Patentekspert: 50.000 europæiske softwarepatenter findes ikke - eller er ugyldige

Der findes ikke softwarepatenter i EU - og hvis nogen har patenteret software, vil patentet blive kendt ugyldigt i en retssal, mener patentbureau.

Debatten om softwarepatenter raser i øjeblikket i forbindelse med EU’s patentreform. I kampens hede flyver det med postulater af både den ene og den anden slags, men hvad er egentlig op og ned - hvad kommer patentreformen til at betyde?

En ting er sikkert: Det retslige grundlag for europæiske patenter bliver der ikke pillet ved.

»Patentreformen ændrer ikke ved retsgrundlaget for udstedelse af europæiske patenter. Enhedspatentet er en ren praktisk foranstaltning, der forenkler proceduren efter godkendelsen,« siger Kim Garsdal Nielsen til Version2. Han er European Patent Attorney i firmaet Awapatent og ekspert i softwarepatenter.

Software er uden tvivl et abstrakt koncept, og især når det kommer til at formulere love og regler på patentområdet har software vist sig at være en svær størrelse at arbejde med. Eksperter på området kan endda have svært ved at give et klart svar.

Professor Susana Borrás ved CBS er ekspert i patentsystemet i Europa. Hun giver en overordnet forklaring på patentproblematikken.

»Patenter er per definition altid en gråzone. Når du søger om et patent, stiller du dig jo netop på kanten af det kendte og det ukendte,« siger Susana Borrás til Version2.

Patentkonventionen er stadig gældende

Ser man nærmere på, hvad der ligger til grund for europæisk patentpraksis, nemlig den europæiske patentkonvention (s. 106), kan alle opfindelser inden for alle teknologiske områder patenteres - dog med visse undtagelser. Med på listen over disse undtagelser står formuleringen “...programs for computers" nævnt som en af de sidste.

Selvom denne formulering for lægmand kan virke ganske klar, så er der stadig rum til fortolkning, mener Kim Garsdal Nielsen.

»Der er ikke nogen direkte definition i konventionen på, hvad en opfindelse er i det hele taget. Software er heller ikke defineret som sådan, men hvis rene softwarepatenter virkelig findes, så er de udstedt ugyldigt efter min overbevisning,« siger Kim Garsdal Nielsen til Version2.

Kim Garsdal Nielsen kan i øvrigt ikke genkende tallet på 50.000 rene softwarepatenter, der har været anvendt meget i debatten, men han afviser omvendt ikke, at det kan være rigtigt.

»Bare fordi et patent er ugyldigt, kan det jo godt 'leve', indtil det bliver opdaget og prøvet ved en domstol, men jeg har ikke kunnet finde noget, der overbeviser mig om, at der findes rene softwarepatenter i Europa,« siger Kim Garsdal Nielsen til Version2.

Hvad ændres?

Det nye enhedspatent vil kun blive et alternativ til allerede eksisterende patentformer. Fremover vil virksomheder og privatpersoner altså have tre forskellige måder at søge patent på. Et nationalt patent, det almindelige europæiske patent og det nye enhedspatent.

Enhedspatentet adskiller sig fra det almindelige europæiske patent ved, at det rent praktisk er nemmere for en virksomhed eller enkeltperson at få patentet sat i kraft efter udstedelsen. Det skal nemlig kun gøres ved én central myndighed, EPO, hvorimod det “gamle” patent kræver at ansøgeren selv skal indhente godkendelse i alle lande, hvor patentet ønskes gældende.

Det er altså kun den formelle procedure omkring patentansøgninger, der ændres, men en anden stor del af reformen indebærer en ny fælles patentdomstol. En domstol med så vidtrækkende beføjelser, at Danmark afgiver suverænitet ved deltagelse i den.

Ifølge EU-oplysningen.dk vil det være valgfrit for deltagende lande, om de ønsker at oprette en lokal afdeling under den fælles europæiske domstol. Sager om krænkelser af patenter skal anlægges i de lande, hvor krænkelsen har fundet sted, eller hvor sagsøgte har bopæl.

Hvis en given nation vælger ikke at oprette en lokal afdeling, skal sagen køre ved en af de tre centrale domstole i henholdsvis Paris, München eller London afhængig af patentets karakter. München-afdelingen vil være specialiseret i mekaniske anliggender, mens domstolen i London vil behandle sager om dagligdags opfindelser.

De nævnte domstole, inklusive de lokale afdelinger, vil tjene som den fælles patentdomstols førsteinstans. Der vil nemlig blive oprettet en appeldomtstol i Luxembourg, hvor afgørelser kan appelleres indenfor en frist på to måneder.

For at sikre domstolenes neutralitet skal dommerpanelets sammensætning være multinational både hos de centrale domstole og de lokale. Hovedreglen er, at dommerpanelet skal bestå af tre dommere, medmindre parterne kan blive enige om, at én dommer er nok.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (35)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Thorbjørn Andersen

Hvorfor skal vi høre på den slags sludder, igen?

Faktum:
Der findes desværre bunkevis af softwarepatenter, og det kan ikke passe at 'eksperter' af egen interesse bliver ved med at lyve (eller manipulere) om situationen.

F.eks. hører man igen:
men hvis rene softwarepatenter virkelig findes, så er de udstedt ugyldigt efter min overbevisning

I den virkelige verden harmonerer dette dog bare rigtig dårligt med det som Kim Garsdal Nielsen selv skriver et andet sted:

En teknisk fremgangsmåde kan sagtens være patenterbar, selvom den i patentet ikke er bundet op på hardware. Det gælder selvfølgelig også selvom fremgangsmåden udtrykkes i form af software.

(http://www.version2.dk/artikel/softwarepatentmodstander-goer-dine-venner...\
)

Problemet er bare at programmer uden en teknisk fremgangsmåde (eller teknisk effekt) ikke findes. Ren software er den tomme mængde.

Ergo er software, som er undtaget muligheden for patenter ikke eksisterende, og EPO tillader dermed patenter på al software.

Faktum er at PC-software kan krænke de patenter som bl.a. EPO udsteder, og dermed er situationen den at der findes softwarepatenter (de facto).

At patentfolk render rundt og definerer ting på andres fagområder, og manipulerer med medier og politikere med brug af disse kreative definitioner, kan man godt kalde sympatisk, men kun hvis man altså definerer sympatisk som ussel.

Slutteligt kan jeg heller ikke sige om tallet 50.000 er korrekt. Under alle omstændigheder har retspraksis i Danmark mig bekendt ikke være afprøvet, og dermed har Kim (eller andre eksperter) har ingen forudsætning for at vurdere om der vil ske en ændring af praksis med den nye domstol.

ab ab

Bare fordi et patent er ugyldigt, kan det jo godt 'leve', indtil det bliver opdaget og prøvet ved en domstol

Jeg synes, at Kim Garsdal ved ovennævnte citat udviser en noget nonchalant holdning til de udlæg til advokatudgifter, øgede forsikringsomkostninger og den unødige risiko, som danske virksomheder påføres ved at skulle medvirke til - via lettere adgang til søgsmål fra 'non-practicing entities' - at annullere en forholdsmæssig andel af de 50.000 ugyldige softwarepatenter, hvilket jo vil være virkeligheden, hvis vi bliver en del af en fælles patentdomstol.

En tidligere undersøgelse gennemført af Boston University og citeret af det hvide hus anfører, at amerikanske virksomheder i 2011 havde udgifter på 29 milliarder USD til at forsvare sig mod patentretssager fra non-practicing entities og beløbet er fordoblet fra 2009 til 2011. Hvad mere er, så udgjorde små og mellemstore virksomheder - som Danmark har flest af - størstedelen af de sagsøgte virksomheder i perioden.

Jørgen Elgaard Larsen

Kan vi ikke finde bare ét eksempel på et EU-softwarepatent som er blevet erklæret gyldigt ved en domstol?


Det er lige så svært at finde et erklæreret gyldigt som et erklæret ugyldigt EU-softwarepatent. Det er nemlig sjældent, at gyldigheden prøves ved domstole.

Det eneste, jeg kan komme i tanke om, er Amazons one-click-patent, som er blevet erklæret begge dele ved forskellige instanser.

Som regel bruges softwarepatenter kun som afpresningsmiddel. Hvis det er klart ugyldigt, vil indehaveren ikke forsøge at håndhæve det. Hvis det på magisk vis er klart gyldigt, vil brugeren acceptere det.

Kun hvis det er i gråzonen vil der kunne blive tale om en retssag. Men det kræver, at afpresningsbeløbet er større end omkostningerne ved en retssag.

Eskild Nielsen
Jesper Lund Stocholm Blogger

Fosspatents og Florian Mueller bliver vist ikke ligefrem regnet for noget sandhedsvidne indenfor Opensource verdenen. Prøv f.eks. søgningen: "Florian: site:www.groklaw.net"


Det er jeg klar over - men han plejer at referere faktuelt omkring de patenter, der er i spil og hvad udfaldet af retssagene om dem er.

Jeg synes stadig, at det er et godt bud at kigge lidt på www.fosspatents.com .

Jesper Lund

Jeg synes at der mangler nogle håndfaste beviser for at der findes gyldige softwarepatenter i EU. Kan vi ikke finde bare ét eksempel på et EU-softwarepatent som er blevet erklæret gyldigt ved en domstol?

Her er et eksempel
http://www.patentlyo.com/patent/2013/05/apples-european-multi-touch-pate...

Eksemplet er stærkt bekymrende af mindst to årsager.

For det første er det fra UK, hvor domstolene ellers anses for at være tilbageholdende med at anerkende EPOs softwarepatenter. Da New Zealand for nylig ville ændre deres patentlovgivning så software ikke kunne patenteres, var deres målsætning at efterligne UK case law, og undgå tysk case law.

Den anden grund til bekymring er denne bemærkning fra en af dommerne sidst i artiklen

It is, to me at least, regrettable that because these apparently simple words have no clear meaning both our courts and the Technical Boards of Appeal at the EPO have stopped even trying to understand them. However we are so far down that road that "returning were as tedious as go o'er". Instead we are now engaged on a search for a "technical contribution" or a "technical effect". Instead of arguing about what the legislation means, we argue about what the gloss means. We do not even know whether these substitute phrases mean the same thing. . . .

So the upshot is that we now ignore the words "computer program … as such" and instead concentrate on whether there is a technical contribution. It is, if I may say so, a singularly unhelpful test because the interaction between hardware and software in a computer is inherently "technical" in the ordinary sense of the word. If I buy a software package that malfunctions the software house will often offer me "technical support". But that is clearly not enough for the software to qualify as making a "technical contribution".  

EPO softwarepatenter hænger på "teknisk effekt", men ingen aner hvad det betyder. Ikke noget godt udgangspunkt for dem, som skal leve af at skrive software (medmindre de efteruddanner sig til patent attorneys).

I forhold til den kommende europæiske patentdomstol er problemet blandt andet, at vi ikke aner hvordan den domstol vil fortolke EPOs softwarepatenter. Det er meget fint at sige at retsgrundlaget er det samme som i dag, men det er dybest set ubrugelig teoretisk snak, når vi for softwarepatenter har et meget uklart retsgrundlag, der i dag ofte giver forskellige afgørelser i forskellige lande.

Har vi ikke krav på at vide hvad vi går ind til, hvis vi siger ja til at deltage i den fælles patentdomstol?

Daniel Udsen

fra

http://www.epo.org/news-issues/issues/computers/software.html

""""
A patent application for an Internet auction system was not granted because the system used conventional computer technology and computer networks - which meant it made no inventive technical contribution to the level of existing technology. Such a system may provide business advancement to its users, but that is not the type of advancement required by the EPO.

On the flip side, the problem of improving signal strengths between mobile phones is a technical problem, even if it is solved by modifications to the phone software rather than its hardware. Such an invention would obtain a patent, provided that the solution is also novel and inventive.
""""

Det giver et hul i lovgivningen på størelse med en ladeport ie, der er ikke noget realt forbud imod software patenter som menigmand definere dem i EU, men der er formenteligt en helt seperart jura teknisk definition af software patenter(der ikke adskiller sig væsentligt fra begrebet trivielt patent) der er et forbud imod.

Jesper Lund

En tidligere undersøgelse gennemført af Boston University og citeret af det hvide hus anfører, at amerikanske virksomheder i 2011 havde udgifter på 29 milliarder USD til at forsvare sig mod patentretssager fra non-practicing entities og beløbet er fordoblet fra 2009 til 2011. Hvad mere er, så udgjorde små og mellemstore virksomheder - som Danmark har flest af - størstedelen af de sagsøgte virksomheder i perioden.

Interessant video med en ejer af en amerikansk start-up med 5 software udviklere og 6 advokater. Der er ikke længere råd til at betale løn til ejeren, da virksomhedens penge går til advokater
http://devsbuild.it/resources/type/interview/developers-patents-five-emp...

Softwarepatenter gør det dyrere at skrive software, og selv hvis vi holder patent trolls ude af diskussionen, sker der som minimum en omfordeling fra nyetablerede virksomheder uden patentporteføljer til etablerede virksomheder som har softwarepatenter. Nærmest et dummebøde koncept.

Det kan umuligt fremme innovation i softwarebranchen. Patent attorney folket har naturligvis al mulig grund til at juble..

Nikolaj Brinch Jørgensen

Det er administrative indsigelser under EPO opposition procedure. Det er ikke domstolsafgørelser (pas på med at forveksle de to ting).


Hej Jesper,

For een der prøver at følge med i det her (uden den helt store indsigt i lovgivning mm.), kan du så ikke forklare hvad forskellen på de to ting er?
Inden der foreligger en egentlig domstolsafgørelse (altså at patentet er prøvet i retten), er One-Click vel ikke et eksemel, sådan som Jørgen Elgaard Larsen ellers fremlagde det? Eller forstår jeg det forkert?

Jesper Lund

For een der prøver at følge med i det her (uden den helt store indsigt i lovgivning mm.), kan du så ikke forklare hvad forskellen på de to ting er?

Når EPO har udstedt et patent, er der en kort periode (kan ikke huske længden) hvor der kan gøres indsigelse mod patentet, for eksempel at opfindelsen ikke er ny (prior art) eller at patentet strider mod undtagelserne i EPK artikel 52 (for eksempel at det er "software as such").

EPO har et administrativt review board, som tager sig af disse sager. De kan beslutte at patentet alligevel ikke kan udstedes.

Derudover kan patenter blive erklæret ugyldige i en retssag. Hvis virksomhed A sagsøger virksomhed B for at krænke et patent, vil mod påstanden fra B typisk være at patentet ikke er gyldigt. I så fald skal retten tage stilling til to spørgsmål, dels om der er sket en krænkelse af patentet (ofte trivielt at konstatere), dels om patentet er gyldigt (langt mere kompliceret).

I nogle lande kører de to del-sager under den samme retssag. I andre lande, især Tyskland, bliver sagerne delt op (kaldes bifurcation), og der kommer to separate afgørelser. Krænkelsessagen bliver typisk afgjort ret hurtigt, mens ugyldighedssagen kan tage meget længere tid. Selv hvis B skulle vinde ugyldighedssagen, vil B være blevet dømt for krænkelse, og i værste fald kan B være gået konkurs inden ugyldighedssagen bliver afgjort.

Hvordan proceduren bliver ved den europæiske patentdomstol er endnu ikke fastlagt. I traktaten om domstolen er der mulighed for at køre sagerne samlet under den lokale/regionale division (første instans), men der er også mulighed for bifurcation hvor ugyldighedssagen sendes til den centrale division (Paris for softwarepatenter) mens den lokale division tager stilling til krænkelse ala det tyske system.

Thorbjørn Andersen

Nu er det i øvrigt ikke første gang at version2 bruger Kim Garsdal Nielsen som ekspert.

I denne nyhed hedder det:
Patentekspert: 50.000 europæiske softwarepatenter findes ikke - eller er ugyldige
Der findes ikke softwarepatenter i EU

og her er en nyhed fra tidligere hvor man brugte ham:
Ekspert: Softwarepatenter er ikke ulovlige i Europa
Det er en misforståelse, at man ikke kan få patent på software i Europa, forklarer en ekspert på området, i kølvandet på et nyt, dansk søgemaskine-patent.

( http://www.version2.dk/artikel/ekspert-softwarepatenter-er-ikke-ulovlige... )

Nu er der jo ikke sket markante ændringer af patentkontorerne, domstole eller lovgivningen på de 2½ år, der er gået ... så det Kim prøver at sige er åbenbart:

Softwarepatenter er ikke ulovlige i Europa, men de findes ikke i EU, og selvom firmaer godt kan tage patenter på (ren) software, er der bestemt ikke tale om softwarepatenter, for så ville de være ugyldige.

Jo, jo ...

Thorbjørn Andersen

Kims situation minder mig helt om følgende Homer Simpson dialog:
imgur.com/r/thesimpsons/9bJiQlw

Det skal dog siges til Kims forsvar, at han er i en mere vanskelig situation end Homer. Han skal jo både forsikre mulige kunder om at de kan patentere deres (rene /trivielle) software-løsninger og samtidig skal han forklare offentligheden, politikere og medier, at softwarepatenter ikke findes i EU ...

Niels Danielsen

Inden for vind energi er der de sidste 10 år blevet udstedt flere og flere software patenter.

Det er endt i et rent våbenkapløb, hvor det er endt sådan at ræsonnementet er når de 'andre' kan patentere x, som er ret indlysende og udbredt, men ikke beskrevet offentligt. Så patentere de andre noget lignede blot beskrevet på en anden måde.
Typisk overlapper patenterne med 50 andre patenter (Som f.eks. Frekvens kontrol). og sprogbrugen er forskellig fra patent til patent.

Eks. på software patent:
https://data.epo.org/publication-server/pdf-document?PN=EP2610487%20EP%2...

Ole Jagtboe

Der er øjensynligt mange synspunkter i denne sag, hvor mange tror, at der bliver udstedt mange softwarepatenter, hvis Danmark tilslutter sig fællespatentet og EU patentdomstolen.
Jeg havde allerede en blog her på version2 d 27. maj, hvor synspunkterne i overvejende grad drejede sig om, at nu ville der blive udstedt enorme mængder af softwarepatenter.
Som jeg tidligere har været inde på, kan, hvis Danmark ikke tiltræder Patentdomstolen, EU patenter udstedes rent administrativt med gyldighed for Danmark.
Jeg vil i øvrigt henvise til nedenstående link:

http://www.epo.org/law-practice/case-law-appeals/advanced-search.html#si...

hvor jeg I EPO’s Board of Appeal database har fundet 39 afgørelser i sager, der er rejst af IBM, hvor netop softwareartiklen 52 behandles, altså spørgsmålet om software as such.
Som man vil kunne se, er der både ansøgninger der er blevet godkendt, men også afgørelser, hvor man har afslået ansøgninger med begrundelsen at der var tale om ren software.

Kim Garsdal Nielsen

@Niels Danielsen

Eks. på software patent:
https://data.epo.org/publication-server/pdf-document?PN=EP2610487%20EP%2...

Jeg må desværre skuffe dig. Det er ikke et softwarepatent, du henviser til. Det er slet ikke et patent, men en publiceret patentansøgning. Det kan ikke tages som udtryk for hvad, der er patenterbart. Der er også folk, der indleverer patentansøgninger på evighedsmaskiner. De er heller ikke patenterbare. Bl.a. fordi de ikke virker og derfor ikke har nogen industriel anvendelighed.

Bortset fra det illustrerer dit eksempel tydeligt forståelsesproblemerne mellem mit synspunkt og softwarepatentmodstandernes synspunkt.

For mig er det ansøgningen søger at patentere en teknisk fremgangsmåde. Tekniske fremgangsmåder er i udgangspunktet patenterbare, hvis de opfylder de almindelige patenterbarhedskriterier. En teknisk fremgangsmåde bliver ikke undtaget fra patenterbarhed, blot fordi der indgår software, eller fordi dele af den kan implementeres i software. Havde dét været lovgivers mening, ville software have været at finde blandt de "hårde" undtagelser i Artikel 53 i den europæiske patentkonvention, og ikke i Artikel 52(2)(c), som en undtagelse fra en hovedregel om patenterbarhed. En undtagelse for hvilken der i øvrigt gælder en undtagelse, jf. Artikel 52(3).

Opfindelsen i det eksempel, du fremdrager, kan og vil givetvis blive implementeret i software, men patentkravet omhandler nøgternt set ikke software. Der er ingen referencer til computerere, software, eller lignende. Som der er gjort krav på opfindelsen, er den en styringsmetode i almindelighed. Akademisk set kan den tænkes implementeret på mange andre måder end i software - i hardware f.eks.

Sådan en fremgangsmåde er ikke, og skal efter min mening ikke være udelukket fra patentering, blot fordi den kan implementeres i software. Der er, for nu at vende tilbage til undtagelsen fra undtagelsen ikke tale om "ren" software, men en generelt anvendelig industriel fremgangsmåde.

Niels Danielsen

Jeg var lidt hurtig, jeg havde ikke set det kun var en patentansøgning.
Men der findes en del tilsvarede allerede udstede patenter, så eksemplet er sådan set ok.

Den type patenter vil alle andre end patent specialister kaldt et software patent, da det med 99% sandsynlighed vil blive implementeret i software/VHDL.

Problemet er at ofte er 'opfindelsen' allerede implementeret i proprietært kode der ikke er offentligt tilgængeligt, og andre derfor skal bruge tid på at bevise at det allerede er kendt.
Og ofte ender det med at patentet bliver udstedt alligevel, men at man så fortsat må anvende sin allerede implementerede løsning uændret.

En teknisk fremgangsmåde bliver ikke undtaget fra patenterbarhed, blot fordi der indgår software, eller fordi dele af den kan implementeres i software

Det burde det nok være..

Kim Garsdal Nielsen

@@ Niels Danielsen

Den type patenter vil alle andre end patent specialister kaldt et software patent, da det med 99% sandsynlighed vil blive implementeret i software/VHDL.

Du rammer ret tæt på min pointe. Du kalder et et softwarepatent, jeg gør det ikke. For en sober debat om hvad der er tilladt og forbudt, er det ikke væsentligt hvad du eller jeg vil kalde det. Det er er spørgsmål om hvad det er tilladt inden for patentkonventionens ordlyd.

Problemet er at ofte er 'opfindelsen' allerede implementeret i proprietært kode der ikke er offentligt tilgængeligt.

Det forstår jeg ikke? Med udgangspunkt i dit eksempel, er det da hamrende ligegyldigt om den kendte teknik, eller for den sags skyld efterfølgende krænker er implementeret i proprietær kode. Spørgsmålet for patenterbarheden er om fremgangsmåden er kendt. Hvis ja, er den ikke patenterbar, uanset hvordan den er implementeret. Hvis nej, og den patenteres, er det en lige stor krænkelse uanset om an udøver den patenterede fremgangsmåde i (proprietær) software eller ej,

Kim Garsdal Nielsen

@@@Niels Danielsen

En teknisk fremgangsmåde bliver ikke undtaget fra patenterbarhed, blot fordi der indgår software, eller fordi dele af den kan implementeres i software

Det burde det nok være..

Undskyld, jeg overså din sidste pointe, som jo er et det hele handler om. Hvorfor det? Hvorfor skulle skulle patentsystemets beskyttelse, som har eksisteret i rundt regnet 150 år, pludselig kollapse, blot fordi der er kommet en ny teknologigren til? Der er ikke mange industrielle fremgangsmåder i dag, der ikke involverer (eller kan involvere) software. Alle disse skulle så, blot fordi det er mulighed for at involvere software, ikke kunne patenteres?

Så er vi ovre i diskussionen om patentsystemets berettigelse i almindelighed. Patentsystemet er 100 år ældre end mig og vil givetvis overleve mig, så det er ikke en diskussion jeg umiddelbart vil bruge tid på.

Lars Skovlund

Hvorfor skulle skulle patentsystemets beskyttelse, som har eksisteret i rundt regnet 150 år,


Det var godt nok meget rundt regnet. Wikipedia siger at den første patentlovgivning stammer fra det 15. århundredes Italien. Den har ændret sig flere gange siden, blandt andet fordi den har måttet følge med tiden. Der bruges også færre underleverandører end i andre brancher. Derfor er den enkeltes patentbyrde større.

pludselig kollapse, blot fordi der er kommet en ny teknologigren til?


Det har ikke tidligere eksisteret teknologier, hvor et enkelt produkt har kunnet dækkes af så mange patenter som software. Derfor er det kun naturligt, at lovgivningen følger med i form af begrænsninger.

Niels Danielsen

Det forstår jeg ikke? Med udgangspunkt i dit eksempel, er det da hamrende ligegyldigt om den kendte teknik, eller for den sags skyld efterfølgende krænker er implementeret i proprietær kode

Det jeg mener er at en mekanisk ide ofte vil kunne ses udmiddelbart, det kan (closed source) kode ikke.
Det betyder at fabrikant A, ikke vil patentere noget (mekanisk) som han kan se at fabrikant B allerede har implementeret i hans produkt.
Det betyder også at fabrikant A vil kunne se om produktet fra fabrikant B ser ud til at krænke hans (mekaniske) patent.

Mht. software er det anderledes, ingen ved hvordan hinanden har implementer i deres software da det ikke er offentligt tilgængeligt. Patent advokaterne har et overblik over de patenter der er udstedt, men de ved ikke hvad der er kendt teknik.
Det betyder at der skal bruges tid på at skyde patenter ned, som allerede har været implementeret af andre for 10 år siden.

Det er også svært at se om andre krænker ens patent, da funktionen ofte ikke kan ses udefra.

Min personlige holdning er at det kun er patentadvokaterne der tjener på den slags patenter.
Og at de samarbejder i en interesseorganisation i EU for at udvide deres 'forenings område' så de kan tjene flere penge.

Kim Garsdal Nielsen

@Lars Skovlund

Det var godt nok meget rundt regnet.


Ja, jeg regnede vist kun med den mere moderne patentlovgivning, fra det andet tyske rige og frem. Dvs. den del der reel ligner det vi har i dag. Hvis du vil insistere på at patentsystemet er meget ældre, så bliver min chance for at overleve det, formentlig blot endnu mindre, fordi det er endnu mere veletableret.

I øvrigt var der en meget lignende debat i det andet rige, hvor fremtrædende folk i kemiindustrien talte for, at patentsystemet ikke passede på kemi, og at dette felt derfor skulle være undtaget fra patentering. Det synspunkt er vel passé, og personligt tror jeg, at man ude i fremtiden vil se på samme måde på modstanden mod softwarepatentering.

Jeg kan i øvrigt ikke følge din pointe om at software kan dækkes af mange flere patenter end traditionel teknologi, hvis det er det du mener. Det er, som jeg har udtrykt det flere gange, stadig sådan, at de almindelige patenterbarhedskriterier stadig gælder, uanset om der er software involveret eller ej. Jeg kan derfor ikke se, at et enkelt produkt skulle kunne være dækket af flere patenter, blot fordi man tillader patenter der involverer software. Jeg kan i hvert fald ikke se de produkter for mig, som du forstiller dig. Kan du konkretisere?

Thorbjørn Andersen

Mht. software er det anderledes, ingen ved hvordan hinanden har implementer i deres software da det ikke er offentligt tilgængeligt.

@Niels
Et meget central del af problemet, som også kan belyses på en anden måde. Ingen (eller i hvert fald kun få) gider at udtage patenter, der ikke har værdi. Derfor vil der heller ikke komme patenter på komplekse smarte algoritmer (som man har forsket for at lave). Derimod er patenter på simpel opførsel, hvor man med øjnene kan se patentbrud, i langt højere kurs. Netop derfor er langt de fleste softwarepatenter brede og/eller trivielle. Denne problemstilling er i praksis uløselig. En god løsning ville som minimum kræve at alt kode i hele verden var open source.

I øvrigt var der en meget lignende debat i det andet rige, hvor fremtrædende folk i kemiindustrien talte for, at patentsystemet ikke passede på kemi, og at dette felt derfor skulle være undtaget fra patentering. Det synspunkt er vel passé, og personligt tror jeg, at man ude i fremtiden vil se på samme måde på modstanden mod softwarepatentering.

@Kim
Det gik faktisk nogenlunde selv da kemi ikke var dækket, hvis man tænker medicin (men hvor metoderne til at udvinde et stof kunne patenteres). Dog viste det sig, at man nogle gange kunne lave præcis samme stof med en anden (relativ simpel) metode, og dermed kunne nogle lave kopi-medicin. Faktisk fint at man trods at reagerede på baggrund af dette.

Medicin kræver til gengæld tests, godkendelser og forskning på et niveau som man ikke finder i software, og patentet er herefter meget konkret (og stoffet er brugbart for alle efter patentets udløbstid).

Som softwareudvikler skal vi ikke forske 5 år for at skrive 10-100 linjers kode, og derudover kan vi ikke bruge softwarepatenter til nogen former for hjælp. Det er og bliver navigation i et minefelt!

Der er en kæmpe afstand fra (konkret) kemi til (mere abstrakt) software, men du jo tro og mene hvad du vel - også at månen er en grøn os. Til gengæld har du hverken vist (end ikke sandsynliggjort) at softwarepatenter gavner innovation (alt tyder på det modsatte).

Havde dét været lovgivers mening, ville software have været at finde blandt de "hårde" undtagelser i Artikel 53 i den europæiske patentkonvention, og ikke i Artikel 52(2)(c), som en undtagelse fra en hovedregel om patenterbarhed.

Den bestemmelse er ret gammel, og du har nok meget svært ved at vurdere hvad meningen var. Dog vil jeg understege, at hvis det var deres mening at acceptere den holding som du (+ andre patent folk og EPO) har - havde de aldrig undtaget software fra patentering! Undtagelsen har ingen praktisk betydning. Det ville være bedre om den ikke var der, så I ikke kunne bruge den til at misinformere om situationen.

Angående dine holdninger og konklusioner, så er du generelt alt for inhabil til at vurdere noget som helst på det her område. Du har før fået mange argumenter, men ikke et eneste kan påvirke dig det mindste.

Fakta er:
Du har en økonomisk interesse i ikke at forstå det vi siger

Det er muligt, at vi system-udviklere også har en økonomisk interesse i ikke at have softwarepatenter, fordi de ikke gavner vores område, men at denne parasit-lignende sygdom i stedet kan hindre udvikling, og kan betyde færre systemudviklere! Hvis vi mente at det gav mere innovation, flere job-muligheder og anså patenterne som en hjælp, ville vi nok ikke være modstandere af dem!

Det sørgelige er at politikere (og medier) rent faktisk vælger primært at lytte til folk, som er oplagt inhabile og kun udelukkende taler efter egoistiske interesser.

( http://www.version2.dk/artikel/ingenrubrikendnu-53448#comment-245426 )

Du ved i øvrigt udmærket godt hvad der menes med de 50.000 (software)patenter - og du mener (eller håber i hvert fald) ikke at disse patenter er spor ugyldige. I netop denne sammenhæng 'misforstår' du helt bevidst den rejse problemstilling for at afvise den.

Har du det egentlig moralsk godt nok med at gøre noget sådan?

Er det mon blot for at hjælpe med at sikre et 'ja' til den kommende afstemning, så politikere vil være ude af stand til at gribe ind overfor den (for alle andre end patent folk) katastrofale praksis, der aktuelt hærger på området?

Jeg synes ikke det giver nogen mening at fortsætte debatten, så jeg regner med at snakke lidt med døren, når dit uundgåelige og velformulerede (men manipulerende) svar kommer.

s_ mejlhede

Re: Eksempel

Det har ikke tidligere eksisteret teknologier, hvor et enkelt produkt har kunnet dækkes af så mange patenter som software. Derfor er det kun naturligt, at lovgivningen følger med i form af begrænsninger.

Er det virkeligt det?

Hvor mange patenter vil du skyde på en moderne bilmotor er dækket af?

Problemet med din bil analogi, er vel at hvis man kunne patenter et styresystem med API, ville det vel være stort set umuligt at lave et andet, uden at bryde patenter.
Så kunne den første udvikler jo stoppe alt andet udvikling og konktrance fra dette punkt, det var vel det SCO forsøgte med Unix/Linux.

Du kan jo godt lave en bilmotor, uden at komme i klammeri med for mange patenter, og der er jo også flere producenter, det vil sige konkurrence.
Men det er fordi mange af patenter er udløbbet, eller ikke har været patenteret, da udvikling af biler har været over 100 år undervejs. Det har OS og andre enheder ikke.
Prøv at tænke på hvis biler var en helt ny teknologi, og der var patenter på benzin, diesel, El, brint, og gasmotor, samt koblinger, sikkerhedsseler, airbags, radio, alle typer af dæk, ...

Henrik Mikael Kristensen

Min personlige holdning er at det kun er patentadvokaterne der tjener på den slags patenter.

Du har en økonomisk interesse i ikke at forstå det vi siger

Vi behøver slet ikke at diskutere patentteknik, for det her er kernen i sagen:

Patentsystemet er et lukket økosystem, som kan pilles af og lægges til side uden effekt for softwareudviklerne, og det er elefanten, man ikke må tale om. Men patentadvokaterne, alle de jeg har talt med, forsøger denne nytteløse rygsvømning for at gøre sig lige så relevante i softwarebranchen som flødeskum på en hotdog. Regelsættet er indrettet passende, således at arbejdet og lønnen til advokaterne kan maksimeres.

Ellers ville de jo ikke bruges deres tid på at sidde og prostituere sig herinde?

ab ab

Christoffer Emil Bruun fra Politiken henledte i dagens leder min opmærksomhed på en artikel fra New York Times, hvor det velkendte, amerikanske non-praciticing entity IPNav er citeret for at have udtalt, at forslaget til en europæisk patentdomstol er "en stor fordel for opfindere" og at det "substantielt vil reducere omkostningerne ved at sagsøge virksomheder".

Med andre ord må danske virksomheder efter non-practicing entity-virksomheden IPNavs vurdering imødese langt flere retssager og afledte omkostninger til disse, såfremt Danmarks tiltræden til den europæiske patentdomstol bliver virkelighed.

Det er værd at bemærke, at samme artikel i New York Times beskriver, at 14 internationale virksomheder (heriblandt Apple, BlackBerry, Cisco, Google, Hewlett-Packard, Intel, Microsoft, Samsung, Yahoo, Adidas, Deutsche Telekom og Telecom Italia) har skrevet til "europæiske embedsmænd" og påpeget, at princippet om adskillelse af stillingtagen til patentets gyldighed og spørgsmålet om krænkelsen må forventes at føre til et væld af grundløse søgsmål.

Som det ser ud nu, er vi altså efter disse virksomheders vurdering på vej til at indføre amerikanske tilstande på patent-området i Danmark, hvilket blandt andet betyder, at de virksomheder, som danske politikere mener at gøre en tjeneste ved at indføre enhedspatentet, skal til at forberede sig på at betale en forholdsmæssig andel af amerikanernes årlige omkostninger på 29 milliarder USD til patentrelaterede søgsmålsomkostninger.

Kilder:
http://politiken.dk/debat/ledere/ECE2088791/df-modstand-mod-patentdomsto...
http://www.nytimes.com/2013/09/26/technology/tech-giants-fear-spread-of-...

Log ind eller Opret konto for at kommentere