Debatten om softwarepatenter raser i øjeblikket i forbindelse med EU’s patentreform. I kampens hede flyver det med postulater af både den ene og den anden slags, men hvad er egentlig op og ned - hvad kommer patentreformen til at betyde?
En ting er sikkert: Det retslige grundlag for europæiske patenter bliver der ikke pillet ved.
»Patentreformen ændrer ikke ved retsgrundlaget for udstedelse af europæiske patenter. Enhedspatentet er en ren praktisk foranstaltning, der forenkler proceduren efter godkendelsen,« siger Kim Garsdal Nielsen til Version2. Han er European Patent Attorney i firmaet Awapatent og ekspert i softwarepatenter.
Software er uden tvivl et abstrakt koncept, og især når det kommer til at formulere love og regler på patentområdet har software vist sig at være en svær størrelse at arbejde med. Eksperter på området kan endda have svært ved at give et klart svar.
Professor Susana Borrás ved CBS er ekspert i patentsystemet i Europa. Hun giver en overordnet forklaring på patentproblematikken.
»Patenter er per definition altid en gråzone. Når du søger om et patent, stiller du dig jo netop på kanten af det kendte og det ukendte,« siger Susana Borrás til Version2.
Patentkonventionen er stadig gældende
Ser man nærmere på, hvad der ligger til grund for europæisk patentpraksis, nemlig den europæiske patentkonvention (s. 106), kan alle opfindelser inden for alle teknologiske områder patenteres - dog med visse undtagelser. Med på listen over disse undtagelser står formuleringen “...programs for computers" nævnt som en af de sidste.
Selvom denne formulering for lægmand kan virke ganske klar, så er der stadig rum til fortolkning, mener Kim Garsdal Nielsen.
»Der er ikke nogen direkte definition i konventionen på, hvad en opfindelse er i det hele taget. Software er heller ikke defineret som sådan, men hvis rene softwarepatenter virkelig findes, så er de udstedt ugyldigt efter min overbevisning,« siger Kim Garsdal Nielsen til Version2.
Kim Garsdal Nielsen kan i øvrigt ikke genkende tallet på 50.000 rene softwarepatenter, der har været anvendt meget i debatten, men han afviser omvendt ikke, at det kan være rigtigt.
»Bare fordi et patent er ugyldigt, kan det jo godt 'leve', indtil det bliver opdaget og prøvet ved en domstol, men jeg har ikke kunnet finde noget, der overbeviser mig om, at der findes rene softwarepatenter i Europa,« siger Kim Garsdal Nielsen til Version2.
Hvad ændres?
Det nye enhedspatent vil kun blive et alternativ til allerede eksisterende patentformer. Fremover vil virksomheder og privatpersoner altså have tre forskellige måder at søge patent på. Et nationalt patent, det almindelige europæiske patent og det nye enhedspatent.
Enhedspatentet adskiller sig fra det almindelige europæiske patent ved, at det rent praktisk er nemmere for en virksomhed eller enkeltperson at få patentet sat i kraft efter udstedelsen. Det skal nemlig kun gøres ved én central myndighed, EPO, hvorimod det “gamle” patent kræver at ansøgeren selv skal indhente godkendelse i alle lande, hvor patentet ønskes gældende.
Det er altså kun den formelle procedure omkring patentansøgninger, der ændres, men en anden stor del af reformen indebærer en ny fælles patentdomstol. En domstol med så vidtrækkende beføjelser, at Danmark afgiver suverænitet ved deltagelse i den.
Ifølge EU-oplysningen.dk vil det være valgfrit for deltagende lande, om de ønsker at oprette en lokal afdeling under den fælles europæiske domstol. Sager om krænkelser af patenter skal anlægges i de lande, hvor krænkelsen har fundet sted, eller hvor sagsøgte har bopæl.
Hvis en given nation vælger ikke at oprette en lokal afdeling, skal sagen køre ved en af de tre centrale domstole i henholdsvis Paris, München eller London afhængig af patentets karakter. München-afdelingen vil være specialiseret i mekaniske anliggender, mens domstolen i London vil behandle sager om dagligdags opfindelser.
De nævnte domstole, inklusive de lokale afdelinger, vil tjene som den fælles patentdomstols førsteinstans. Der vil nemlig blive oprettet en appeldomtstol i Luxembourg, hvor afgørelser kan appelleres indenfor en frist på to måneder.
For at sikre domstolenes neutralitet skal dommerpanelets sammensætning være multinational både hos de centrale domstole og de lokale. Hovedreglen er, at dommerpanelet skal bestå af tre dommere, medmindre parterne kan blive enige om, at én dommer er nok.
