tværs af tjenesterne.

I Dropbox' meddelelse er der ikke nævnt et nærmere tidspunkt for lancering af integrationen andet end 'senere på året'.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere